---

Hej gruppe

Jeg har før fortalt om 2 udekatte jeg har fodret i flere år. Den ene fandt
jeg ejeren på for flere år siden,
og den andens ejer fandt jeg så i går. Jeg var blevet lidt bekymret for
Gizmo, som jeg nu ved han hedder.
Han var begyndt at overnatte i vores forhave og bruge hele dagen udenfor
vores hus, så han var der
faktisk efterhånden hele tiden, og hver gang han så mig i vinduet kom han
styrtende, selvom han havde
spist og ikke var sulten, og så stod han og nedstirrede mig og ville helt
tydeligt snakke.
Så måtte jeg jo ud og snakke og lege lidt med ham, han er bare så kælen og
flot. Før i tiden var han
der aldrig om morgenen, så han måtte jo have haft et sted at bo. Da jeg fik
mistanke om han ikke gik hjem,
satte jeg en bukseelastik rundt om halsen, og ganske rigtigt den blev ikke
taget af.
Vi prøvede så igen at tyde øremærket og det vi ikke kunne se i det ene øre
kunne vi så gætte os til
fra det andet øre. I katteregistret kunne vi ikke finde noget, så vi
ringede til Kattens Værn og hun
fandt ved nogle forslag på numre, et der passede på alder, farve og
nabolag. Hun måtte ikke oplyse
ejeren, men ville ringe til dem og bede dem ringe til mig, jeg sagde hun
lige skulle "lodde" stemningen,
for man kunne jo aldrig vide hvad det var for mennesker. Lidt efter ringede
telefonen, det var ejeren.
De havde ikke set katten i over 1 uge og troede den var blevet kørt ned for
den sov altid hjemme.
De var meget glade for katten og savnede den, om hun måtte komme og hente
den. Hun troede
jo nok at den var inde, men da jeg selv har 3 indekatte vil jeg af hensyn
til dem jo ikke lukke den ind
Hun kom over og vi fik en lang snak. Hun boede på en vej der løber parallelt
med vores, så det var
næsten lige rundt om hjørnet. Gizmo så rimelig ligeglad ud da hun tog ham op
(typisk for fornærmede katte),
men jeg kunne se hun var glad for katten. Hun tog så ikke katten med hjem da
den jo var ude
og da den jo bor næsten ved siden af og sikkert bare ville gå derover igen.
Jeg undrede mig over
hvorfor katten helt tydeligt var gået hjemmefra, og spurgte om der var sket
noget specielt.
Jeg fik så at vide at de havde hund og nu havde fået en ny hundehvalp, det
var åbenbart nok til at
fornærme katten og den var så gået hjemmefra. Vi udvekslede telefonnumre og
blev enige om
at holde øje med situationen og se om han ikke selv snart ville gå hjem af
sig selv, og jeg sagde
at de jo altid bare kunne komme over og selv tage ham, for han var jo stort
set hele tiden i forhaven.
Jeg foreslog at de kunne prøve at holde ham inde og lære hunden at kende.
Jeg foreslog også at lade være med at give ham mad 1 dag og se om han gik
hjem.
Madaftalen brød jeg allerede i morges kl. 630, da begge katte stod og
tiggede mad, jeg kunne simpelthen
ikke bare gå fra dem, og da manden sagde, "hvis de vil have deres kat, kan
de jo bare hente den,
og hvis de ikke vil have andre skal fodre dem, så må de jo holde dem inde",
ja så fik de mad.
Så jeg vil fortsætte med at fodre ham. Men gud ved om han overhovedet
nogensinde vil hjem igen.
Nu vil jeg lige se tiden lidt an og så ringe og spørge om de ikke vil prøve
at tage ham hjem,
men det er jo lidt svært, for man kender dem jo ikke og ved ikke hvordan de
vil reagere,
og man kan jo ikke bestemme hvad folk skal gøre.
Og jeg kan åbenbart ikke få over mig at sulte ham for at få ham til at gå.
NB Kattens Værn ringede tilbage lidt senere for at høre om jeg havde talt
med ejeren,
og jeg havde lige tænkt på at ringe til dem og fortælle, men det viser jo at
de følger lidt op på tingene.

