Hej,
Til et spejderarrangement for ledere til efteråret søger jeg noget live
mexikansk musik. Det billigste, vi har fundet, forlanger næsten 7000 kr.
for et par timers musik, og det kan vores budget slet, slet ikke bære.
En af os er på et tidspunkt til en Mexico-fest stødt på et par fyre, der
for få penge spillede mexikansk musik. Personen, som bookede dem til
denne fest, så dem på en eller anden restaurant i København og bookede
dem på stedet. Vi ved desværre hverken navn på fyrene eller hvilken
restaurant, de har haft spillet på.
Kender nogen ovenstående fyre eller nogen helt andre, som for
forholdsvis få penge kan underholde med mexikansk musik en lørdag aften
i september nord for København?
På forhånd tak.
|