/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Køb af vare med gæld
Fra : O. Skjold


Dato : 24-09-06 21:55

Kære Jer med juridisk indsigt.

En tænkt situation: Jeg laver en aftale med en privat sælger,
hvor jeg køber en genstand. Efterfølgende viser det sig, at køber
stadig har gæld i forbindelse med genstanden, eks. er den købt på
afbetaling, og sælger har ikke tænkt sig at indfri sin gæld.

1. Er det tilladt at videresælge en genstand der ikke betalt
færdig? Eller hvad er normal praksis for eks. en forretning der
sælger på afbetaling?

2. I ovenstående tilfælde, hvem hæfter for gælden? Og kan
forretningen kræve genstanden tilbageleveret såfremt den
oprindelige aftale ml. forretningen og sælgeren således
misligeholdes?

Pft.

--
Mvh.
O. Skjold (Odense)
Mailadr. er valid


 
 
Codexx (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 25-09-06 00:18


O. Skjold skrev:

> Kære Jer med juridisk indsigt.
>
> En tænkt situation: Jeg laver en aftale med en privat sælger,
> hvor jeg køber en genstand. Efterfølgende viser det sig, at køber
> stadig har gæld i forbindelse med genstanden, eks. er den købt på
> afbetaling, og sælger har ikke tænkt sig at indfri sin gæld.

> 1. Er det tilladt at videresælge en genstand der ikke betalt
> færdig? Eller hvad er normal praksis for eks. en forretning der
> sælger på afbetaling?

Hvis genstanden har en nogenlunde værdi, kan sælger vælge at sikre
sig med et ejendomsforbehold i varen. Dermed kan sælger tage varen
tilbage hvis køber ikke betaler afdrag til tiden. Er der ikke taget et
ejendomsforbehold kan sælger derimod ikke umidlbart tage varen
tilbage, selvom køber ikke betaler købesummen.

Er der taget et gyldigt ejendomsforbehold, må genstanden ikke, uden
den originale sælgers accept, sælges videre af køber.

Gøres det alligevel kan der efter omstændighederne være tale om en
overtrædelse af Straffelovens § 283 (skyldnersvig), men det
forudsætter blandt andet at personen der videresælger genstanden har
berigelsesforsæt.

> 2. I ovenstående tilfælde, hvem hæfter for gælden? Og kan
> forretningen kræve genstanden tilbageleveret såfremt den
> oprindelige aftale ml. forretningen og sælgeren således
> misligeholdes?

Tænkt eksempel: A sælger genstand til B og sikrer sig med et gyldigt
ejendomsforbehold. B kommer i økonomisk uføre og sælger genstanden
videre til C, som er uvidende om ejendomsforbeholdet.

A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
om nødvendigt med fogedens hjælp.

C har dermed et erstatningskrav mod B, idet der er tale om vanhjemmel
efter Købelovens §59.

A har naturligvis ikke noget yderligere krav mod C.

A har i visse tilfælde yderligere krav mod B, for så vidt værdien af
den tilbagetagne genstand ikke kan dække B's gæld til A, og B har
udvist forsømmelighed ved brug eller opbevering af genstanden.
(Kreditaftalelovens § 41)

Du kan læse meget mere om emnet i Kreditaftaleloven:
http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/synopsis/docs/lovsamling/kreditaftaleloven.html

//Bacher


Bertel Lund Hansen (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 25-09-06 06:57

Codexx skrev:

> A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
> om nødvendigt med fogedens hjælp.

Jeg husker for mange år tilbage at Motor skrev om biler som folk
havde købt, og som en tredjemand pludselig tog tilbage til købers
store overraskelse. De stod med håret i postkassen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

FooBar (25-09-2006)
Kommentar
Fra : FooBar


Dato : 25-09-06 10:07

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> wrote in news:45176fbb$0
$4152$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> Jeg husker for mange år tilbage at Motor skrev om biler som folk
> havde købt, og som en tredjemand pludselig tog tilbage til købers
> store overraskelse. De stod med håret i postkassen.

Men med biler er der jo (i hvert fald i dag) typisk tale om "tinglyst
løsørepant", hvor køber (C) har en mulighed for at kontrollere om
tredjeperson (A) har tinglyst pant i bilen vha. "Bilbogen".

Gør køber ikke det, har han/hun vel (i lovens forstand) ikke optrådt
tilstrækkeligt forsigtigt - og muligheden for at hente pengene for købet
fra sælger (B) er formodentlig ringe, antagende at sælger jo (sandsynligvis
imod bedre vidende!) netop har solgt et køretøj med pant..?!

Mit umiddelbare indtryk af det oprindelige spørgsmål var, at det gik på
ikke-tinglyst pant?


/claus

Jonas Kofod (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 25-09-06 11:45

Codexx wrote:

> A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
> om nødvendigt med fogedens hjælp.

Hvor er det at A bevarer sin ret overfor tredjemand? Jeg kan ikke finde
det at kreditaftale loven, men når der er tale om utinglyst fast ejendom
samt gældsbreve skal der stærke ugyldighedsgrunde til at bestride
3.mands ret - simple ugyldighedsgrunde som lidt svig er ikke nok.
Så jeg tillader mig altså at spørge til hvor i loven der hjemles at
godtroende købers ret kan tilsidesættes.

per christoffersen (25-09-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 25-09-06 13:04


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:ef8bv2$u70$1@gnd.k-net.dk...
> Codexx wrote:
>
>> A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
>> om nødvendigt med fogedens hjælp.
>
> Hvor er det at A bevarer sin ret overfor tredjemand? Jeg kan ikke finde
> det at kreditaftale loven, men når der er tale om utinglyst fast ejendom
> samt gældsbreve skal der stærke ugyldighedsgrunde til at bestride 3.mands
> ret - simple ugyldighedsgrunde som lidt svig er ikke nok.
> Så jeg tillader mig altså at spørge til hvor i loven der hjemles at
> godtroende købers ret kan tilsidesættes.

Codexx taler så vidt jeg kan se, kun om kreditsalg med ejendomsforbehold.
Bestemmelserne om tilbagetagelse i disse tilfælde er så vidt jeg kan se
ganske tydelige.

/Per



Jonas Kofod (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 25-09-06 23:04

per christoffersen wrote:

> Codexx taler så vidt jeg kan se, kun om kreditsalg med ejendomsforbehold.

Det er jeg klar over.

> Bestemmelserne om tilbagetagelse i disse tilfælde er så vidt jeg kan se
> ganske tydelige.

Angående ekstinktion af godtroende erhververs ret kunne jeg ikke helt
finde det - derfor spurgte jeg, og fik sandelig osse et fyldestgørende svar.

O. Skjold (26-09-2006)
Kommentar
Fra : O. Skjold


Dato : 26-09-06 20:50

Codexx skrev i
news:1159139862.034227.165620@m73g2000cwd.googlegroups.com

<klip>

Mange tak for fyldestgørende svar

--
Mvh.
O. Skjold (Odense)
Mailadr. er valid


Codexx (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 25-09-06 10:06


Bertel Lund Hansen skrev:

> Codexx skrev:
>
> > A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
> > om nødvendigt med fogedens hjælp.
>
> Jeg husker for mange år tilbage at Motor skrev om biler som folk
> havde købt, og som en tredjemand pludselig tog tilbage til købers
> store overraskelse. De stod med håret i postkassen.

Ligepræcis for biler er det faktisk blevet nemmere. Ejendomsforbehold,
pant og udlæg i biler skal nu tinglyses i Bilbogen ved Retten i
Århus, for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om
køretøjet.

Dermed kan man hurtigt kontrollere om en brugt bil er fri for
hæftelser.

//Bacher


Codexx (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 25-09-06 12:44


Jonas Kofod skrev:

> Codexx wrote:
>
> > A bevarer sin ret over genstanden og kan derfor tage den tilbage fra C,
> > om nødvendigt med fogedens hjælp.
>
> Hvor er det at A bevarer sin ret overfor tredjemand? Jeg kan ikke finde
> det at kreditaftale loven, men når der er tale om utinglyst fast ejendom
> samt gældsbreve skal der stærke ugyldighedsgrunde til at bestride
> 3.mands ret - simple ugyldighedsgrunde som lidt svig er ikke nok.
> Så jeg tillader mig altså at spørge til hvor i loven der hjemles at
> godtroende købers ret kan tilsidesættes.

Hovedreglen i dansk lov er da vist at der sker vindikation, efter
princippet i Danske Lov 5-8-12.

For at der kan ske ekstinktion må A have handlet "uforsigtigt", enten
ved passivitet i forhold til B's misligholdelse, eller hvis han
vidste/burde vide at B var forhandler og derfor sandssynligvis ville
videresælge genstanden (forhandlergrundsætningen).

Prøv at se følgende slides (fra side 7 mf):
http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/petermortensen/Gamle/7_3/Hjemmelskonflikten.PDF

....og denne oversigt:
http://www.neumann-law.dk/jura/formueret/Ejdforb.pdf#search=%22ejendomsforbehold%20videresalg%22

//Bacher


Jonas Kofod (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 25-09-06 23:11

Codexx wrote:

> Hovedreglen i dansk lov er da vist at der sker vindikation, efter
> princippet i Danske Lov 5-8-12.

Principper og de generelle vendinger i de gamle Love kan blive til mange
ting når de skal udmøntes i praksis

> For at der kan ske ekstinktion må A have handlet "uforsigtigt", enten
> ved passivitet i forhold til B's misligholdelse, eller hvis han
> vidste/burde vide at B var forhandler og derfor sandssynligvis ville
> videresælge genstanden (forhandlergrundsætningen).
>
> Prøv at se følgende slides (fra side 7 mf):
> http://www.jur.ku.dk/medarbejdere/petermortensen/Gamle/7_3/Hjemmelskonflikten.PDF
>
> ...og denne oversigt:
> http://www.neumann-law.dk/jura/formueret/Ejdforb.pdf#search=%22ejendomsforbehold%20videresalg%22

Ok - det var fyldestgørende og jeg kan se af KU siden, at man kan komme
ud i mange tænkelige og utænkelige eksotiske situationer - men generelt
kan jeg se at C ikke får bedre ret end B og det er udelukkede A's
forhold og adfærd der kan ændre herpå.

Codexx (25-09-2006)
Kommentar
Fra : Codexx


Dato : 25-09-06 17:01


per christoffersen skrev:

> Codexx taler så vidt jeg kan se, kun om kreditsalg med ejendomsforbehold.

Det er korrekt. Det er vigtigt at fastslå at hovedreglen er, at når
sælger har overgivet det solgte til køber kan han ikke tage det
tilbage, selvom købesummen ikke betales. Købeloven § 28 stk. 2.

> Bestemmelserne om tilbagetagelse i disse tilfælde er så vidt jeg kan se
> ganske tydelige.

Spørgsmålet om vindikation / ekstension overfor godtroende
aftaleerhververe er nu ikke direkte lovreguleret for køb med
ejendomsforbehold..

//Bacher


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408534
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste