På:
<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4095586>
kan man læse en artikel af Hans Hauge, som bl.a. skriver:
....
JEG HAVDE ikke troet, at jeg igen skulle skrive om politisk korrekthed.
Jeg skrev om fænomenet i tidsskriftet Kritik i 1992. Artiklen handlede
om kanondiskussionen i USA. For kanon var modbegrebet til det politisk
korrekte. Jeg sluttede med at spørge, om der ville komme en dansk udgave
af det politisk korrekte. Og skrev: »Lad os svare på det spørgsmål om ti
år.«
....
Det er den svenske forfatter Jan Guillou, der får mig til at tage
fænomenet op igen. Guillou er populær; det viser salgstallene. Den netop
afviklede bogmesse i København har promoveret ham.
Vi ser her et eksempel på, hvordan forbrugerne handler politisk ved at
købe hans bøger.
Guillou opfatter Danmark som et racistisk land. Han skrev i 1977 en bog
om Irak, hvor han fremholdt landet, Baath-socialismen og Saddam Hussein
som idealer, og hvori han ikke fandt det problematisk, at jøder blev
hængt offentligt i Bagdad. Der er således ingen, der kan være i tvivl
om, hvor Guillou står politisk.
Det er tankevækkende, at markedet er blevet politiseret. Det skyldes, at
det statslige system har vendt sig bort fra en automatiseret
venstreradikalisme, som det må gå, når man får en konservativ
kulturminister. Derfor tvinges venstreradikalismen ud på markedet, og
dermed opstår den politiske forbruger.
Det er den samme politisering af markedet, der gør sig gældende, når man
på busserne ser Carsten Jensens smil, der skal sælge hans nye roman. Han
er jo en forbenet kritiker af Danmark og af landets deltagelse i Irak.
For at forfattere som Jan Guillou og Carsten Jensen kan være kritiske på
markedet og kan appellere til den politiske læser, er de nødt til at
skrive letforståeligt og underholdende. Derfor må de opgive modernismens
skrivemåde. De kan ikke skrive som store modernister som f.eks. James
Joyce.
Men er Jan Guillou politisk korrekt? I Politiken 19/11 lød overskriften
på et indlæg af Jan Guillou: Baconracisme. Politisk korrekt er blevet et
skældsord. Ifølge hans fornemmelser betyder politisk korrekt på norsk og
svensk, at man indtager nydelige og uskadelige holdninger eller ligefrem
er en kryster.
Han undrede sig derfor, fordi den med »god grund berygtede avis
Jyllands-Posten« beskyldte ham for at være politisk korrekt. Det kunne
han ikke forstå. Tydeligvis ved Guillou ingenting om begrebets historie.
JPs brug af ordet er i overensstemmelse med, hvad ordet har betydet,
siden det blev brugt første gang.
Det var oprindeligt et skældsord, der blev opfundet af konservative i
USA for at beskrive et bestemt fænomen inden for uddannelsessektoren:
Kulturrelativisme.
Politisk korrekt betød kulturrelativisme. Man ville gøre op med vestlig
kultur. Politisk korrekt betød ligestilling af alle kulturer. »Ho, ho,
ho, Western cultures got to go,« sang studenterne.
Man ville ikke læse store værker af døde, hvide, europæiske mænd DWEMs
hed de. Det vil sige Platon, Shakespeare, Goethe osv. Den vestlige
kultur skulle ligestilles med alle andre. Vestlig matematik skulle
ligestilles med etno-matematik, vestlig botanik med etnisk botanik.
En markant ændring
Pc-bevægelsen ændrede på mange måder den amerikanske kanon. Den vandt.
Nu blev fortællinger skrevet af slaver, ligestillet med de klassiske
værker af Poe, Melville og andre vestlige hvide. Mange bøger blev
forbudt, og der blev renset ud og censureret.
Mange steder måtte man ikke læse Mark Twains Huckleberry Finn, og man
måtte ikke bruge sexistisk sprogbrug. Det blev forbudt at sige
policeman, det skulle hedde policeperson. Ingen var handicappede, men
challenged osv.
Der er masser af utrolige historier. På UCSB det universitet, som jeg
gik på i Californien sad de kvindelige studerende med ryggen til
mandlige lærere, fordi lærerens blik var sexistisk. Der var tale om en
indskrænkning af ytringsfriheden, så USAs kulturliv var forberedt, da
11. september kom.
Politisk korrekt er altså de konservatives skældsord for
kulturrelativister. Som modtræk begyndte de konservative derfor at tale
om en kanon af værker, der skulle standse denne relativisme.
For så vidt Jan Guillou har ligestillet Irak under Saddam Hussein med
alle andre stater, er han politisk korrekt. Det er også et udtryk for
politisk korrekthed at ligestille Guillous kulørte trivialromaner med
store, litterære værker af kvalitet. Som hvis man ligestiller Goethe og
Guillou.
Pointen er, at hele denne bevægelse kulminerede i USA, før nogen
begyndte at tale om islam. Nordamerika har haft Muhammed-krisen uden at
have haft den. Vi fik så først krisen med Muhammed-tegningerne. Men den
ville være kommet alligevel.
Stadig et skældsord
Dog er det stadig et skældsord, og kanon er stadig det modsatte af
politisk korrekt, fordi en kanon siger, at noget er bedre end noget
andet. Der er netop udsendt et stort værk på dansk, der hedder Tankens
magt, og det handler om vestlig tænknings forrang. Dette værk er ikke
politisk korrekt.
De eneste erklærede kulturrelativister er Rune Engelbreth Larsen, der
sammen med Tøger Seidenfaden skrev bogen Karikatur-krisen.
Er der andre? Ja, man må sige, at alle dem, der ligestiller USA med
terror, Bush med Osama eller kristendom med islam, der siger, at det ene
er lige så ondt som det andet, de er politisk korrekte.
Kravet om religionslighed er politisk korrekt. På den måde er de fleste
på venstrefløjen politisk korrekt, men der er tale om en strategisk
politisk korrekthed eller relativisme, for i virkeligheden har de deres
egne værdier, som de kæmper for at indføre og påtvinge os andre.
=
Jep, og man kan så undre sig over at en Jan Guillou opfatter Saddams
Irak som et eksempel på en idealstat, hvor jøder hængtes offentligt.
Og over at sådanne synspunkter er blevet til prototypen på
'venstreorienterethed'.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk