---

Vi har i vores lille firma, lavet et par tv-koncepter, ud fra vores egne
idéer.

Nu ser vi så at en TV-station er i gang med at caste til et koncept der
minder frygteligt meget om vores koncept, som vi nu har arbejdet på i snart
et år. Hvad skal man have af beviser for at kunne bevise ophavsretten ?

Vi har et detaljeret beskrevet koncept, vi har registreret varemærker til
det, vi har en site til det.

Hvordan står vi ?

Vh

David

---

"DrPepper" <davidb(a)FJERNindutek.com> skrev i en meddelelse
news:454f0cdb$0$819$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Vi har i vores lille firma, lavet et par tv-koncepter, ud fra vores egne
> idéer.
>
> Nu ser vi så at en TV-station er i gang med at caste til et koncept der
> minder frygteligt meget om vores koncept, som vi nu har arbejdet på i
> snart et år. Hvad skal man have af beviser for at kunne bevise
> ophavsretten ?

Man kan ikke have ophavsret til en ide eller et koncept ( a la "En tv-serie,
med nogen kendte, der ikke kan danse, som skal danse med nogen ukendte, der
kan danse, og så skal der gives point...").
Det indgår simpelthen ikke i Ophavsretslovens definitioner på værker.
(Ellers var der jo også kun en TV-station, der havde tv-avis/nyheder...)

> Vi har et detaljeret beskrevet koncept, vi har registreret varemærker til
> det, vi har en site til det.

I kan holde på varemærkerne, hvis den konkurrererende station laver noget
der ligner.
Ellers har I nok ikke så meget at slås med.

> Hvordan står vi ?

Ikke så godt vil jeg mene, men hvis situationen er rigtig alvorlig for jer,
så vil jeg da anbefale jer at tage kontakt til en advokat, der har
beskæftiget sig med lignende sager før, for at høre om der er noget at gøre
i den konkrete situation.

Det bedste I kan opnå er måske at sælge varemærkerne med videre til
konkurrenten, og på den måde få lidt ud af det.

/Per

---

per christoffersen wrote:
> Man kan ikke have ophavsret til en ide eller et koncept ( a la "En
> tv-serie, med nogen kendte, der ikke kan danse, som skal danse med
> nogen ukendte, der kan danse, og så skal der gives point...").
> Det indgår simpelthen ikke i Ophavsretslovens definitioner på værker.
> (Ellers var der jo også kun en TV-station, der havde
> tv-avis/nyheder...)

Ok, så forstår jeg så ikke hvorfor ting som "hvem vil være millionær", og
"lykkehjulet", ikke bare er blevet rå-kopieret, hvis man alligevel ikke kan
have rettigheder på det. så er der jo ingen årsag til at betale for
koncepterne, hvis de bare kan kopieres.

Nå vi må nok have fat i en advokat så

David

---

"DrPepper" <davidb(a)FJERNindutek.com> skrev i en meddelelse
news:454f15ca$0$883$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Ok, så forstår jeg så ikke hvorfor ting som "hvem vil være millionær", og
> "lykkehjulet", ikke bare er blevet rå-kopieret, hvis man alligevel ikke
> kan have rettigheder på det. så er der jo ingen årsag til at betale for
> koncepterne, hvis de bare kan kopieres.

Med koncepterne følger jo den gennemarbejde visuelle fremtræden + brandingen
fra konceptudvikleren og afsmitningseffekterne fra lande der evt. før har
vist programmerne.
Det er formodentlig billigere at købe et færdigt koncept end det er at
egenudvikle fra bunden.

'Lykkehjulet' er jo beskyttet både på navn, musik, grafik osv. så man kan
ikke bare overtage det fuldstændig.
Men der er intet i vejen for at lave et andet program, der baserer sig på en
kombination af lykkehjulsdrejning og bogstavleg.

> Nå vi må nok have fat i en advokat så

Det er helt sikkert en god ide.

/Per

---

"DrPepper" <davidb(a)FJERNindutek.com> writes:

> Ok, så forstår jeg så ikke hvorfor ting som "hvem vil være millionær",
> og "lykkehjulet", ikke bare er blevet rå-kopieret, hvis man alligevel
> ikke kan have rettigheder på det. så er der jo ingen årsag til at
> betale for koncepterne, hvis de bare kan kopieres.

Hovedårsagen er at når man køber et programformat så får man en hel
del mere end bare det man umiddelbart kan se (og beskrive) ud fra
selve programmet, typisk i form af både konsulentarbejde (som man jo
ikke kan få gratis) og omfattende håndbøger til formatet (som
selvfølgelig er ophavsretligt beskyttede).

Derudover kan det også være at formatets ejer har registreret navnet
som varemærke, men det er normalt ikke den store forhindring fordi man
jo oftest bare kan bruge et andet navn.

---

"DrPepper" <davidb(a)FJERNindutek.com> skrev i en meddelelse
news:454f0cdb$0$819$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Vi har i vores lille firma, lavet et par tv-koncepter, ud fra vores egne
> idéer.
>
> Nu ser vi så at en TV-station er i gang med at caste til et koncept der
> minder frygteligt meget om vores koncept, som vi nu har arbejdet på i
> snart et år. Hvad skal man have af beviser for at kunne bevise
> ophavsretten ?

- har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt, at man
deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...

ras

---

rasmus carlsen wrote:

>> Vi har i vores lille firma, lavet et par tv-koncepter, ud fra vores
>> egne idéer.

>> Nu ser vi så at en TV-station er i gang med at caste til et koncept
>> der minder frygteligt meget om vores koncept, som vi nu har arbejdet
>> på i snart et år. Hvad skal man have af beviser for at kunne bevise
>> ophavsretten ?

> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...

Og så?

Mvh Jarl

---

erectus wrote:
> rasmus carlsen wrote:
>
>
>>>Vi har i vores lille firma, lavet et par tv-koncepter, ud fra vores
>>>egne idéer.
>
>
>>>Nu ser vi så at en TV-station er i gang med at caste til et koncept
>>>der minder frygteligt meget om vores koncept, som vi nu har arbejdet
>>>på i snart et år. Hvad skal man have af beviser for at kunne bevise
>>>ophavsretten ?
>
>
>>- har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>>at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>
>
> Og så?

Det svarer vel til når universiteter deponerer opgaveafleveringer,
forskere der fører bevidnede journaler o. lign.
Altså et redskab til at bevise hvilket tidspunkt man måtte have gjort
hvilke intellektuelle frembringelser.

---

Jonas Kofod wrote:

>>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>>> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...

>> Og så?

> Det svarer vel til når universiteter deponerer opgaveafleveringer,
> forskere der fører bevidnede journaler o. lign.
> Altså et redskab til at bevise hvilket tidspunkt man måtte have gjort
> hvilke intellektuelle frembringelser.

En journalføring og deponering hos 3. mand som en slags retsgaranti og til
vitterlighed, hvis ophavsrettigheder krænkes. Det plejer at være advokaters
domæne.

Jeg ved ikke, hvordan manuskriptskrivere er organiseret, ud over at de
plejer at være selvstændige erhvervsdrivende. Eller måske som free-lancere
og medlem af Journalistforbundet. Men en faglige organisation indplaceret
som en slags juridisk mellemmand, har jeg aldrig hørt om. Er der eksempler?

Mvh Jarl

---

erectus wrote:
> Jonas Kofod wrote:
>
>
>>>>- har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>>>>at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>
>
>>>Og så?
>
>
>>Det svarer vel til når universiteter deponerer opgaveafleveringer,
>>forskere der fører bevidnede journaler o. lign.
>>Altså et redskab til at bevise hvilket tidspunkt man måtte have gjort
>>hvilke intellektuelle frembringelser.
>
>
> En journalføring og deponering hos 3. mand som en slags retsgaranti og til
> vitterlighed, hvis ophavsrettigheder krænkes. Det plejer at være advokaters
> domæne.

Ikke blandt de forskere jeg har stødt på. Ej heller ifølge de juridiske
vejledninger forskellige danske universiteter og institutter plejer at
uddele.

> Jeg ved ikke, hvordan manuskriptskrivere er organiseret, ud over at de
> plejer at være selvstændige erhvervsdrivende. Eller måske som free-lancere
> og medlem af Journalistforbundet. Men en faglige organisation indplaceret
> som en slags juridisk mellemmand, har jeg aldrig hørt om. Er der eksempler?

Det er jo et spørgsmål af hvad løsning man selv ønsker. Så det er for så
vidt ligegyldigt i forhold til en stringent juridisk diskussion. Det er
lidt ligesom at diskutere om nogen vælger at bruge deres gamle
dagplejemor eller naboen som vitterlighedsvidne på deres eksamenspapirer.
Hvis du går med den tanke at en faglig organisation eller et universitet
ikke kan bruges som det du kalder "juridisk mellemmand" - så har du
skudt helt ved siden af.

---

Jonas Kofod wrote:

>>>>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke
>>>>> unormalt, at man deponerer sit forslag hos sin faglige
>>>>> organisation ...

>>>> Og så?

>>> Det svarer vel til når universiteter deponerer opgaveafleveringer,
>>> forskere der fører bevidnede journaler o. lign.
>>> Altså et redskab til at bevise hvilket tidspunkt man måtte have
>>> gjort hvilke intellektuelle frembringelser.

>> En journalføring og deponering hos 3. mand som en slags retsgaranti
>> og til vitterlighed, hvis ophavsrettigheder krænkes. Det plejer at
>> være advokaters domæne.

> Ikke blandt de forskere jeg har stødt på. Ej heller ifølge de
> juridiske vejledninger forskellige danske universiteter og
> institutter plejer at uddele.

Og hvad siger de i forhold til at kunne dokumentere en juridisk position i
et et forhold, hvor fx en tv-institution eller produktionsselskab stjæler
ens ideer fra et manuskript, der ligger lige før, det har værkstatus?

>> Jeg ved ikke, hvordan manuskriptskrivere er organiseret, ud over at
>> de plejer at være selvstændige erhvervsdrivende. Eller måske som
>> free-lancere og medlem af Journalistforbundet. Men en faglige
>> organisation indplaceret som en slags juridisk mellemmand, har jeg
>> aldrig hørt om. Er der eksempler?

> Det er jo et spørgsmål af hvad løsning man selv ønsker. Så det er for
> så vidt ligegyldigt i forhold til en stringent juridisk diskussion.
> Det er lidt ligesom at diskutere om nogen vælger at bruge deres gamle
> dagplejemor eller naboen som vitterlighedsvidne på deres
> eksamenspapirer. Hvis du går med den tanke at en faglig organisation
> eller et universitet ikke kan bruges som det du kalder "juridisk
> mellemmand" - så har du skudt helt ved siden af.

Eller måske du lidt misforstår relevansen i problematikken. Jeg forstår
godt, hvad du mener med hvilken løsning, man selv vælger. Men den stringente
juridiske diskussion handler i sidste ende om, at den har præcision til at
løse konflikter i virkeligheden -- og ikke bare teoretisk. Teoretisk drejer
diskussionerne her sig mere om afgrænsningsproblemer og en klar definition
af, hvori problemet består i og hvordan det skal løses? Virkeligheden er
altid teoriernes prøvesten. Også i jura.

Mvh Jarl

---

erectus wrote:
> Jonas Kofod wrote:

>>Ikke blandt de forskere jeg har stødt på. Ej heller ifølge de
>>juridiske vejledninger forskellige danske universiteter og
>>institutter plejer at uddele.
>
>
> Og hvad siger de i forhold til at kunne dokumentere en juridisk position i
> et et forhold, hvor fx en tv-institution eller produktionsselskab stjæler
> ens ideer fra et manuskript, der ligger lige før, det har værkstatus?

Det siger de ikke ret meget om.
Men hvis man forstår princippet om dokumentation kan man forstå at
manuskript forfattere åbenbart gør det samme.

>>>Jeg ved ikke, hvordan manuskriptskrivere er organiseret, ud over at
>>>de plejer at være selvstændige erhvervsdrivende. Eller måske som
>>>free-lancere og medlem af Journalistforbundet. Men en faglige
>>>organisation indplaceret som en slags juridisk mellemmand, har jeg
>>>aldrig hørt om. Er der eksempler?
>
>
>>Det er jo et spørgsmål af hvad løsning man selv ønsker. Så det er for
>>så vidt ligegyldigt i forhold til en stringent juridisk diskussion.
>>Det er lidt ligesom at diskutere om nogen vælger at bruge deres gamle
>>dagplejemor eller naboen som vitterlighedsvidne på deres
>>eksamenspapirer. Hvis du går med den tanke at en faglig organisation
>>eller et universitet ikke kan bruges som det du kalder "juridisk
>>mellemmand" - så har du skudt helt ved siden af.
>
>
> Eller måske du lidt misforstår relevansen i problematikken. Jeg forstår
> godt, hvad du mener med hvilken løsning, man selv vælger. Men den stringente
> juridiske diskussion handler i sidste ende om, at den har præcision til at
> løse konflikter i virkeligheden -- og ikke bare teoretisk. Teoretisk drejer
> diskussionerne her sig mere om afgrænsningsproblemer og en klar definition
> af, hvori problemet består i og hvordan det skal løses? Virkeligheden er
> altid teoriernes prøvesten. Også i jura.

Tja de metoder jeg har fået præsenteret er "sådan man gør" i virkeligheden.
Og jeg vil tro det bygger på retspraksis for hvad man har accepteret som
dokumentation i forskellige sager. Især amerikansk patentlovgivning har
man udtænkt med hensyn til.
Jeg har som sagt ikke nogen henvisninger til sager - men omvendt stiller
jeg slet ikke spørgsmålstegn til om en faglig
forening/advokat/universitet ikke skulle være lige gode
vitterlighedsvidner/deponenter. Så det er muligvis teoretisk men
samtidigt indlysende.
For at uddybe de vejledninger jeg omtaler er den præcise afgrænsning
(for hvem der er ok/ikke ok) folk der arbejder med på de intellektuelle
frembringelser og folk der ikke gør. Således skrives der ofte som
eksempel noget i retning af hvis man bruger en kollega til vidne som
senere bliver inddraget i arbejdet med projektet skal man skifte vidne.

---

Jonas Kofod wrote:

>>> Ikke blandt de forskere jeg har stødt på. Ej heller ifølge de
>>> juridiske vejledninger forskellige danske universiteter og
>>> institutter plejer at uddele.

>> Og hvad siger de i forhold til at kunne dokumentere en juridisk
>> position i et et forhold, hvor fx en tv-institution eller
>> produktionsselskab stjæler ens ideer fra et manuskript, der ligger
>> lige før, det har værkstatus?

> Det siger de ikke ret meget om.
> Men hvis man forstår princippet om dokumentation kan man forstå at
> manuskript forfattere åbenbart gør det samme.

Så skal jeg spørge om, hvor fasan får man fat i den konkrete viden om
dokumentation i værk/ikke-værk problematikken? Og dokumentationsprincipper i
det hele taget? Det ville jeg godt læse noget om.

>>>> Jeg ved ikke, hvordan manuskriptskrivere er organiseret, ud over at
>>>> de plejer at være selvstændige erhvervsdrivende. Eller måske som
>>>> free-lancere og medlem af Journalistforbundet. Men en faglige
>>>> organisation indplaceret som en slags juridisk mellemmand, har jeg
>>>> aldrig hørt om. Er der eksempler?

>>> Det er jo et spørgsmål af hvad løsning man selv ønsker. Så det er
>>> for så vidt ligegyldigt i forhold til en stringent juridisk
>>> diskussion. Det er lidt ligesom at diskutere om nogen vælger at
>>> bruge deres gamle dagplejemor eller naboen som vitterlighedsvidne
>>> på deres eksamenspapirer. Hvis du går med den tanke at en faglig
>>> organisation eller et universitet ikke kan bruges som det du kalder
>>> "juridisk mellemmand" - så har du skudt helt ved siden af.

>> Eller måske du lidt misforstår relevansen i problematikken. Jeg
>> forstår godt, hvad du mener med hvilken løsning, man selv vælger.
>> Men den stringente juridiske diskussion handler i sidste ende om, at
>> den har præcision til at løse konflikter i virkeligheden -- og ikke
>> bare teoretisk. Teoretisk drejer diskussionerne her sig mere om
>> afgrænsningsproblemer og en klar definition af, hvori problemet
>> består i og hvordan det skal løses? Virkeligheden er altid
>> teoriernes prøvesten. Også i jura.

> Tja de metoder jeg har fået præsenteret er "sådan man gør" i
> virkeligheden. Og jeg vil tro det bygger på retspraksis for hvad man
> har accepteret som dokumentation i forskellige sager. Især amerikansk
> patentlovgivning har man udtænkt med hensyn til.
> Jeg har som sagt ikke nogen henvisninger til sager - men omvendt
> stiller jeg slet ikke spørgsmålstegn til om en faglig
> forening/advokat/universitet ikke skulle være lige gode
> vitterlighedsvidner/deponenter. Så det er muligvis teoretisk men
> samtidigt indlysende.
> For at uddybe de vejledninger jeg omtaler er den præcise afgrænsning
> (for hvem der er ok/ikke ok) folk der arbejder med på de
> intellektuelle frembringelser og folk der ikke gør. Således skrives
> der ofte som eksempel noget i retning af hvis man bruger en kollega til
> vidne som
> senere bliver inddraget i arbejdet med projektet skal man skifte
> vidne.

Det er jo interessant, hvordan det foregår. Ikke at jeg ikke har opholdt mig
på et universitet en god del år, men jeg kender ikke det juridiske område og
disse interessante modusser, hvorpå dokumentationsteori og praksis virker.
Nu når jeg er i dette område, hvad skal man så læse af grundbog i jura, for
at solidt indblik i de helt grundlæggende teorier og hvordan de udspiller
sig i konkrete sager? Findes sådan en, giver jeg en omgang kolde cola'er!

Mvh Jarl

---

erectus wrote:
> Jonas Kofod wrote:

>>Det siger de ikke ret meget om.
>>Men hvis man forstår princippet om dokumentation kan man forstå at
>>manuskript forfattere åbenbart gør det samme.
>
>
> Så skal jeg spørge om, hvor fasan får man fat i den konkrete viden om
> dokumentation i værk/ikke-værk problematikken? Og dokumentationsprincipper i
> det hele taget? Det ville jeg godt læse noget om.

Det kan være du kan finde noget at læse i de deltråde der har udviklet
sig med fokus på spørgsmålet om værkshøjde.

> Det er jo interessant, hvordan det foregår. Ikke at jeg ikke har opholdt mig
> på et universitet en god del år, men jeg kender ikke det juridiske område og
> disse interessante modusser, hvorpå dokumentationsteori og praksis virker.
> Nu når jeg er i dette område, hvad skal man så læse af grundbog i jura, for
> at solidt indblik i de helt grundlæggende teorier og hvordan de udspiller
> sig i konkrete sager? Findes sådan en, giver jeg en omgang kolde cola'er!

Jeg tror ikke man kommer rundt om patentlovgivningen, ophavsret og anden
sikring af intellektuelle frembringelser med en grundbog.

---

Jonas Kofod wrote:

>>> Det siger de ikke ret meget om.
>>> Men hvis man forstår princippet om dokumentation kan man forstå at
>>> manuskript forfattere åbenbart gør det samme.

>> Så skal jeg spørge om, hvor fasan får man fat i den konkrete viden om
>> dokumentation i værk/ikke-værk problematikken? Og
>> dokumentationsprincipper i det hele taget? Det ville jeg godt læse
>> noget om.

> Det kan være du kan finde noget at læse i de deltråde der har udviklet
> sig med fokus på spørgsmålet om værkshøjde.

Hvis jeg skal forstå noget til bunds, skal jeg først og fremmest forstå
principperne, strukturen og teorikernen i konstruktionen. Og så skal der
være en klar troværdig linie igennem hele forklaringen. Jeg er forvænt med
det bedste, så jeg kan ikke bare tage et eller andet 3.-4.-bedste. Det skal
være første klasses fortalt af de(n) bedste på området. For en 25 år siden
læste jeg en del retsfilosofi af Ross, men det er som om, han er ved at være
tabt af syne i den almindelige moralske opløsning de sidste 30-40 år.
Ærgerligt nok, for han havde fat i hovedstrømningerne i kulturen. Men noget
af hans format og på hans niveau både om dokumentation og generel teoretisk
jura.

>> Det er jo interessant, hvordan det foregår. Ikke at jeg ikke har
>> opholdt mig på et universitet en god del år, men jeg kender ikke det
>> juridiske område og disse interessante modusser, hvorpå
>> dokumentationsteori og praksis virker. Nu når jeg er i dette område,
>> hvad skal man så læse af grundbog i jura, for at solidt indblik i de
>> helt grundlæggende teorier og hvordan de udspiller sig i konkrete
>> sager? Findes sådan en, giver jeg en omgang kolde cola'er!

> Jeg tror ikke man kommer rundt om patentlovgivningen, ophavsret og
> anden sikring af intellektuelle frembringelser med en grundbog.

Jo, men som skrevet ovenfor, er der ikke et samlet værk, en grundbog i
juraens grundbegreber gerne på mere abstrakt teoretisk niveau. Grundbogen
behøver ikke være med eksempler. Det må gerne være ren teori eventuelt som
historisk gennemgang af grundbegreber og deres udvikling. Måske er min
tankegang mere angelsaksisk præget, hvad angår substans, overblik og
sammenfatning. Det er de langt bedre til end os, der skal skille alting ad
hele tiden og hver mand/kvinde have sin fortolkning af dette og hint, så de
kan bruge det at skændes hele tiden om den rigtige fortolkning af noget for
essensen og helheden ubetydeligt.

Mvh Jarl

---

erectus wrote:
> Jonas Kofod wrote:
>
>
>>>>Det siger de ikke ret meget om.
>>>>Men hvis man forstår princippet om dokumentation kan man forstå at
>>>>manuskript forfattere åbenbart gør det samme.
>
>
>>>Så skal jeg spørge om, hvor fasan får man fat i den konkrete viden om
>>>dokumentation i værk/ikke-værk problematikken? Og
>>>dokumentationsprincipper i det hele taget? Det ville jeg godt læse
>>>noget om.
>
>
>>Det kan være du kan finde noget at læse i de deltråde der har udviklet
>>sig med fokus på spørgsmålet om værkshøjde.
>
>
> Hvis jeg skal forstå noget til bunds, skal jeg først og fremmest forstå
> principperne, strukturen og teorikernen i konstruktionen. Og så skal der
> være en klar troværdig linie igennem hele forklaringen. Jeg er forvænt med
> det bedste, så jeg kan ikke bare tage et eller andet 3.-4.-bedste. Det skal
> være første klasses fortalt af de(n) bedste på området. For en 25 år siden
> læste jeg en del retsfilosofi af Ross, men det er som om, han er ved at være
> tabt af syne i den almindelige moralske opløsning de sidste 30-40 år.
> Ærgerligt nok, for han havde fat i hovedstrømningerne i kulturen. Men noget
> af hans format og på hans niveau både om dokumentation og generel teoretisk
> jura.
>
>
>>>Det er jo interessant, hvordan det foregår. Ikke at jeg ikke har
>>>opholdt mig på et universitet en god del år, men jeg kender ikke det
>>>juridiske område og disse interessante modusser, hvorpå
>>>dokumentationsteori og praksis virker. Nu når jeg er i dette område,
>>>hvad skal man så læse af grundbog i jura, for at solidt indblik i de
>>>helt grundlæggende teorier og hvordan de udspiller sig i konkrete
>>>sager? Findes sådan en, giver jeg en omgang kolde cola'er!
>
>
>>Jeg tror ikke man kommer rundt om patentlovgivningen, ophavsret og
>>anden sikring af intellektuelle frembringelser med en grundbog.
>
>
> Jo, men som skrevet ovenfor, er der ikke et samlet værk, en grundbog i
> juraens grundbegreber gerne på mere abstrakt teoretisk niveau. Grundbogen
> behøver ikke være med eksempler. Det må gerne være ren teori eventuelt som
> historisk gennemgang af grundbegreber og deres udvikling. Måske er min
> tankegang mere angelsaksisk præget, hvad angår substans, overblik og
> sammenfatning. Det er de langt bedre til end os, der skal skille alting ad
> hele tiden og hver mand/kvinde have sin fortolkning af dette og hint, så de
> kan bruge det at skændes hele tiden om den rigtige fortolkning af noget for
> essensen og helheden ubetydeligt.

Jeg vil foreslå at starte med en tur på biblioteket i morgen.

---

Jonas Kofod wrote:

> Jeg vil foreslå at starte med en tur på biblioteket i morgen.

Ja, det bliver det nok til, men først skal jeg omkring studievejledningen på
j.i.

Mvh Jarl

---

"erectus" <freshair@vip(.)cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:454f1bca$0$140$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>
> Og så?

- det er dokumentation for at netop du har beskrvet (i detaljer) konceptet
for et tov-program (eller et radioprogram eller et onlinespil eller en
reklamekampagne eller noget helt syvende). Det er meget normalt i
mediebranchen, for ingen ønsker at fremlægge hele pakken for en køber
(tv-stationen) for så risikerer man bare at de napper ideen og laver den
selv. Omvendt skal ideen være så godt beskrevet, at det giver mening at
forhandle om pris og betingelser. Derfor er det ofte nødvendigt at fremlægge
materiale, som netop kan kopieres af kunden (men det ønsker man ikke de gør,
derfor deponerer man en kopi hos en advokat eller hos sit forbund).

ras

---

"rasmus carlsen" <rasmus_punktum_carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:454f3a89$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "erectus" <freshair@vip(.)cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:454f1bca$0$140$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
>>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>>> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>>
>> Og så?
>
> - det er dokumentation for at netop du har beskrvet (i detaljer) konceptet
> for et tov-program (eller et radioprogram eller et onlinespil eller en
> reklamekampagne eller noget helt syvende). Det er meget normalt i
> mediebranchen, for ingen ønsker at fremlægge hele pakken for en køber
> (tv-stationen) for så risikerer man bare at de napper ideen og laver den
> selv. Omvendt skal ideen være så godt beskrevet, at det giver mening at
> forhandle om pris og betingelser. Derfor er det ofte nødvendigt at
> fremlægge materiale, som netop kan kopieres af kunden (men det ønsker man
> ikke de gør, derfor deponerer man en kopi hos en advokat eller hos sit
> forbund).

Det har formodentlig ikke noget med ophavsret at gøre, men noget at gøre
med, at man senere hen vil kunne dokumentere 'tyveriet'.
Hvis man hugger en ide, som andre har fremlagt for en mhp. et
samarbejde/køb, så vil man muligvis være erstatningspligtig efter andre
regler end ophavsretten, evt. efter en aftale der indgåes ifbm.
frmevisningen af ideen (Non disclosure agrrement).

I den beskrevne sag, virker det nu som om, at to parter samtidig er kommet
på den samme ide. Det kan man ikke gardere sig imod.

/Per

---

per christoffersen wrote:

>> - det er dokumentation for at netop du har beskrvet (i detaljer)
>> konceptet for et tov-program (eller et radioprogram eller et
>> onlinespil eller en reklamekampagne eller noget helt syvende). Det
>> er meget normalt i mediebranchen, for ingen ønsker at fremlægge hele
>> pakken for en køber (tv-stationen) for så risikerer man bare at de
>> napper ideen og laver den selv. Omvendt skal ideen være så godt
>> beskrevet, at det giver mening at forhandle om pris og betingelser.
>> Derfor er det ofte nødvendigt at fremlægge materiale, som netop kan
>> kopieres af kunden (men det ønsker man ikke de gør, derfor deponerer
>> man en kopi hos en advokat eller hos sit forbund).

> Det har formodentlig ikke noget med ophavsret at gøre, men noget at
> gøre med, at man senere hen vil kunne dokumentere 'tyveriet'.
> Hvis man hugger en ide, som andre har fremlagt for en mhp. et
> samarbejde/køb, så vil man muligvis være erstatningspligtig efter
> andre regler end ophavsretten, evt. efter en aftale der indgåes ifbm.
> frmevisningen af ideen (Non disclosure agrrement).

Jo, men man må vel have ophavsret til ideen på et tidspunkt i
tilblivelsesprocessen, selv om den ikke foreligger i helt udfoldet form fx
som færdig manuskript eller som beta-kopi i et dvd spil. Den kan vel godt
have et tilblivelsespunkt som værk, uden at være helt færdigproduceret. Og
som andre fx tv-stationer eller produktionsselskaber forsøger at stjæle i en
forhandling, hvor det bagefter kniber med dokumentation. Hele 3.
mandsforsøget går vel på at kunne dokumentere, at ens egen ide var på et
udviklingsstade, hvor det kunne kaldes værk, og ikke var tv-selskabets eller
produktionsselskabets ophavssretslige færdige resultat.

Mvh Jarl

---

"erectus" <freshair@vip(.)cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:454f47ae$0$178$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> Jo, men man må vel have ophavsret til ideen på et tidspunkt i
> tilblivelsesprocessen, selv om den ikke foreligger i helt udfoldet form fx
> som færdig manuskript eller som beta-kopi i et dvd spil. Den kan vel godt
> have et tilblivelsespunkt som værk, uden at være helt færdigproduceret. ¨

På et tidspunkt vil det selvfølgelig nå grænsen for at komme under
definitionen:
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret
til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt
skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk,
som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst
eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.



Men pointen er, at man ikke får ophavsret på ideen men kun på et bearbejdet
værk.

Hvornår værkshøjden opnåes for et tv-komcept vil jeg ikke kloge mig på
specifikt, det kræver lidt mere detaljeret kendskab til området end jeg har.

Et færdigt manuskript til en film har dog værkshøjde (idet jeg forudsætter
at det er bearbejdet som et manuskript), men fra konceptet og op til
manuskriptet er der dog også en bid vej.



Det er også derfor en konsultation med en advokat stadig er det væsentligste
i den konkrete situation.



/Per

---

per christoffersen wrote:

>> Jo, men man må vel have ophavsret til ideen på et tidspunkt i
>> tilblivelsesprocessen, selv om den ikke foreligger i helt udfoldet
>> form fx som færdig manuskript eller som beta-kopi i et dvd spil.
>> Den kan vel godt have et tilblivelsespunkt som værk, uden at være
>> helt færdigproduceret. ¨

> På et tidspunkt vil det selvfølgelig nå grænsen for at komme under
> definitionen:
> § 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har
> ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift
> eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som
> musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som
> værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er
> kommet til udtryk på anden måde.

> Men pointen er, at man ikke får ophavsret på ideen men kun på et
> bearbejdet værk.

> Hvornår værkshøjden opnåes for et tv-komcept vil jeg ikke kloge mig på
> specifikt, det kræver lidt mere detaljeret kendskab til området end
> jeg har.

> Et færdigt manuskript til en film har dog værkshøjde (idet jeg
> forudsætter at det er bearbejdet som et manuskript), men fra
> konceptet og op til manuskriptet er der dog også en bid vej.

> Det er også derfor en konsultation med en advokat stadig er det
> væsentligste i den konkrete situation.

Det sidste er jeg med på. Spørgsmålet er bare stadigvæk, hvad et bearbejdet
værk er for en størrelse. For "problemet" i denne sammenhæng er jo, at
idefasen (fra brainstorm til synopsis), planlægningsfasen af manuskript og
til færdigskrivning af manuskript, skudlister, osv., foregår helt på
skriveplanet uden andet end papir, blyant og kretivitet. Man plejer at have
den tommelfingerregel, at fx en gennemsnits tv-produktion ((drama (mindre
opsætninger), dokumentar, doku-drama, osv)) sker for 90 % 's vedkommende på
skrive niveau. Selve den fysiske del af produktionsprocessen med filmhold,
instruktør, script, opstillinger, lokaliteter, osv. er det mindste af det,
når man ser bort fra de større filmproduktioner herhjemme. Så hvornår det er
et bearbejdet værk juridisk set, kunne være spændende at få afdækket og
afklaret på dette punkt.

I USA er det helt anderledes, fordi det er en industri med kæmpe
iscenesættelser af nogle gange 3-4- og op til 30-40.000 statister og units
kørende rundt i landskabet.

Mvh Jarl

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:454f3d69$0$20265$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Det har formodentlig ikke noget med ophavsret at gøre, men noget at gøre
> med, at man senere hen vil kunne dokumentere 'tyveriet'.
> Hvis man hugger en ide, som andre har fremlagt for en mhp. et
> samarbejde/køb, så vil man muligvis være erstatningspligtig efter andre
> regler end ophavsretten, evt. efter en aftale der indgåes ifbm.
> frmevisningen af ideen (Non disclosure agrrement).
>
> I den beskrevne sag, virker det nu som om, at to parter samtidig er kommet
> på den samme ide. Det kan man ikke gardere sig imod.

- ja det er jo muligt, men hvis lighederne er ufatteligt slående har
førstemanden måske noget at komme med. Men aktuelt er konceptet jo ikke
præsenteret for en tv-stati0on men derimod lagt til fri afbenyttelse (og
inspiration) på nettet, så deeet.

ras

---

rasmus carlsen wrote:

>>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>>> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...

>> Og så?

> - det er dokumentation for at netop du har beskrvet (i detaljer)
> konceptet for et tov-program (eller et radioprogram eller et
> onlinespil eller en reklamekampagne eller noget helt syvende). Det er
> meget normalt i mediebranchen, for ingen ønsker at fremlægge hele
> pakken for en køber (tv-stationen) for så risikerer man bare at de
> napper ideen og laver den selv. Omvendt skal ideen være så godt
> beskrevet, at det giver mening at forhandle om pris og betingelser.
> Derfor er det ofte nødvendigt at fremlægge materiale, som netop kan
> kopieres af kunden (men det ønsker man ikke de gør, derfor deponerer
> man en kopi hos en advokat eller hos sit forbund).

Denne model kender jeg. Faktisk har jeg tidligere lavet både manuskripter,
film og tv og har et ganske godt kendskab til mediebranchen, så det ser
fornuftigt ud. Det der så kan tilføjes er, at din beskrivelse dækker for
hele underskoven af individualister, venner og bekendte med hele og halve
ideer, som man på et tidligt tidspunkt i produktionsprocessen søger
afsætning for. Så kan advokater, forbund og forskellige bruges som
"tovholdere", så de ikke ide-mæssigt bliver "ædt" af tv-stationer,
produktionsselskaber og andet godtfolk, der har økonomi og
produktionskapacitet til at stjæle ens ide og omsætte den hurtigt til et
eller andet soap.

Mvh Jarl

---

rasmus carlsen wrote:

> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>
> ras

Nej, vi har ikke sendt dem noget, men vi har det liggende online på nettet,
som en slags apetitvækker til evt. interesserede stationer, med mulighed for
nærmere oplysninger ved at kontakte os.

---

"DrPepper" <davidb(a)FJERNindutek.com> skrev i en meddelelse
news:454f1df5$0$878$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> rasmus carlsen wrote:
>
>> - har I sendt jeres forslag til tv-stationen? Det er ikke unormalt,
>> at man deponerer sit forslag hos sin faglige organisation ...
>>
>> ras
>
> Nej, vi har ikke sendt dem noget, men vi har det liggende online på
> nettet, som en slags apetitvækker til evt. interesserede stationer, med
> mulighed for nærmere oplysninger ved at kontakte os.

- maje ... enten har I lagt så lidt på nettet, at tv-stationen ikke kan
bruge det og selv er nødt til at udvikle ideen eller også har I lagt hele
baduljen ud ...

ras