Jeg har fået en bunke Dell 610 laptops ind, som jeg har konfigureret på 
 samme måde. På én af dem, min egen, har jeg et mærkeligt problem med, at jeg 
 ikke kan sortere ikonerne under Start, Programs - når man højreklikker 
 derinde, kan man jo typisk vælge at Sort by Name. Man kunne så tro, at det 
 var højre museknap den var gal med, men den funktion virker alle andre 
 steder end under Start menuen!? Jeg kan f.eks. fint højreklikke på min 
 Desktop og vælge Properties eller på en fil og se Properties m.v. Jeg har 
 forsøgt at geninstallere mousedriver men med samme resultat.
 
 Det virker fint og uden problemer på alle de andre laptops, så det er kun 
 den éne her jeg har problemer med. Jeg kan ikke helt forstå, hvis det skulle 
 være et hardware problem, men der er så vidt jeg ved heller ikke nogen 
 software indstilling som kan forhindre det i at fungere kun lige under 
 Programs (og når nu alle laptops er éns installeret)!?
 
 Mit brugernavn er lokal administrator på maskinen. Det mærkelige er, at hvis 
 jeg logger ind som brugeren Administrator, så virker det som det skal og jeg 
 kan sortere - bare ikke når jeg logger ind som min egen bruger?
 
 Gode bud modtages gerne for jeg vil gerne have løst problemet. Det genére 
 mig vældigt, at ikonerne/programmerne står i tilfældig rækkefølge under 
 Programs.
 
 
  
            
             |