---

"Ucharmerende" og "sindsyg" overlapper.

Charme er at stryge folk med hårene, så de nyder samvær.

Sindsyge har intet med funktionsnedsat væv at gøre, ingen hjernefejl
er fundet for skitzofreni, så det er om at være udstødt og derfor
fortvivlet og derfor opfinde virkelighedsflugt, evt så extremt som
hallucinationer.

Nietzsche simulerede lidt sindsyge for at få sine værker solgt - et
trick som rockstjerner i hundredvis har efterlignet siden

Der er jo myte om guddommelig inspiration hos de rigtig aparte. Han
var charmerende for tyske venner og veninder, der nød hans sprudlende
konversation, men læsere kan opleve ham som
krigsgrusomhedsforherligende, for han brainstormer vildt i alle
retninger og opleves af fjolser som uhumoristisk, tysk og
ucharmerende.

Han er en internationalistisk Goethe-ætling som sparkede verdens
åndsliv fremad mere end nogen anden i oplysningstiden og skabte
eksistentialismen (sammen med Pascal og Kierkegård)

Oscar Wilde har præcis samme filosofi men var høj, flot og populær
lystspilforfatter der trak fulde huse i Londons teatre.

Begge angreb moralhykleri.

For Londons overklasse var Wilde lidende af sindsygdommen
homosexualitet, der først fornylig er rykket ud af den psykiatriske
diagnostik. Alt er relativt og smagsdommeri på det felt.