Hilsen Denise

---

"Denise" <Denise.Reindel@*NOSPAM*sas.dk> skrev i en meddelelse
news:9gn1cn$hej$1@news.inet.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Jeg har før fortalt om 2 udekatte jeg har fodret i flere år. Den ene fandt
> jeg ejeren på for flere år siden,
> og den andens ejer fandt jeg så i går. Jeg var blevet lidt bekymret for
> Gizmo, som jeg nu ved han hedder.
> Han var begyndt at overnatte i vores forhave og bruge hele dagen udenfor
> vores hus, så han var der
> faktisk efterhånden hele tiden, og hver gang han så mig i vinduet kom han
> styrtende, selvom han havde
> spist og ikke var sulten, og så stod han og nedstirrede mig og ville helt
> tydeligt snakke.
> Så måtte jeg jo ud og snakke og lege lidt med ham, han er bare så kælen og
> flot. Før i tiden var han
> der aldrig om morgenen, så han måtte jo have haft et sted at bo. Da jeg
fik
> mistanke om han ikke gik hjem,
> satte jeg en bukseelastik rundt om halsen, og ganske rigtigt den blev ikke
> taget af.
> Vi prøvede så igen at tyde øremærket og det vi ikke kunne se i det ene øre
> kunne vi så gætte os til
> fra det andet øre. I katteregistret kunne vi ikke finde noget, så vi
> ringede til Kattens Værn og hun
> fandt ved nogle forslag på numre, et der passede på alder, farve og
> nabolag. Hun måtte ikke oplyse
> ejeren, men ville ringe til dem og bede dem ringe til mig, jeg sagde hun
> lige skulle "lodde" stemningen,
> for man kunne jo aldrig vide hvad det var for mennesker. Lidt efter
ringede
> telefonen, det var ejeren.
> De havde ikke set katten i over 1 uge og troede den var blevet kørt ned
for
> den sov altid hjemme.
> De var meget glade for katten og savnede den, om hun måtte komme og hente
> den. Hun troede
> jo nok at den var inde, men da jeg selv har 3 indekatte vil jeg af hensyn
> til dem jo ikke lukke den ind
> Hun kom over og vi fik en lang snak. Hun boede på en vej der løber
parallelt
> med vores, så det var
> næsten lige rundt om hjørnet. Gizmo så rimelig ligeglad ud da hun tog ham
op
> (typisk for fornærmede katte),
> men jeg kunne se hun var glad for katten. Hun tog så ikke katten med hjem
da
> den jo var ude
> og da den jo bor næsten ved siden af og sikkert bare ville gå derover
igen.
> Jeg undrede mig over
> hvorfor katten helt tydeligt var gået hjemmefra, og spurgte om der var
sket
> noget specielt.
> Jeg fik så at vide at de havde hund og nu havde fået en ny hundehvalp, det
> var åbenbart nok til at
> fornærme katten og den var så gået hjemmefra. Vi udvekslede telefonnumre
og
> blev enige om
> at holde øje med situationen og se om han ikke selv snart ville gå hjem af
> sig selv, og jeg sagde
> at de jo altid bare kunne komme over og selv tage ham, for han var jo
stort
> set hele tiden i forhaven.
> Jeg foreslog at de kunne prøve at holde ham inde og lære hunden at kende.
> Jeg foreslog også at lade være med at give ham mad 1 dag og se om han gik
> hjem.
> Madaftalen brød jeg allerede i morges kl. 630, da begge katte stod og
> tiggede mad, jeg kunne simpelthen
> ikke bare gå fra dem, og da manden sagde, "hvis de vil have deres kat, kan
> de jo bare hente den,
> og hvis de ikke vil have andre skal fodre dem, så må de jo holde dem
inde",
> ja så fik de mad.
> Så jeg vil fortsætte med at fodre ham. Men gud ved om han overhovedet
> nogensinde vil hjem igen.
> Nu vil jeg lige se tiden lidt an og så ringe og spørge om de ikke vil
prøve
> at tage ham hjem,
> men det er jo lidt svært, for man kender dem jo ikke og ved ikke hvordan
de
> vil reagere,
> og man kan jo ikke bestemme hvad folk skal gøre.
> Og jeg kan åbenbart ikke få over mig at sulte ham for at få ham til at gå.
> NB Kattens Værn ringede tilbage lidt senere for at høre om jeg havde talt
> med ejeren,
> og jeg havde lige tænkt på at ringe til dem og fortælle, men det viser jo
at
> de følger lidt op på tingene.
>
> Hilsen Denise
>
>
> Hej Denise

jeg synes det er sødt af dig, at du sådan tager dig af dyr som kommer forbi.
Men når du nu har fundet ejeren, så lad være med at fodre, det er pga. sådan
nogle søde rare mennesker ( som i øvrigt gør det i bedste mening ) at mange
katte ikke kommer hjem.

Det kan faktisk godt være lidt din skyld at den er flyttet hjemmefra, da den
jo ikke har været nødt til at lære den nye vuffer at kende, da du jo både
nusser og fodre.

Den med at hvis de ikke vil ha andre fodre den så må de holde den inde,
Mener du virkelig det ?
Burde du ikke nærmere have almen respekt for EJERENS ønske og lade den være
evt. sprøjte vand på den så den kunne finde hjem igen.

Forestil dig at en af dine katte kom ud ved et uheld, og en eller anden
venlig sjæl bare begyndte at tage sig af den så den ikke ville bo hos dig
mere!

Så faktisk synes jeg at du er gået fra,at være sød og hjælpsom til uhøflig
og uansvarlig.

Hilsen Myr

---

Hej
Ja, du har jo nok lidt ret. Da jeg startede for flere år siden synes jeg han
var
ret tynd og vidste ikke om han boede nogle steder, og da jeg jo fodrede
en anden også og de blev gode venner, ja så fortsatte det.
Men nu synes jeg jo ikke jeg bare kan stoppe sådan lige pludseligt.
Det kunne jo også være han så bare forsvandt et helt andet sted hen.
Og det var ikke ejerens ønske jeg skulle stoppe med at give den mad,og
da slet ikke sprøjte vand på den. Derimod har vi aftalt at holde
forbindelsen,
og følge situationen.
Men jeg har da helt klart lært af det, ingen fremmede katte får mad.
Hilsen Denise
> >
> > Hej Denise
>
> jeg synes det er sødt af dig, at du sådan tager dig af dyr som kommer
forbi.
> Men når du nu har fundet ejeren, så lad være med at fodre, det er pga.
sådan
> nogle søde rare mennesker ( som i øvrigt gør det i bedste mening ) at
mange
> katte ikke kommer hjem.
>
> Det kan faktisk godt være lidt din skyld at den er flyttet hjemmefra, da
den
> jo ikke har været nødt til at lære den nye vuffer at kende, da du jo både
> nusser og fodre.
>
> Den med at hvis de ikke vil ha andre fodre den så må de holde den inde,
> Mener du virkelig det ?
> Burde du ikke nærmere have almen respekt for EJERENS ønske og lade den
være
> evt. sprøjte vand på den så den kunne finde hjem igen.
>
> Forestil dig at en af dine katte kom ud ved et uheld, og en eller anden
> venlig sjæl bare begyndte at tage sig af den så den ikke ville bo hos dig
> mere!
>
> Så faktisk synes jeg at du er gået fra,at være sød og hjælpsom til uhøflig
> og uansvarlig.
>
> Hilsen Myr
>

>

---

Hej
Her til morgen var Gizmo stadig ikke gået hjem og nu er hans kammerat blevet
solidarisk og er
også begyndt at overnatte i haven, det har han gjort før når hans ejere er
på ferie.
De ser ud til at hygge sig, men situationen med Gizmo synes jeg ikke er
holdbar.
Jeg har ikke nusset og kælet med dem før jeg fandt ud af at Gizmo ikke gik
hjem. Før
var det bare på hej og her er mad basis, mest af hensyn til ikke at slæbe
"noget" med ind til
de andre katte, men også for ikke at knytte mig til fremmede katte. Men nu
begynder det jo
at blive problematisk (bagklogskab kan jeg ikke bruge til noget nu),
for jeg er "desværre" den type der ikke kan stå for nedstirring,
mjaven, knubben, ståen på bagben og række ud efter mig når den får øje på
mig i
vinduet, kiggen ind af vinduet, selv om den ikke er sulten, og mht mad så er
det jo vigtigt
at en kat får mad hver dag, og hvis vi ikke gav Gizmo mad, så tror jeg ikke
han
ville gå hjem alligevel, han er jo nok blevet skræmt, men gå et andet sted
hen.
Og hvis så ejerne kommer for at hente ham og han ikke er hos os mere,
det ville jo heller ikke være godt.
Jeg tror jeg ringer til dem i aften og siger, at jeg synes de skal prøve og
hente ham,
er der andet at gøre ???
Hilsen Denise

---

Hej
Nu for lige at afslutte historien med udekatten, som jeg var startet på.
Alt er nu ved det gamle, han tager imod os når vi kommer hjem fra arbejde,
får en håndfuld mad, bliver hængende et par timer med sin ven og luffer så
afsted igen.
Jeg ringede onsdag og foreslog ejerne at hente ham, da det var 10 dage siden
han havde været hjemme og jeg var nervøs for at jo længere tid der gik, jo
sværere ville det blive at få ham hjem og lære den nye hund at kende.
Familien, mand, kone og lille pige på 3 år kom om torsdagen, virkede flinke
og glade for katten, og hentede ham og sagde de ville holde ham inde et par
dage. Jeg sagde, at hvis det ikke virkede, kom vi over med ham på søndag.
Fredag morgen var han her ikke men fredag aften tog han imod, men gudskelov
gik han igen, og jeg må gå ud fra han er gået hjem så noget rigtigt må de
have gjort, og jeg har ikke set ham i dag.
Jeg tror familien har lært en masse om katte efter dette, at katte ikke bare
skal fodres men også have kærlighed og opmærksomhed. Han var gået hjemmefra
pga den nye hund, og det er sikkert også sjovt at få en ny hund, men der har
jo nok været noget galt med introduktionen eller manglende opmærksomhed til
katten. Da de blev forbedret ser det ud til alt er blevet godt igen. En kat
forlader jo kun sin ejer hvis den er utilfreds med forholdene. Det er jo
besværligt at involvere sig i udekatte, men jeg er faktisk sikker på jeg
ville gøre det igen, kommer der en kat der ser ud til at være mager eller
forhultet, ja så vil jeg give den mad. De andre velnærede der er kommet de
sidste par år er alle blevet jaget væk, enten af mig eller af de 2 vi
fodrer.

3 ting jeg dog undres over.
Han havde en ret stor sammenfiltret hårknude på ryggen, så stor at man kunne
se den, det tog mig 10 min at redde den ud, kunne den virkelig komme på så
kort tid, eller er det fordi de ikke har kælet med ham længe.
Hvorfor hentede de ikke katten omgående første gang jeg ringede, det havde
jeg jo gjort hvis det var min kat.
Han har aldrig forstået at spise af hånden, så jeg tror aldrig han er blevet
håndfodret, men alligevel utrolig kærlig og tillidsfuld ( jeg tror nu også
det tog lang tid før vi kunne komme til ham i sin tid), og som de siger har
aldrig bidt eller kradset nogen.
Jeg er ikke i tvivl om de holdt at katten, men jeg tror nu mere de er
hundemennesker, der også har en kat og ikke omvendt.

Lige et sidespring, som jeg godt kunne tænke mig at tage op til diskussion
en dag.
Jeg er faktisk lidt irriteret, først fik jeg dårlig samvittighed over at
fodre ham, men hvorfor skulle jeg egentlig have det, det har jeg gjort i
mindst 3-4 år, og han er altid gået hjem. Jeg fodrer ikke velnærede,
tydelige huskatte, som ingen af dem jo var da jeg startede, hvorfor skulle
jeg involvere mig og bruge tid og penge på andre folks katte, har rigeligt
selv, men er man begyndt som i disse tilfælde, hvordan skulle man så lige
pludseligt holde op, det ville da være synd. Hvorfor siger man, lad være
med at give katten mad, når den er sulten går den nok hjem, hvor sulten skal
den være?. Hvorfor skal en kat være sulten, og hvorfor må en kat egentlig
ikke selv bestemme hvor den vil bo, hvis den har det bedre et andet sted, er
det så ikke ejernes skyld, hvis den flytter. Jeg nægter at tro på en kat
flytter udelukkende på grund af, at den får en godbid et andet sted, og det
har jo også vist sig jeg havde ret i dette tilfælde, og har haft ret med den
anden kat i flere år. Er man uhøflig og uansvarlig, når man giver dem mad
fordi de hører til et andet sted - ja da ikke overfor katten, som jo er det
primære. Jeg gider ikke ude/inde diskusionen, har familie og venner der har
udekatte, som selv siger, "ja vi ved da godt der er risiko/chancer for både
at andre fodrer, gøre skade på katten, beholder den og at den går hjemmefra,
men vi håber den har det godt nok til ikke at gå hjemmefra, og det andet kan
vi ikke gardere os imod, for så skal vi holde den hjemme". De har så valgt
at tage en chance. Der er så også nogle der siger, lad dog katten være, den
skal nok klare sig og finde hjem, men kan man være sikker på det, vel kan
man ej
Jeg kunne godt tænke mig diskussionen, og kan også godt tåle modsigelser,
men jeg skifter afgjort ikke mening af den grund.
Undskyld, var lige lidt irriteret, og det gik som sædvanlig ud over jer.
Hilsen Denise

---

Hejsa Denise
Jeg vil bare lige smide min 25-øre:
Er vist egentlig helt enig med dig. Det er en risiko ejere af udekatte tager, og
hvis der kom en tynd kat her, som viste tegn på sult, så ville jeg fodre den,
tjekke for øremærke etc. og derefter køre til Kattens Værn med den. Man kan ikke
være sikker på at den ikke er blevet væk hjemmefra, man kan ikke være sikker på
noget som helst ....hellere fodre end sulten kat og gøre noget, end blot at lade
den gå sulten uden at reagere på den. Dog, jeg ville ikke lade den løbe omkring
længe ... ved den mindste mistanke ville jeg forsøge at fange den og derefter
aflevere den hos KV for man kan jo heller ikke vide om den er smittebærer osv.
Ang. hårknuden og dine andre overvejelser ... jeg synes ikke det lyder som om
katten har haft høj prioritet i det hjem. Overhovedet ikke...
Mvh. Gitte



Claus Daugbjerg wrote:

> <snip>

> 3 ting jeg dog undres over.
> Han havde en ret stor sammenfiltret hårknude på ryggen, så stor at man kunne
> se den, det tog mig 10 min at redde den ud, kunne den virkelig komme på så
> kort tid, eller er det fordi de ikke har kælet med ham længe.
> Hvorfor hentede de ikke katten omgående første gang jeg ringede, det havde
> jeg jo gjort hvis det var min kat.
> Han har aldrig forstået at spise af hånden, så jeg tror aldrig han er blevet
> håndfodret, men alligevel utrolig kærlig og tillidsfuld ( jeg tror nu også
> det tog lang tid før vi kunne komme til ham i sin tid), og som de siger har
> aldrig bidt eller kradset nogen.
> Jeg er ikke i tvivl om de holdt at katten, men jeg tror nu mere de er
> hundemennesker, der også har en kat og ikke omvendt.
>
> Lige et sidespring, som jeg godt kunne tænke mig at tage op til diskussion
> en dag.
> Jeg er faktisk lidt irriteret, først fik jeg dårlig samvittighed over at
> fodre ham, men hvorfor skulle jeg egentlig have det, det har jeg gjort i
> mindst 3-4 år, og han er altid gået hjem. Jeg fodrer ikke velnærede,
> tydelige huskatte, som ingen af dem jo var da jeg startede, hvorfor skulle
> jeg involvere mig og bruge tid og penge på andre folks katte, har rigeligt
> selv, men er man begyndt som i disse tilfælde, hvordan skulle man så lige
> pludseligt holde op, det ville da være synd. Hvorfor siger man, lad være
> med at give katten mad, når den er sulten går den nok hjem, hvor sulten skal
> den være?. Hvorfor skal en kat være sulten, og hvorfor må en kat egentlig
> ikke selv bestemme hvor den vil bo, hvis den har det bedre et andet sted, er
> det så ikke ejernes skyld, hvis den flytter. Jeg nægter at tro på en kat
> flytter udelukkende på grund af, at den får en godbid et andet sted, og det
> har jo også vist sig jeg havde ret i dette tilfælde, og har haft ret med den
> anden kat i flere år. Er man uhøflig og uansvarlig, når man giver dem mad
> fordi de hører til et andet sted - ja da ikke overfor katten, som jo er det
> primære. Jeg gider ikke ude/inde diskusionen, har familie og venner der har
> udekatte, som selv siger, "ja vi ved da godt der er risiko/chancer for både
> at andre fodrer, gøre skade på katten, beholder den og at den går hjemmefra,
> men vi håber den har det godt nok til ikke at gå hjemmefra, og det andet kan
> vi ikke gardere os imod, for så skal vi holde den hjemme". De har så valgt
> at tage en chance. Der er så også nogle der siger, lad dog katten være, den
> skal nok klare sig og finde hjem, men kan man være sikker på det, vel kan
> man ej
> Jeg kunne godt tænke mig diskussionen, og kan også godt tåle modsigelser,
> men jeg skifter afgjort ikke mening af den grund.
> Undskyld, var lige lidt irriteret, og det gik som sædvanlig ud over jer.
> Hilsen Denise

---

Hej Gitte

"Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3B347F54.501CB8B8@hum.auc.dk...
> Hejsa Denise
> Jeg vil bare lige smide min 25-øre:
> Er vist egentlig helt enig med dig. Det er en risiko ejere af udekatte
tager, og
> hvis der kom en tynd kat her, som viste tegn på sult, så ville jeg fodre
den,
> tjekke for øremærke etc. og derefter køre til Kattens Værn med den. Man
kan ikke
> være sikker på at den ikke er blevet væk hjemmefra, man kan ikke være
sikker på
> noget som helst ....hellere fodre end sulten kat og gøre noget, end blot
at lade
> den gå sulten uden at reagere på den. Dog, jeg ville ikke lade den løbe
omkring
> længe ... ved den mindste mistanke ville jeg forsøge at fange den og
derefter
> aflevere den hos KV for man kan jo heller ikke vide om den er smittebærer
osv.
> Ang. hårknuden og dine andre overvejelser ... jeg synes ikke det lyder
som om
> katten har haft høj prioritet i det hjem. Overhovedet ikke...
> Mvh. Gitte
>

Tak for response, til de tanker man jo går og tumler med.
Ja, han var tynd da vi startede og stjal mad fra den anden kat, men var
ikke til at få
fat i, og jeg regnede ud at han måtte tilhøre nogen, da han jo forsvandt.
Jeg har jo så fortsat selv efter han er blevet stor og flot, en håndfuld
tørmad ved fyraftenstid,
fordi jeg ikke kan nænne at bryde en vane, og fordi han kommer sammen med
ham der også plejer at få.
Nej, jeg tror ikke han har haft høj prioritet, men er alligevel en stor
godmodig bamse,
Han er nok blevet behandlet mere som inventar og har så måske fået sin
kærlighed
fra den anden hund de har.
Hilsen Denise

---

Hej Denise
Jeg har gjort det samme, fodret en fremmed kat og
kommer såmænd nok til at gøre det igen. Hvis jeg
udfra kattens udseende synes den trænger til mad så får
den det, problemerne kan så opstå hvis man af en eller anden
grund ikke kan fodre mere, det er lidt lige som med fuglene
hvis man først begynder er man nødt til at blive ved for
dyrene er afhængige af maden

hilsen
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

Hej Marianne
Tak for response. Er helt enig, man skal vide hvad man begynder på, og helt
ærligt,
jeg havde nok ikke i tankerne i sin tid at det skulle vare i så mange år, og
at jeg
skulle blive mere involveret end som så, som med ham den gamle, jeg har vel
kontaktet dem en 5 gange på de 6-7 år jeg har fodret ham, når der har været
noget galt
med ham.
Her kan man ikke glemme at fodre, det skal kattene nok fortælle, det er jo
lige før de ringer på døren
selv, de kravler i hvert fald og kigger ind af vinduet ). Og det gør de
også nogle
gange for bare at sige hej.
Svigermor, som heldigvis er kattetosset, har sørget for dem når hun passede
vores.
Hilsen Denise
"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:3j1Z6.1552$lf5.243787@news010.worldonline.dk...
> Hej Denise
> Jeg har gjort det samme, fodret en fremmed kat og
> kommer såmænd nok til at gøre det igen. Hvis jeg
> udfra kattens udseende synes den trænger til mad så får
> den det, problemerne kan så opstå hvis man af en eller anden
> grund ikke kan fodre mere, det er lidt lige som med fuglene
> hvis man først begynder er man nødt til at blive ved for
> dyrene er afhængige af maden
>
> hilsen
> Marianne
>
> Hellemose Somali
> marianne@hellemose.dk
>
> SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS
>
>

---

Hejsa.
Denice undrer sig over 3 ting, måske har jeg svaret (eller bare et bud) på
nogle af dem:

Ang hårknuden: Hvis man går ude, får et lillebitte græsstrå/½ dråbe
harpiks/lidt fugt eller lignende på pelsen og ikke lige med det samme får
gjort noget ved det, fordi man altså har det enoooormt morsomt med at jage
"blafredyr", mus eller pippere... og man måske samtidig er lidt ældre eller
lidt for tyk - tja så kan sådan en hårknude blive meget stor i løbet af bare
½ time! Hvis man så ikke vil have at hvem som helst reder pelsen og denne
person (naturligvis) ikke er hjemme, såe....
Johhh, som alle vel kan forstå har jeg levet med Saga i mange år!
Jeg skal under ingen omstændigheder nærme mig hendes pels, hvis jeg har en
børste/kam i hånden... Saga har i den situation _mange_ kløer og tænder!!!
Heldigvis må Manden gerne rede hende - og jeg kan i nødsituationer (når han
er ude at rejse) lige få lov til at klippe noget af pelsen af...
At Denice må rede katten er altså (for mig) ikke lig med at den ligefrem vil
tillade sin familie det samme - og set i lyset af Saga's reaktion, *tror*
jeg heller ikke at en evt vægring har noget at gøre med om katten er tryg
eller ej... Nok mere et udtryk for at det er en ægte kat!!!

>Hvorfor hentede de ikke katten omgående første gang jeg ringede, det havde
jeg jo gjort hvis det var min kat.
<> Dét fatter jeg heller ikke!!! Forstår heller ikke at de lader deres kat
gå frit lige efter at de har fået hund. Som du selv siger, går katte jo
hjemmefra, når de mener at forholdene ikke er OK... Men du giver måske selv
svaret lidt længere nede i dit indlæg, hvor du siger at Familien måske har
lært noget om katte udfra denne situation De har ganske enkelt ikke
vidst nok om kattes specielle væremåde... og derfor troet på de
fremherskende meninger, som de fleste ikke-katte-kyndige har om katte...

>Han har aldrig forstået at spise af hånden, så jeg tror aldrig han er
blevet
håndfodret, men alligevel utrolig kærlig og tillidsfuld (jeg tror nu også
det tog lang tid før vi kunne komme til ham i sin tid), og som de siger har
aldrig bidt eller kradset nogen.
<> Hæ - de eneste dyr som spiser af hånden her i huset er hundene! Selv
Ranje som æææælsker mad, puffer løs til vores hånd, men vil ikke tage noget
før end det er faldet ud af hånden....
Undtagelsen er så (selvfølgelig!) igen Saga... Som hos _naboen_ lykkeligt
æder leverpostej og rejer direkte fra hånden... Behøver jeg at tilføje at
leverpostej absolut _ikke_ kan spises herhjemme???? Eller at naboen
bestemt ikke skal tro, at han få lov til at kæle og nusse hende, blot fordi
han kan håndfodre...

Hmmm - dette sidste svar skulle vel også antyde min holdning til den debat
Denice vil starte... Lad blot andre fodre på min kat, hvad jeg ikke kan se,
kan jeg ikke forhindre - men hvis jeg direkte bliver spurgt om det er ok, så
vil svaret blive Nej... Blandt andet fordi foderet skal have en vis lødighed
og kvalitet - og det kan jeg jo ikke være sikker på hos en fremmed, vel? Min
opgave i det her, er at sørge for at katten synes det (uagtet at naboen
giver rejer til frokost!) _altid_ er det bedste at bo hos mig! Altså at give
de bedste tilbud mht kærlighed, nus, kæl, forståelse, foder, bakke, osv
osv...

Mvh Ann
NB! Jeg gider heller ikke ude/inde-debatten, så lad være med den fortærskede
om at hvis jeg ikke vil osv, osv, så kan jeg da bare lade mine katte blive
inde osv, osv....

---

Hej Ann

>- tja så kan sådan en hårknude blive meget stor i løbet af bare
> ½ time!
Endnu noget jeg ikke vidste. Jeg fik så meget pels ud fra en knude på
størrelse med vel en 5-krone, at havegangen lignede der havde været
kæmpeslagmål. Det sidste gjorde lidt ondt på ham, så gik han lidt væk, så
lokkede jeg ham og kunne blive færdig. Da jeg så bagefter skulle rode og
rage ham i ørerne for at tyde mærket, så gad han ikke, men hverken bed eller
kradsede, kæmpede bare. Han var så lidt utilnærmelig et par timer, men så
var det glemt. Jeg har tidligere prøvet at tyde hans ører, men først efter
han var gået hjemmefra har jeg fået lov til holde ham så længe så jeg kunne
nå det. Ligesom han tænkte, ja lidt ubehagelig opmærksomhed er bedre end
ingen. Han kiggede forbi i går ved 15 tiden, men var væk igen ved 20 tiden
og han nedstirrer mig heller ikke mere som han gjorde tidligere og han
ligger heller ikke oppe på køleren for at få et glimt af mig i køkkenet,
selv om han havde fået mad. Jeg tror han sagde, så luk mig dog ind jeg er
gået hjemmefra. Hvor er katte dog besynderlige dyr og gode til at charmere,
men de ved vi jo.
Så der er godt nok sket noget i det lille hjem hos dem og jeg er jo skide
nysgerrig efter hvad de har gjort, men manden, som jo kan se alting lidt fra
siden og tålmodigt konstant hører om de katte siger, "det _gør_ du ikke, du
ringer altså _ikke_ og spørger", så det gør jeg ikke hihi, jeg ville heller
ikke kunne lide det, men har faktisk ikke mange skrupler når det gælder
katte. Det kan jo være hun ringer en dag, det var faktisk hende der foreslåg
at vi skulle udveksle adresse og telefonnumre.
>
> <> Hæ - de eneste dyr som spiser af hånden her i huset er hundene! Selv
> Ranje som æææælsker mad, puffer løs til vores hånd, men vil ikke tage
noget
> før end det er faldet ud af hånden....
Ja, lige sådan gjorde han også, har aldrig haft eller kendt nogle katte, der
ikke selv tager af hånden, så endnu noget nyt lært i dag.
>
NB! Har jeg glemt at fortælle, at de havde en hund i forvejen og de kommer
godt ud af det sammen, så familien har måske troet, at en ny hundevalp ville
være det samme, ja jeg gætter jo.

Hilsen Denise

---

Hej jeg håber at i kan hjælpe mig.
Min dominerene hankat er meget utryk ved forandringer, det kan værer en der
nyser og det kan værer hvis der er gæster. Men især er der et problem hvis
jeg er væk længer end normalt, så for han nemmelig dårlig mave. Jeg har en
killing på 6 månder som af udstråling er meget dominerene, men det er stadig
Bassen der bestæmmer. Nu skal jeg på ferie en uge snart og jeg ved ikke vad
jeg skal gører, det er jo synd at han for dårlig mave. Har i noge råd.

MVH Ann-sofi

---

Bedre sent end aldrig, er det ikke det man siger

> Nu for lige at afslutte historien med udekatten, som jeg var startet på.

Som du siger, Denise, så tror jeg altså heller ikke at en kat flytter
kun pga. maden, men også hvis andre forhold ikke i orden. Nogle flytter
altså slet ikke. Da jeg boede i ungdomsbolig for år tilbage undrede jeg
mig nogle gange over hvad katte fandt sig i.
>
> Han har aldrig forstået at spise af hånden,

Her kan de altså heller ikke finde ud af at spise af hånden og tro ikke
at jeg ikke har forsøgt. Oliwer spiste glad og gerne af hånden og kunne
finde ud af det fra første færd, men Johan og Sofie kan ikke inde ud af
det. Johan prøver men opgiver. Sofie glor på mig som om jeg er dybt
åndssvag
>
> Lige et sidespring, som jeg godt kunne tænke mig at tage op til diskussion
> en dag.
> Jeg er faktisk lidt irriteret, først fik jeg dårlig samvittighed over at
> fodre ham, men hvorfor skulle jeg egentlig have det,

Denne her tænkte jeg noget over. Da Johan og Sofie var små var de
udekatte.(At de blev indekatte for snart 9 år siden er en anden
historie). Mine forældres første kat var (formentligt) en sommerhus kat
og da han var rask fodrede de ham med Hill's. Han blev en rigtigt flot
mis, så da jeg fik J&S var der slet ingen tvivl i mit sind. De skulle
bare ha' Hill's fra starten, derfor havde jeg også meget imod at mine
naboer fodrede dem. Ved flere lejligheder anmodede høfligt mine
gangboere ikke at fodre mine katte (jeg er ikke en type med store
aggressive atituder). Nogle respekterede min holdning, men enkelte mente
at når kattene gik frit var det deres ret at give dem mad.
Jeg vil derfor anlægge den holdning at man ikke skal fodre andres dyr.
Nu er problemet jo så bare at jeg ved at jeg også kunne falde i fælden
fordi jeg jo holder af dyr. På den anden side så ved jeg at man
nødvendigtvis på blive ved når først man starter og det ved jeg at jeg
sandsynligvis ikke ville kunne leve op til. Men grundlæggende er jeg
altså modstander af at man fodre dyrene fordi man skaber måske et
problem for sig selv og andre ved at gøre det.

Bare mine 25-øre.
--
Kate

Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk

---

Hej Kate

Kate <oliwer@herogder.tele.dk> wrote in message
news:3B3A4299.25BC24BF@herogder.tele.dk...
<klip>
> De skulle
> bare ha' Hill's fra starten, derfor havde jeg også meget imod at mine
> naboer fodrede dem. Ved flere lejligheder anmodede høfligt mine
> gangboere ikke at fodre mine katte (jeg er ikke en type med store
> aggressive atituder). Nogle respekterede min holdning, men enkelte mente
> at når kattene gik frit var det deres ret at give dem mad.
> Jeg vil derfor anlægge den holdning at man ikke skal fodre andres dyr.
> Nu er problemet jo så bare at jeg ved at jeg også kunne falde i fælden
> fordi jeg jo holder af dyr. På den anden side så ved jeg at man
> nødvendigtvis på blive ved når først man starter og det ved jeg at jeg
> sandsynligvis ikke ville kunne leve op til. Men grundlæggende er jeg
> altså modstander af at man fodre dyrene fordi man skaber måske et
> problem for sig selv og andre ved at gøre det.
>

Tak for respons. Udekattene sover jo heldigvis stadig hjemme.
Pointen var bare,at jeg jo startede med at fodre for flere år siden,
da jeg ikke vidste om de var hjemløse, og da jeg fandt ud af de
havde et hjem, har jeg fortsat deres og min vane. De tager imod
når man kommer hjem fra arbejde, går først ind af døren til
mellemgangen og peger på den røde bøtte, hvor deres mad er i.
De 2 første år jeg fodrede den ene, efter jeg havde fundet ejeren,
sendte de børnene over med juleblomst til os til jul, og året efter
fik vi en stor kurv med lækkerier (til os selv), og de har selv
sagt, at de var glade for at jeg tog mig godt af deres kat. Ejerne til den
anden
ved jeg ikke rigtigt noget om endnu, men de virker ok, og ved nu hvor han
befinder sig,
når han ikke er hjemme, i vores forhave, sammen med den anden kat,
de er utroligt glade for hinanden og ligger og venter på hinanden,
hvis den ene skulle være forsinket.
Så der er heldigvis ingen, der har bedt mig om at lade være, og det ville jo
være
svært at forstå for kattene, hvis man lige pludseligt nægtede dem noget de
har været vant til i mange år, især hvis man kun kunne give den ene, mens
den
anden stod og savlede, det kan man jo ikke bære.
Hilsen Denise

---

Hej
Lige lidt mere fra udekatte-livet.
Gizmo sover nu hjemme hos sig selv igen.
Thomas, den gamle på 14 år som jeg har kendt i mange år, går lidt dårligt på
sine stive ben. Han bor nede på den anden parallelvej, i modsat retning af
Gizmo. D.v.s. vores hus ligger lige mellem deres 2 hjem. Han var jo begyndt
at sove i forhaven sammen med Gizmo. Jeg regnede først med det var i
solidaritet, så med at familien var på ferie. For 2 år siden havde de nemlig
været på ferie i 1 uge, og naboen som skulle fodre havde ikke set ham, så
Thomas far kom over og hentede ham i vores forhave, da de kom hjem. Men
ellers luffer han altid hjem, når han har fået sin fyraftens håndfuld mad.
Så jeg regnede med de var på ferie, og vi havde faktisk talt om at prøve og
ringe i aften for at være sikker, for det kunne jo være det var for lang en
tur at gå på hans gamle ben.
Nå, for 1 time siden ringede det på døren, Claus sagde, "det er nok Gizmo's
familie", men det var Thomas' far, de havde været bekymret for ham, da han
ikke havde sovet hjemme et stykke tid. Vi talte lidt sammen, og jeg sagde at
han ellers spiste godt, hvortil han meget overrasket sagde, derhjemme nipper
han kun til maden. Han fortalte at han fik Kittekat og sådan lidt
forskelligt og jeg fortalte hvad han fik her. Hills og Iams kendte han ikke,
men var meget interesseret, læste på poserne og sagde ja tak til en pose med
noget foder, og jeg forklarede hvor man kunne købe det.
Han var virkelig glad for at se Thomas og sagde at nu bliver de da glade
derhjemme.
Min mand sagde han kunne kattesprog og havde hørt følgende samtale mellem
kattene i haven.
Thomas til Gizmo "hvorfor er du egentlig her så meget?"
Gizmo til Thomas "jo, vi har fået hundehvalp, så jeg gider ikke gå hjem.
Thomas til Gizmo "ja, jeg er lidt træt i benene, så jeg tror også jeg bliver
her i haven, og maden er jo udemærket".
Hihi, tænk, jeg tror virkelig det er sådan noget der er foregået, for
Thomas har aldrig været gået hjemmefra og har absolut ingen grund til det.
Og så er de virkelig blevet kammerater de 2 udekatte, og det er jo ret smart
at mødes her, det er jo lige på halvvejen for dem begge. Gizmo kalder på
Thomas og så nusser de næser.
Nå, nu kommer der ikke flere folk og henter katte, for vi fodrer altså kun
de 2.
Hilsen Denise