"Anders Christensen" <vladimirr@vladimirr.dk> skrev i en meddelelse
news:45118751$0$140$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Erik skrev:
>> Hej
>>
>> Hvordan er det reglerne om at holde tilbage for busser,
>> der skal ud fra et stoppested er?
>>
>> Jeg synes selvfølgelig det er helt i orden at man skal lade
>> bussen komme ud,når der er tæt trafik på vejen.
>>
>> Men det irriterer mig voldsomt at nogle buschauffører
>> bare kører ud foran mig,når der ikke kommer andre
>> biler end mig.
>> Også selv om jeg er meget tæt på bussen,når den
>> kører ud.
>>
>> Skal man holde tilbage i alle tilfælde ?
>
> Hvis han giver tegn til at ville ud, så er svaret ja.
> Færdselslovens §19:
>
> § 19. Kørende, som i tættere bebygget område nærmer sig et stoppested,
> hvor en bus er standset, skal, hvis føreren af bussen giver tegn til
> igangsætning, nedsætte hastigheden og om nødvendigt standse, således at
> bussen kan forlade stoppestedet. Føreren af bussen fritages dog ikke
> herved for at udvise særlig forsigtighed for at undgå fare.
>
> Bemærk at det kun gælder i byzone.
Det er lidt mere snørklet end som så
Der er den undtagelse at hvis der er en stiplet linie på busholdepladsen,
som der er mange steder efterhånden, ja så er det ikke § 19 der skal tages i
brug.
Men derimod reglerne om vognbaneskif netop pga. afmærkningnen på kørebanen.
Man skal rette sig efter afmærkningen på kørebanen forud for Færdselsloven
jf. § 4, stk. 3
§ 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved
færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på
anden måde, jf. § 95.
Stk. 2. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives
af politiet eller andre, som trafikministeren har bemyndiget til at regulere
færdslen, jf. § 89. Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisninger
i stk. 1.
Stk. 3. Anvisningerne i stk. 1 og 2 skal efterkommes forud for
færdselsreglerne.
Vognbaneskift:
§ 18, stk. 2
§ 18. Kørende skal før vending eller bakning sikre sig, at manøvren kan
udføres uden fare eller ulempe for andre. Vending skal ske forlæns til
venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.
Stk. 2. Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift
eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren
kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når
den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.
Så buschaufføren kan ikke bare skifte vognbane hvis det medfører en unødig
ulempe.
Mvh. Per!