Jane skrev:
> Hej
>
> Jeg aner ikke om jeg spørger I rette gruppe - ellers ret mig.
Gruppen er fin.
> Må jeg lave visitkort, kalendre til videresalg (altså gjort personlige med
> navn o.s.v selvfølgelig) Med f.eks. Diddl, Peter Plys og alle mulige kendte
> figurere på eller er det kun dem der har "udgivet" de ovenstående der må
> det?
Det må du ikke, medmindre du har tilladelse fra indehaverne af
varemærket (altså f.eks. Disney)
Varemærkeloven
§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har
dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis
1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som
de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet,
eller
2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller
tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er
risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en
forbindelse med varemærket.
Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser
af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde
brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis
varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en
utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller
skade særpræget eller renommeet.
Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses
1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage,
....
----------------
Desuden er det også en overtrædelse af lov om ophavsret. Der har
tidlige været en sag hvor DR fik medhold i at figuren "kylling" fra
Bamse og Kylling var beskyttet af ophavsret:
"Det er for landsretten ubestridt, at Danmarks Radio's Bamse- og
Kylling-figurer, der siden slutningen af 1982 jævnligt har optrådt i
TV-serien »Bamses Billedbog«, nyder ophavsretlig beskyttelse i
henhold til ophavsretslovens §1." (U.1996.1093V)
Du kan være sikker på at markedsføring af sådanne produkter
omgående vil resultere i fogedforbud, med krav om destruktion,
erstatning og godtgørelse.
> Hvor læser jeg mere om den slags "regler"..?
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20010078229-REGL
/Bacher