Chefens empati er den vigtigste
Godhedsindustrien vælter sig i ævl om kapitalistchefer som psykopater
uden empati, dvs medfølelse.
Men skal et firma give overskud, bliver der netop valgt ledere, der
evner hurtigt og hårdt at skære igennem og få bilagt
personalekonflikter og palaverdemokratisk fnidder og mobning.
Effektivitet über alles.
Evnen til at registrere korpsåndens mikro-udsving er vigtig i al
management, og det som kapitalismeforherligeren, Adam Smith, kaldte "Guds
usynlige hånd" er, når brutal profitjagt skaber job og billige gode
produkter, skønt snæversynet egoisme er drivkraft.
Tossegode chefer tror , atman kan gøre alle tilpas, og at egoisme er
synd. Eneste synd er at undlade at få firmaet til at give overskud, så
alle ansatte bliver arbejdsløse.
Oplyst enevælde er klog styring - een kaptajn på skudet.
Mange kokke fordærver maden, og at demokrati let opreklameres skyldes,
at det indførtes tilfældigvis samtidig med at Edison-genier skabte
masseproduktion, der gjorde os alle rige med masser af fritid.
Måske de der ryger af svinget i prikkerunden, gerne gør chefen til
monster uden følelser.
Ofte er medfølelsen helt i top i toppen, men man er altruistisk og
klog, at man ikke er slave af kortsynet empati.
"Der findes overfladiske og dybtgående egoister. De sidste
kalder man altruister" Egon Friedell
|