I disse år ser vi en voksende forståelsesmæssig kløft imellem de forskellige
generationer. Kombinationen af manglende respekt fra vores unge, kombineret
med manglende engagement fra forældrenes side til at tage ansvar, sætte
grænser og i det hele taget forstå, hvad der sker i en verden af år 2006 i
forhold til i en verden af år 1980, skaber konflikter og resulterer i
lovovertrædelser, misbrug osv.
Da det hos nogle familier fører til, at hverken forældre eller
lokalsamfundet (kommunen) har lyst til at tage ansvar, havner nogle børn hos
private forsorgshjem eller i amtslige institutioner, hvor kun tilfældige
iagttagelser fra forbipasserende afslører vandrøgt.
Ser vi på samfund, som ligner os med mange år med forældre, der begge
arbejder ude, så er konsekvensen af manglende tilsyn skræmmende. Søger man
via internettet organisationer, som ISAC, HEAL online, CAFETY og trænger til
bund i dokumentationen, så står følgende ting fast:
1) Børn dør af sult eller hede hvert år i den amerikanske
teenager-opdragelses industri.
2) Industrien dækker sig ind ved at lave deres egne kontrol-instanser, så
eksamenspapirer uden reel undervisning til grund kan godkendes på
universiteter.
3) Der er ofte tale om rene fup-foretagender, som kun har til mål at tømme
forældrenes lommer. Børnene er ødelagte og de falder tilbage i deres gamle
gænger, når de er blevet myndige og ikke skal være bange for at blive sendt
tilbage.
4) Forældrene anbefales ofte at lade fremmede hente deres børn til
institutionen, telefon og brev-kontakt overvåges, forældrene må først
igennem et seminar for at se deres børn, så de kan forberedes på
manipulerende adfærd fra barnets side.
Vi har MÅSKE ikke set danske børn gå igennem den slags misbrug. Vores
opmærksomhed har været rettet imod genopdragelsesrejser til fjernøsten. Men
der er lukket lejre i Tjekkiet og i Spanien. Den sidste lejr var rettet imod
forældre fra Europa og børnene levede i hundebure hele dagen. Med andre ord:
Industrien har rettet sin markedsføring imod Europa.
Vi har allerede oplevet reklamekampagner maskeret som dokumentarprogrammer,
hvor børn fra England bliver sendt til Utah og bliver anbragt i stressfulde
positioner den ganske dag. En behandling, som vores soldater i Irak ikke må
udsætte terrormistænkte for. Men parallelt med TV-optagelserne er der sket
overgreb på de selv samme institutioner uden for linsens åsyn.
Og vi kan desværre ikke forhindre danske forældre i at sende børnene derhen,
når de 9 års undervisningspligt er overstået. Hvilke borgere vil ikke
beundre et forældrepar for at sende deres børn ud til en udenlandsk
kostskole for at ruste barnet til en international karriere? Men søg på
ordet "Tranquility Bay" og se hvor stor forskel, der er på reklame og
virkelighed.
Når man har set bredt på hvad den voksende generationskløft har medført i
andre lande, så forfærdes man over læserbreve i danske aviser med indholdet:
"Der blev fred i huset, da afkommet blev sendt på efterskole." Tag dog
konfliken op derhjemme!
Uannoncerede kontrolbesøg er nødvendige uanset hvordan institutionens
ejerforhold er strikket sammen. Det er den eneste måde at sikre børnene på.
Lad os derfor støtte op om at §71-udvalget også kontrollerer privat-drevne
institutioner og eventuel kost- og efter-skoler, som danske børn sendes til.
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"
"Om 2006 - Evigt ejer du kun det, som du har mistet."