Martin Nielsen skrev:
> I hvor stort omfang kan man holde læge ansvarlige for fejl? Kender en som
> gentagne gange har været til læge grundet problemer med lungerne, de ( 3
> forskellige!) har skudt det hen med at han havde en anelse betændelse på den
> ene og fik penicillin derfor. Det blev dog ikke bedre (behandlet over næsten
> 1 år) og til sidst blev konstateret fremskreden kræft. Så er det jo jeg
> mener det burde de vel have undersøgt nærmere fra starten - men de er jo
> også kun mennesker - men det havde vel givet bedre behandlingsmuligheder...
>
> Hvor og hvorfor kan man søge former for erstatning osv? Og har lægerne en
> egentlig skyld for ikke at have opdaget det noget før istedet for at slå den
> hen med lungebetændelse?
Der er som du selv er inde på 2 momenter:
1. Muligheden for erstatning:
Det tager Patientforsikringen sig af, efter Patientforsikringsloven.
Erstatning kan ydes hvis et af følgende krav er opfyldt:
1. hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende
område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes
ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville
være undgået.
2. hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber
eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med
undersøgelse, behandling eller lignende.
3. hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået
ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller
behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været
lige så effektiv til behandling af patientens sygdom.
4. hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb,
eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre
komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med
rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens
alvor, dels patientens sygdom og helbredstilstand i øvrigt samt til
skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for
dens indtræden i betragtning.
------------------
Der er altså tale om en meget streng bedømmelse af ansvaret for fejl.
Selv om man ikke kan forvente at alle læger er "...erfaren specialist
på det pågældende område..." har man valgt at yde erstatning for
fejl, som kun disse kunne have opdaget. I det konkrete tilfælde, kan
der altså opnås erstatning hvis en erfaren speciallæge i
kræftsygedomme burde have behandlet eller undersøgt patienten
tidligere, og dermed have opdaget kræften tidligere.
2. Muligheden for at holde den enkelte læge ansvarlig:
Her skal der være tale om en overtrædelse af f.eks. lægeloven:
"§ 6. En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at
vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk
ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp m.v."
Som straffes efter § 18.
"Den læge, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse
eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, straffes med bøde eller
hæfte."
------------------
Du kan nok se, at en læge godt kan udvise omhu i tjenesten og stadig
overse en kræftknude, ligesom en dygtig håndværker også vil lave
fejl ind imellem. Af samme grund straffes kun ved grov eller gentagen
forsømmelse. Dermed vil man godt kunne få erstatning efter
patientforsikringsloven, selvom de enkelte læger ikke kan siges at
have begået fejl eller forsømmelser.
//Bacher
|