Inger Buchard wrote:
> Vi er just hjemkommet fra New York. I flyet derover fik vi gentagne
> gange repeteret indrejse- og udrejsemodaliteterne:
> Indrejse: fingeraftrykscanning og digitalt foto; isætning af
> indrejsepapir i pas - altsammen foran en immigrationsofficer
> Udrejse: fingeraftryk, scanning af pas og aflevering af indrejsepapir
> - i automat
> Problem ved udrejsen:
> I JFK var der ikke nogen automat, hvor vi kunne scanne vores
> fingeraftryk - vi så i hvert fald ingen af de i tegnefilmen beskrevne
> automater i afgangshallen, hverken ved indcheckningen eller
> umiddelbart før sikkerhedskontrollen ved gaten.
> Den digitale indcheckning var også noget rod: vi fik hjælp - det
> viste sig, at vi skulle checke ind v.hj.a. vores maskinaflæselige pas
> og aflevere indrejsepapiret i en kasse under pc'en. Men tags'ene til
> vores bagage blev hentet et eller andet sted, som vi aldrig havde
> fundet uden hjælp fra lufthavnsmedarbejderen, der iøvrigt selv bragte
> dem. Det var ikke synderligt smart og ikke til at gennemskue. Jeg ved
> stadig ikke, hvad jeg skulle have gjort for at klare den digitale
> indcheckning selv.
> Hvad nu?
> Er vi udelukket fra indrejse til USA, nu hvor vi ikke har 'afmeldt'
> vores tilstedeværelse via fingeraftrykscanning ved udrejsen?
> Inger
Det er jeg ret sikker på, at der ikke sker noget ved, men ambassaden kan
fjerne enhver uvished.
Det elektroniske fingeraftryk er kun en anti-terror foranstaltning og for at
tjekke, at indrejsende uden gyldig visum, kriminelle eller andre der er
afvist eller udvist af forskellige grunde, fx immigration, ikke kommer ind.
Den er ikke rettet imod egne borgere eller udrejsende, da udrejsende ikke i
terror øjemed udgør nogen sikkerhedstrussel, som den almindelige paskontrol
ikke vil kunne afsløre.
But please, do not take my words for it
Mvh Jarl