"Flemming Nielsen" <nn@nn.nn> skrev i en meddelelse
news:3a912$44c540db$5518146f$2211@news.arrownet.dk...
> "alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c5098b$0$60779$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "Helle" skrev
>>
>>> Er der nogen grænse for hvor gammel en politi anmeldelse må være
>>
>> Bedrageri har en forældelse på 5 år, så at anmelde en person for dette
>> efter 5 år vil være nytteløst.
>
> Er du sikker på det? Hvad nu hvis bedraget først bliver opdaget efter 6
> år?
>
> Flemming Nielsen
>
Fra straffeloven:
Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter
§§ 93-94.
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for
overtrædelsen.
2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
Stk. 2. Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 5 år for
1) overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 2, § 297, stk. 2, og § 302, stk.
2,
2) overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen,
hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.
Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs § 223, stk. 1, og §§ 224 og 225, jf.
§ 223, stk. 1, er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.
Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for
hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den
længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
§ 93 a. Når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt
mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt,
indtræder forældelse ikke.
§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed
eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge
eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller
begivenhedens indtræden.
Stk. 3. Er forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen
fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn. Fristens
begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere
end 1 år.
Stk. 4. For overtrædelse af denne lovs §§ 210, 216-220, 222, 223, 245 a,
246, jf. § 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen dog tidligst
fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af
denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med
sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt,
hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Forældelsesfristen for en
juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en person, der efter
retsplejelovens § 157 kan modtage forkyndelser på den juridiske persons
vegne.
Stk. 6. Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af
overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist, løber
forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette
gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen,
at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog
ikke ved beregningen af forældelsesfristen.
§ 95. Når en handling på grund af forældelse ikke kan straffes, kan den
heller ikke medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 74 a, § 164, stk. 4, eller
§ 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation er
forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation
efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.
§ 96. Adgang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder,
når den berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6
måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt
grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.
Stk. 2. Er der flere påtaleberettigede eller flere skyldige, regnes fristen
særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for begæring om offentlig påtale
er overskredet for en af de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog
på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale mod disse skal
tages til følge.
Stk. 3. Adgangen til at rejse privat påtale eller begære offentlig påtale
bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den forurettedes død.
Stk. 4. Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse af strafpåstanden,
løber fristen videre, således at den tid, hvori forfølgning har fundet sted,
ikke medregnes.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til de
retsfølger, der omtales i § 273, dog at forældelsesfristen er 3 år.
§ 97. Idømt fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter
bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
1) 5 år for fængsel indtil 1 år samt foranstaltninger efter § 74 a,
2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for
foranstaltninger efter §§ 68 og 69,
3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring
efter § 70 og
4) 20 år for fængsel på tid over 8 år.
Stk. 3. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da dommen efter
lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4. I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning,
2) den pågældende udstår anden fængselsstraf eller er undergivet anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller
3) iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager
sig fuldbyrdelsen.
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes.
Stk. 6. Er der truffet bestemmelse om genindsættelse efter prøveløsladelse
eller prøveudskrivning eller efter betinget benådning for en del af en
straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del
af anden retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes
fuldbyrdelsen på anden måde end ved prøveløsladelse, prøveudskrivning eller
benådning, regnes fristen fra afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.
§ 97 a. Hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning,
bortfalder bøde efter
1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og
2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter 3 år, medmindre dens
fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøde på over 10.000 kr. er fristen
dog 5 år.
Stk. 3. Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre der forinden er
indgivet begæring om udlæg. Der kan dog ved dommen fastsættes en frist på
indtil 10 år. En sådan frist kan også fastsættes senere ved retskendelse.
Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden for den ret, der har pådømt
sagen i første instans.
Stk. 4. De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1 og 3, regnes fra det
tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne
fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er
udsat ved betinget dom eller betinget benådning.
§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af
en konfiskation for den ret, der har pådømt sagen i første instans.
Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår genstande eller beløb,
der er indvundet som udbytte ved den strafbare handling, eller som svarer
til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation, således
at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse.
Stk. 3. Afgørelser efter § 164, stk. 4, og § 273, stk. 2, kan fuldbyrdes
efter den dømtes død.
§ 97 c. På samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation.
Kurt