/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Tip til DR
Fra : gb


Dato : 19-10-06 12:36


Af Mogens Rukov

Det skulle være en smal sag for DR at gøre jøderne ansvarlige for
folkemordet i Darfur.

Kære DR. De sidste gange jeg har hørt jer tale om Darfur, har I lagt
vægt på, at Kina ville stemme imod en indgriben over for folkemordet i
Darfur. Kina havde skylden. Og selvfølgelig USA, der ikke har været
ivrig nok, har I sagt. I har fortiet de islamiske landes afstandstagen.
Nu har jeg en lækkerbisken til jer. En mand efter jeres smag.

Massemorderen Omar al-Bashir, Sudans præsident. Ifølge Sudan Tribune,
har al-Bashir i FN udtalt, at det er jøderne, der står bag folkemordet.
Han har også angrebet FN for at ville kolonisere Sudan. Amnesty
International skulle i denne forbindelse også blande sig i Sudans indre
anliggender. Men det kan I jo bare overse. I kan også glemme, at
al-Bashirs udtalelser i sig selv er bar løgn.

I kan gøre det på den sædvanlige måde, I får jeres meddelelser anbragt
(ligesom I f.eks. gjorde med Twin Towers konspirationsteorierne).
Igennem 'uskyldige' citater. F.eks. sådan: "Godaften, her er TV Avisen.
Jøderne står bag folkemordet i Darfur." Lidt senere kan I så gentage:
"Jøderne står bag folkemordet i Darfur, siger den sudanesiske præsident,
al-Bashir." I kan også levere den på denne måde: "Jøderne står bag
folkemordet i Darfur, lød det fra FNs talerstol."

Derefter kan I have et indslag med en mand i Khartoum ved nogle jødiske
bygninger. Han kunne f.eks. indlede sådan: "Ganske vist forlod jøderne
landet i 1967, da Israel angreb sine nabolande (der er alligevel ikke
nogen, der tænker på, at det var Israel, der blev angrebet)."

Han kan fortsætte: "Men vil de nu tilbage til deres efterladte rigdomme,
måske til dette hus? I hvert fald lyder det fra autoritativ sudanesisk
kilde, at jøderne står bag folkemordet i Sudan. Den sudanesiske
præsident ... Osv."

Til sidst kunne I lade Jens Nauntofte holde et lille historisk foredrag
over temaet: hvilke vanskeligheder jøderne satte deres hjemlande i, da
de i 1967 krævede at kunne medtage deres enorme rigdomme fra uskyldige
muslimske lande. Han kunne også nævne, at det sandsynligvis var det
israelske Mossad, der stod bag flere attentater imod synagoger i Bagdad,
der gjorde jøderne paniske og – imod regeringens ønske – tvang dem til
at forlade landet. Det foredrag husker jeg, han er god til.

Han skal selvfølgelig ikke sige noget om, at deres ejendom blev
konfiskeret, og at disse folk fra nabolandene i dag udgør den mest
arabfjendtlige gruppe i Israel, for som det lyder fra flere: "Vi kender
dem."

I ser, hvordan jeg forstår jer og ønsker at hjælpe jer. Medlidenhed med
jer har jeg ikke, derimod med jeres licensbetalere.

--
GB

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408634
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste