"Testresultater af trådløse telefoner" <3@0bxHj.dk> skrev i en meddelelse
news:g79gm21r8ieihi54v5973de4f6i219ollk@4ax.com...
>
> Som du selv har været inde på, så er det en skam at Philips' ikke
> rigrig kan levere varerne, for de har faktisk været et skridt foran de
> øvrige DECT-leverandører, når vi taler om lyd- og talekvaltiet.
>
> Når de ikke kan levere varerne, så går kunderne jo bare andre steder
> hen og finder andre alternativer, som du selv har gjort.
>
>>Jeg vil nok satse min energi på Panasonic, og kigger nu i retning af
>>denne:
>>KX-TG8120NES sammen med denne: KX-TGA810EXS - Ekstra håndsæt.
>
> Jeg er da meget spændt på, hvordan din nye DECT-telefon virker. Så du
> må da godt lige lægge en anmeldelse her i NG, på hvordan den virker,
> og hvad du synes om tale- og lydkvaliten og ikke mindst hvordan
> rækkevidden er, når du har afprøvet den. Det vil jeg se meget frem til
>
>
> På forhånd mange tak.
>
> Held og lykke med din nye DECT-telefon.
>
> Med venlig hilsen
>
> TESTRESULTATER AF TRÅDLØSE TELEFONER
> Bent Andersen
> Lyd- og talekvalitet
>
Hej Bent & Co.
Nu har jeg været den lykkelige ejer af Panasonic KX-TG8120 telefonen med
ekstra håndsæt i et par måneder, og vil kort dele oplevelsen med jer.
Installation gik ganske nemt. Efter at have installeret den primære base med
telefonsvarer i, satte jeg det ekstra håndsæt i strømstik, og efter få
sekunder havde den kontakt til basen.
Menuer er ganske overskuelige og intuitive at benytte, så jeg har næsten
ikke haft behov for manualen. Display (i farver) er tydeligt og nemt at
læse. Telefonens fysiske størrelse gør den ganske behagelig at benytte, idet
den har en størrelse der passer til en voksen hånd, og ikke som de Siemens
håndsæt jeg har haft, hvor vi taler mobil telefon størrelse. Det er
selvfølgelig smag og behag, men jeg kan altså godt lide at der er noget at
holde fast i...
Lydkvalitet er super - meget ren og tydelig, ingen ekko eller "hård" lyd,
men meget høj audio kvalitet. At telefonen er født med polyfoniske
ringetoner, brugte vi her ved juletid ved at have Jinglebells liggende,
hvilket børnene syntes var ganske underholdende.
Overførsel af tlf. numre mellem håndsæt er nem, idet man taster alle i det
ene eller andet, og på et hvert givet tidspunkt kan synkronisere data mellem
de to håndsæt.
Telefonsvarer funktionen er med tid og dato, og er meget god. Både når der
afspilles beskeder, og når de aflyttes. Brugere der har ringet op, har
kommenteret at vores telefonsvarer kvalitet er blevet bedre, i forhold til
den digitale DORO vi havde før.
Rækkevidde er ikke testet til max, men jeg har inden for matriklens ca. 970
m2 ikke endnu fundet steder den ikke rækker i helt ren lyd kvalitet.
"Mekanisk" opleves den også som værende meget robust, og solidt skruet
sammen.
Vis nummer (som jeg ikke har abb på) tilbyder desuden mulighed for at gemme
viste numre direkte i telefonens hukommelse. En funktion jeg ikke kan
benytte, grundet fravalg af "vis nummer". Begge håndsæt viser antal
ubesvarede opkald med et lille ikon med et tal bagved, og man kan direkte
acesse disse, hvis man har vis nummer.
Eneste anke jeg har er reelt den relativt høje pris, hvor jeg umiddelbart
tror at jeg vil kunne have klaret mig med en Philips til billigere penge,
men hvor jeg som skrevet ikke kunne få tlf.svarer i basen, med ekstra
håndsæt.
Så altså - god telefon med gode features, men til en forholdsvis høj pris.
Håber info kan bruges af andre.
Mvh
Niels Chr.