Intens glæde og andre højdepunktsoplevelser
Flegmatiske mennesker (som jeg) taler som den blinde om farverne vedr
ekstase og temperamtsfuld hidsighed.
Men som Piet Hein skriver
"Den virkelig vise /er den der forstår/
At forstå også den/
Som han ikke forstår"
Forskning siger, at empati kan læres og jeg ville godt forstå hvad
hærværkende bøllers hjernevindiner har gang i.
Ved snak med nogen af dem på mit fortov har jeg fået visse gæt.
Jeg tror, de lever et desperat liv i lediggang og megen snak med
venner er bitre udfald mod onde kapitalister.
Når de er i en gruppe og fulde, er det en ekstase agtig vild glæde, og
de dæmper sig ikke ned, men handler synkront med vennerne, ukritisk. I
glad men kort massesugestion.
Fordi livet er lort, bliver HANDLING der opleves som POLITISK
MENINGSFULD til en ren salighed
Da jeg i 2G havde forladt kristendommen og var SF'er og EU-modstander
var jeg i et tomrum, for socialisme var jo indlysende skadeligt.
Så da jeg i min historiebog , skrevet af samarbejdspolitikeren Peter
Munch, læste utilitarisme sloganet, "størst mulig lykke for flest
mulig mennesker " blev det min ny bibel.
At Glistrup altid har hyldet samme axiom bidrog til, at jeg blev
fremskridtsmand efter ulandsarbejde, men HVAD ER LYKKE? - det afgør
ens livserfaring og intuition for penge og andet måleligt dur ikke.
End ikke livslængde, omend lav sygelighed er godt kriterie.
For nogle er lykke nok summen af højdepunktsoplevelser incl hygge og
ekstase og begejstring for opnåede resultater - minus smerter og
nederlag.
Lange perioder af lediggang lægger et skidt niveau, arbejdsglæde på
vej mod et godt mål, er anderledes god basis, især når konkrete
resultater.
Rusens højdepunkter ophæves af tømmermandnedturens, men afveksling
fryder og det er bedre at have elsket og tabt end aldrig elsket.
Jeg tror religiøs begejstring - og ideologisk og politisk - ofte
efterfølges af skuffelse og nedtur.
Grækerne mente først lykken kunne bedømmes ved døden, for hvis man
lige før indser, at man levede på falsk illussion og kæmpebedrag, og
alt man begejstredes for var skadeligt, så ophævder det fortidig
lykke.
Antal endomorfinmolekyler, der har gennemstrømmet hjernen er et
tvivlsomt mål, omend "den tid der er gået godt, kommer ikke dårlig
tilbage"
Faktisk virker de langtidsledige, piercede, nittebeklædte autonome der
soler sig i Jagtvej69 haven rimelig normale og glade - men det kan man
da ikke være, når man uprovokeret truer med vold?
|