/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Chefs udtale om tidl ansat til 3.mand (pr~
Fra : TDJ


Dato : 29-09-06 15:11

Jeg har været ude for følgende:

Chefen for en af vores kunder (det er altså chefen i et firma)
masseudsender en mail hvori der meget detaljeret fortælles
om tidligere ansatte og deres forhold til pågældende virksomhed.
Der nævnes navne, og berettes om
   - afskedigelser og årsag til samme
   - bedrageri overfor virksomheden
   - kriminelle forhold som involverer medarbejderne og politiet
   - ønske om på ingen måde at tage kontakt til medarbejderne,
    eller at indgå forretninger med dem

Vi har diskuteret det lidt i dag på jobbet. Nogle mener at en
chef har ret til at offentliggøre hvad han vil, så længe det
er faktuelle oplysninger (dvs at sagen med politiet faktisk
kan føre til domsfældelse etc).

Jeg mener selv der må være grænser for "ytringsfriheden"
overfor personlige oplysninger. Dvs at det ikke er lovligt
at offentliggøre f.eks. detaljer ang personlige
kriminelle forhold som ikke direkte berører virksomheden.

Hvad passer ? Er der nogle regler, ud over etiske ?

Mvh

 
 
rasmus carlsen (29-09-2006)
Kommentar
Fra : rasmus carlsen


Dato : 29-09-06 15:41


"TDJ" <myicqpizza@gmxostemad.netostemad> skrev i en meddelelse
news:Xns984DA4B3A9EDDmyicqgmxnet@62.243.74.162...

> Hvad passer ? Er der nogle regler, ud over etiske ?

- en virksomehed må vel godt informere / udsende en pressemeddelelse hvori
de gør rede for f.eks. at firmaet har bortvist en medarbejder på baggrund af
regnskabsmæssige uoverensstemmelser og at firmaet har politianmeldt en
medarbejder. Der er vel heller intet i vejen for at chefen udtaler sin
uforbeholdne mening om en tidligere medarbejder, hvis en fremtidig
arbejdsgiver henvender sig for referencer ...

ras



TDJ (29-09-2006)
Kommentar
Fra : TDJ


Dato : 29-09-06 15:50

"rasmus carlsen" <rasmus_punktum_carlsen@tdcadsl.dk> wrote in
news:451d3047$0$75041$14726298@news.sunsite.dk:

>
> "TDJ" <myicqpizza@gmxostemad.netostemad> skrev i en meddelelse
> news:Xns984DA4B3A9EDDmyicqgmxnet@62.243.74.162...
>
>> Hvad passer ? Er der nogle regler, ud over etiske ?
>
> - en virksomehed må vel godt informere / udsende en pressemeddelelse
> hvori de gør rede for f.eks. at firmaet har bortvist en medarbejder på
> baggrund af regnskabsmæssige uoverensstemmelser og at firmaet har
> politianmeldt en medarbejder.

Tjoe, det må de vel..

Men er det også OK at skrive direkte:

Peter Petersen har snydt kunderne ved at gøre sådan og sådan
i fakturaer. Desuden har Ib Ibsen begået en kriminel handling
som består i at ... og vi har haft politiet på besøg og ...

Dvs er der intet "privatlivets fred" eller "personlige" oplysninger
som en virksomhed ikke må oplyse overfor 3.part (leverandører).

Der er vel forskel på at sige "politianmeldt" og så
i detaljer beskrive den kriminelle handling ?

rasmus carlsen (29-09-2006)
Kommentar
Fra : rasmus carlsen


Dato : 29-09-06 16:02


"TDJ" <myicqpizza@gmxostemad.netostemad> skrev i en meddelelse
news:Xns984DAB6F8F11Cmyicqgmxnet@62.243.74.162...
> "rasmus carlsen" <rasmus_punktum_carlsen@tdcadsl.dk> wrote in

> Tjoe, det må de vel..
>
> Men er det også OK at skrive direkte:
>
> Peter Petersen har snydt kunderne ved at gøre sådan og sådan
> i fakturaer. Desuden har Ib Ibsen begået en kriminel handling
> som består i at ... og vi har haft politiet på besøg og ...

- jeg ved det ikke, men en virksomhed hvis medarbejder har snydt en kunde er
vel forpligtet til at betale pengene tilbage til kunden. Det kunne jo gøres
ved at kontakte dem (det ville nok være mere elegant), men de er jo nødt til
at fortælle om omstændighederne og at det drejer sig om de firmaer, der har
betalt faktura sådan og sådan

> Dvs er der intet "privatlivets fred" eller "personlige" oplysninger
> som en virksomhed ikke må oplyse overfor 3.part (leverandører).

- hvis den ansatte føler sig krænket er det nok en sag for vedkommendes
faglige organisation.

> Der er vel forskel på at sige "politianmeldt" og så
> i detaljer beskrive den kriminelle handling ?

- aner det ikke, men det vil sikkert også afhænge af hvilket firma, der er
tale om. PFA redegjorde jo i detaljer for det skete ...



Andy (29-09-2006)
Kommentar
Fra : Andy


Dato : 29-09-06 16:48

> Peter Petersen har snydt kunderne ved at gøre sådan og sådan
> i fakturaer. Desuden har Ib Ibsen begået en kriminel handling
> som består i at ... og vi har haft politiet på besøg og ...

> Dvs er der intet "privatlivets fred" eller "personlige" oplysninger
> som en virksomhed ikke må oplyse overfor 3.part (leverandører).
>
> Der er vel forskel på at sige "politianmeldt" og så
> i detaljer beskrive den kriminelle handling ?

Nej, det overtræder både Lov om behandling af personoplysninger samt
straffeloven, jvf. mit tidligere indlæg.


Andy



Andy (29-09-2006)
Kommentar
Fra : Andy


Dato : 29-09-06 16:46

> - en virksomehed må vel godt informere / udsende en pressemeddelelse hvori
> de gør rede for f.eks. at firmaet har bortvist en medarbejder på baggrund
af
> regnskabsmæssige uoverensstemmelser og at firmaet har politianmeldt en
> medarbejder.

Straffeloven § 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet
vedrører en afdød person.

Lov om behandling af personoplysninger § 8. Stk. 4. Private må behandle
oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent
private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har
givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis
det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne
interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den
registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden
samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private
interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.


Andy


> Der er vel heller intet i vejen for at chefen udtaler sin
> uforbeholdne mening om en tidligere medarbejder, hvis en fremtidig
> arbejdsgiver henvender sig for referencer ...
>
> ras
>
>



Bertel Lund Hansen (29-09-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 29-09-06 17:46

Andy skrev:

> Straffeloven § 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
> der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
> private forhold [...]

Så spørgsmålet er om det er uberettiget.

> Lov om behandling af personoplysninger § 8. Stk. 4. Private må behandle
> oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent
> private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har
> givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis
> det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne
> interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Og her er spørgsmålet om der er en berettiget interesse osv.

> Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den
> registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden
> samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private
> interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger
> hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Og igen et spørgsmål (offentlige eller private interesser). Et
rent citat af loven afklarer ikke spørgsmålet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Frodo Nifinger (29-09-2006)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 29-09-06 21:52


"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:451d4da5$0$4168$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Og her er spørgsmålet om der er en berettiget interesse osv.
>
>> Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den
>> registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden
>> samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private
>> interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart
>> overstiger
>> hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
>
> Og igen et spørgsmål (offentlige eller private interesser). Et
> rent citat af loven afklarer ikke spørgsmålet.
>
Massemailingen kan vist kun ses som en hævnakt med et ønske om at skade de
tidligere ansatte mest muligt.
Dvs. begrænse deres muligheder for at agere inden for branchen mest muligt.
Det falder vel ikke under berettiget interesse?

Som jeg ser det, har arbejdsgiveren i tilfælde af kriminel aktivitet vel
mulighed for at bortvise medarbejderne, politianmelde dem og subsidiært
kræve erstatning for den skade/tabt fortjeneste/omkostning/mistet goodwill,
firmaet måtte have mistet.

At offentliggøre forhold, der måske endnu ikke er afklarede endnu rent
juridisk, er i hvert fald mindre heldigt.

Med den holdning arbejdsgiveren fører sig frem med, må man mistænke ham for
ikke selv at have rent mel i posen eller viderebringe en yderst farvet
holdning til tingene. Det er jo ikke utænkeligt, at fakta er blevet noget
sværtet af hans holdninger

Mvh



Andy (29-09-2006)
Kommentar
Fra : Andy


Dato : 29-09-06 16:38

>Chefen for en af vores kunder (det er altså chefen i et firma)
>masseudsender en mail hvori der meget detaljeret fortælles
>om tidligere ansatte og deres forhold til pågældende virksomhed.
>Der nævnes navne, og berettes om
> - afskedigelser og årsag til samme
> - bedrageri overfor virksomheden
> - kriminelle forhold som involverer medarbejderne og politiet
> - ønske om på ingen måde at tage kontakt til medarbejderne,
> eller at indgå forretninger med dem

Det lyder som en overtrædelse af straffelovens § 264 d, måske § 267 og måske
§270. Derudover bør de omtalte medarbejdere nok kontakte datatilsynet for at
få deres vurdering af sagen.

> Vi har diskuteret det lidt i dag på jobbet. Nogle mener at en
> chef har ret til at offentliggøre hvad han vil, så længe det
> er faktuelle oplysninger (dvs at sagen med politiet faktisk
> kan føre til domsfældelse etc).

Selvom det er faktuelle oplysninger, kan det godt omhandle private forhold.

Straffeloven § 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet
vedrører en afdød person. .


Andy



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408533
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste