Følgende er skrevet af Henrik Stidsen:
> Journalister: Vi handlede i god tro
> De tre tiltalte fra Berlingske Tidende i Grevilsagen kendte ikke til den
> paragraf i straffeloven, de er tiltalt efter.
>
>
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=823360:fid=100100290/
> ----
>
> Er det ikke for det første forkert brug af "god tro" og for det andet
> overhovedet ikke en brugbar undskyldning ?
>
> Jeg mener, at man ikke kendte til loven har vel aldrig været en undskyldning
> i det danske retssystem ?
Du kan vel godt bruge udtrykket at de var i god tro mht. om deres
handling var strafbar eller ej. Derimod får det ingen betydning, uanset
om du kendte reglen i straffeloven eller ej. Dette forhold kaldes også
en egentlig negativ retsvildfarelse (De har korrekt opfattelse af de
faktiske forhold, men har derimod ikke forstået at forholdet er
strafbart). Dette diskulperer ikke.
Der findes dog en type af retsvilfarelse som bevirker straffrihed, med
mindre der er tale om en uagtsomhedsdelikt, og personen de facto har
handlet uagtsomt. Dette er den negative uegentlige retsvildfarelse.
Dette kan f.eks. være hvis: Du gifter dig med A, men tror fejlagtigt,
at man efter ægteskabslovgivnigen automatisk bliver skilt, efter ikke
at have boet sammen i 5 år. Du gifter dig herefter med B. Du har nu to
koner (bigami), du er godt klar over at du ikke må have dette, men
grunden til du har det er fordi, du er i en vildfarelse om
ægteskabslovgivningen (som jo ikke giver hjemmel for straf - selvom
nogen måske vil mene det modsatte :D ).
Der er altså tale om en vildfarelse mht. andre regler end de strafbare,
og dette bevirker at du ikke har forsæt til at begå forbrydelsen, og
kan derfor ikke blive straffet (som nævnt før kan vi forestille os et
eksempel hvor uagtsomhed er nok for at blive straffet, og da vil du
blive straffet hvis retten finder frem til at du har handlet således)
--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen