On 28 nov 2006, someone impersonating "Peter Juhl" <peter@c.dk> came to
dk.kultur.musik and said:
> Ralph wrote:
>> I onsdags var der som bekendt P3-guld, der var flere bands (bl.a. Oh
>> No, ono) der havde retrokeyboards, de lignede et gammeldag (1980)
>> stueorgel med een række tangenter 4-5 oktaver, og et nummertastatur,
>> jeg kan godt regne ud at man lægger nogle forprogrammerede lyde ind fra
>> en computer, og så taster nummeret på den pågældende lyd ind, så er
>> attack, pitch, sustain etc. på plads i eet hug.
>
> Øhm, det skulle de fleste synths meget gerne kunne -
Altså lige bortset fra klassikerne (Minimoog etc.), som kom frem, før
computerteknologien var så udviklet. Rick Wakeman spillede for eksempel
live med en hel skov af Minimoogs. Så kunne han have hver af dem sat til en
specifik lyd, så han ikke skulle bruge for meget tid på at dreje på
knapper.
> Generelt er tendensen vidst ikke så meget retro-synths som sådan, men
> mere en tykkere retro-lyd, disse ting er dog lavet af software-synths
> eller eksempelvis Access/Novation maskiner, som måske har en retro-agtig
> lyd, men har meget lidt med en gammeldags analog kværn at gøre.
Det er da rigtigt, at flere og flere (bl.a. Trentemøller) går over til
software-synths. Men der er samtidig mange, der går tilbage til rødderne og
investerer i vintage synths for at få den rigtige varme, analoge lyd.
Jeg har da set unge mennesker kaste lange blikke efter min Korg MS-20. Ro
på, kids: Den er ikke til salg.
> En
> Access Virus har en trillion flere filtre, effekter etc. at gøre godt
> med i forhold til en god gammel 303'er.
Men det er stadig kun en digital efterligning af den "rigtige" lyd. Som
Robert Moog sagde om virtuelle analoge synths: Det er som at bygge en
violin af plastic - man kan træne sig op til at få den til at lyde så godt
som muligt, men en Stradivarius bliver det aldrig.
--
bonfils
http://kim.bonfils.com