---

Hej NG!

Jeg er klar over, at dette er off-topic, men jeg skal bruge et hurtigt
svar, og ved at der sidder gymnasielærere herinde, og der bliver ofte
svaret hurtigt.

Er der nogen, som kan give mig en klar definition på begrebet
nettonationalprodukt?

--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen
PS: Da jeg kun er Stud.Jur kan jeg ikke ganratere rigtigheden at dette
indlæg, hvorfor advokatbistand altid bør søges!

---

Christian Madsen wrote:

> Jeg er klar over, at dette er off-topic, men jeg skal bruge et
> hurtigt svar, og ved at der sidder gymnasielærere herinde, og der
> bliver ofte svaret hurtigt.
>
> Er der nogen, som kan give mig en klar definition på begrebet
> nettonationalprodukt?

NNP = BNP - afskrivninger på kapitalapparatet

Læs mere her (måske ikke bedste link)
http://www.skm.dk/publikationer/skat/1590/1592/

Traditionelt anvendes bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser
(dvs. inklusive indirekte skatter og subsidier) både i danske og
internationale analyser. BNP i markedspriser er et mål for, hvor meget
den samlede produktion er blevet omsat til (for det offentlige forbrugs
vedkommende: de samlede omkostninger ved produktionen). BNP undgår
dobbeltregning i den forstand, at den totale produktionsværdi er
korrigeret for, at dele af produktionen indgår som input i produktionen
andre steder. BNP er imidlertid ikke renset for den forringelse af
kapitalapparatet (afskrivninger), der er forbundet med produktionen.
Hvis der renses for afskrivninger, fremkommer nettonationalproduktet
(NNP) i markedspriser. Selv om NNP i princippet er et bedre mål for
værdien af produktionen, anvendes begrebet sjældent i økonomiske
analyser, fordi afskrivningerne ikke kan måles direkte. Samtidig kan der
forventes en tendens til, at afskrivningerne står i nogenlunde fast
forhold til BNP. Dermed er det kun i absolut forstand, at
afskrivningerne giver en "skævhed" i økonomiske analyser; sammenlignes
produktionen i forskellige år eller forskellige lande, ophæver
"skævhederne" hinanden. Hvis f.eks. skattetrykket målt ved BNP er højere
i ét land end i et andet, vil skattetrykket målt ved NNP også være
højere. Skattetrykket vil derimod absolut set være højere, hvis det
måles i forhold til NNP end BNP.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund skrev:
> Christian Madsen wrote:
>
>> Jeg er klar over, at dette er off-topic, men jeg skal bruge et
>> hurtigt svar, og ved at der sidder gymnasielærere herinde, og der
>> bliver ofte svaret hurtigt.
>>
>> Er der nogen, som kan give mig en klar definition på begrebet
>> nettonationalprodukt?
>
> NNP = BNP - afskrivninger på kapitalapparatet
>
> Læs mere her (måske ikke bedste link)
> http://www.skm.dk/publikationer/skat/1590/1592/
>
> Traditionelt anvendes bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser (dvs.
> inklusive indirekte skatter og subsidier) både i danske og internationale
> analyser. BNP i markedspriser er et mål for, hvor meget den samlede
> produktion er blevet omsat til (for det offentlige forbrugs vedkommende: de
> samlede omkostninger ved produktionen). BNP undgår dobbeltregning i den
> forstand, at den totale produktionsværdi er korrigeret for, at dele af
> produktionen indgår som input i produktionen andre steder. BNP er imidlertid
> ikke renset for den forringelse af kapitalapparatet (afskrivninger), der er
> forbundet med produktionen.
> Hvis der renses for afskrivninger, fremkommer nettonationalproduktet (NNP) i
> markedspriser. Selv om NNP i princippet er et bedre mål for værdien af
> produktionen, anvendes begrebet sjældent i økonomiske analyser, fordi
> afskrivningerne ikke kan måles direkte. Samtidig kan der forventes en tendens
> til, at afskrivningerne står i nogenlunde fast forhold til BNP. Dermed er det
> kun i absolut forstand, at afskrivningerne giver en "skævhed" i økonomiske
> analyser; sammenlignes produktionen i forskellige år eller forskellige lande,
> ophæver "skævhederne" hinanden. Hvis f.eks. skattetrykket målt ved BNP er
> højere i ét land end i et andet, vil skattetrykket målt ved NNP også være
> højere. Skattetrykket vil derimod absolut set være højere, hvis det måles i
> forhold til NNP end BNP.

Hej Jesper,
Tak for det hurtige svar. Det er nok bare mig som er lidt langsom, men
hvad er "afskrivninger på kapitalapparatet"?

--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen
PS: Da jeg kun er Stud.Jur kan jeg ikke ganratere rigtigheden at dette
indlæg, hvorfor advokatbistand altid bør søges!

---

Christian Madsen wrote:

> Tak for det hurtige svar. Det er nok bare mig som er lidt
> langsom, men hvad er "afskrivninger på kapitalapparatet"?

Værdiforringelse pga. slitage af maskiner o.lign. (kapitalapparat =
maskiner, produktionsudstyr, etc).

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund skrev:
> Christian Madsen wrote:
>
>> Tak for det hurtige svar. Det er nok bare mig som er lidt
>> langsom, men hvad er "afskrivninger på kapitalapparatet"?
>
> Værdiforringelse pga. slitage af maskiner o.lign. (kapitalapparat = maskiner,
> produktionsudstyr, etc).

Kanon... Tusind tak, du har virkelig været en stor hjælp!

--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen

---

Christian Madsen wrote:

> Kanon... Tusind tak, du har virkelig været en stor hjælp!

Tager jurastuderende også fag i økonomi?

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund wrote:

> Tager jurastuderende også fag i økonomi?

Nej, heldigvis ikke! :)

Vi kan ikke regne, og vi er stolte af det.

Mvh
Kevin Edelvang

---

Jesper Lund skrev:
> Christian Madsen wrote:
>
>> Kanon... Tusind tak, du har virkelig været en stor hjælp!
>
> Tager jurastuderende også fag i økonomi?

Nej, det var hjælp til en bekendt, som skulle til eksamen idag, og fik
10 i øvrigt..! :D

--
Mvh. Stud.Jur Christian Madsen

---

Kevin Edelvang skrev:

> Jesper Lund wrote:
>
> > Tager jurastuderende også fag i økonomi?
> Nej, heldigvis ikke! :)

På SDU skal de kandidatstuderende faktisk have 10 ECTS økonomi (bl.a.
elementær regnskabslære)

> Vi kan ikke regne, og vi er stolte af det.

Det er skægt i vildskab at se jurastuderende der prøver at forstå
Kreditaftalelovens §16:

"§ 16. De årlige omkostninger i procent defineres som den
omkostningssats, der på årsbasis giver samme nutidsværdi af de
samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser (lånebeløb,
tilbagebetaling og kreditomkostninger), der følger af aftalen mellem
kreditgiveren og forbrugeren."



//Bacher (som også kan regne)

---

Codexx wrote:

> Det er skægt i vildskab at se jurastuderende der prøver at forstå
> Kreditaftalelovens §16:
>
> "§ 16. De årlige omkostninger i procent defineres som den
> omkostningssats, der på årsbasis giver samme nutidsværdi af de
> samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser (lånebeløb,
> tilbagebetaling og kreditomkostninger), der følger af aftalen
> mellem kreditgiveren og forbrugeren."

Og hvor mange jurastuderende er i stand til at skrive 10 liniers VBA
kode for at beregne ÅOP vha. Newton-Raphson algoritmen?

Vi må hellere stoppe her. Denne gruppe er ikke stedet, hvis økonomer
skal hovere overfor jurister

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> writes:

> Codexx wrote:
>
>> Det er skægt i vildskab at se jurastuderende der prøver at forstå
>> Kreditaftalelovens §16:
>>
>> "§ 16. De årlige omkostninger i procent defineres som den
>> omkostningssats, der på årsbasis giver samme nutidsværdi af de

Ha... Sjov opgave. Noget begynder at dæmre for mig. Kan det passe at
nutidsværdi = Net present value = basalt set, noget med en slags
"omvendt" renters rente fordi nyanskaffelsernes værdi falder jo med
årene, pga. inflationen..... Huskede jeg korrekt og har jeg vundet noget
eller har jeg dumpet testen?

Jeg mener bestemt det er noget med inflation (altså nutidsværdi)...

>> samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser (lånebeløb,
>> tilbagebetaling og kreditomkostninger), der følger af aftalen
>> mellem kreditgiveren og forbrugeren."

Det er ikke et helt let regnestykke mener jeg. Jeg kan huske vi fik
nogen tabeller at kigge i, til dem der ikke kunne finde ud af at bruge
deres lommeregner. Har du ikke et eksempel, f.eks. et firma der låner et
beløb til en nyanskaffelse i 20 år, så vi kan se hvordan man bruger § 16
?

> Og hvor mange jurastuderende er i stand til at skrive 10 liniers VBA
> kode for at beregne ÅOP vha. Newton-Raphson algoritmen?

VBA kender jeg ikke. Problemet med Newton-Raphson i mit eksamensprojekt
var at den "hopper" for meget og hvis man forsøger at bruge den i et
forkert interval så kan man godt være lidt uheldig og ramme langt forbi,
når man skal finde nulpunkter.... Min søgning på google viste at man
kunne rafinere den lidt ved at lave kvalificerede start-gæt m.m..... Men
det er vist offtopic her.

> Vi må hellere stoppe her. Denne gruppe er ikke stedet, hvis økonomer
> skal hovere overfor jurister

Åh, jeg ved snart ikke. Sålænge vi diskuterer §16 og hvordan man
udregner regnestykket, så er vi vel ontopic... ?


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin "Jørgensen" wrote:

> Ha... Sjov opgave. Noget begynder at dæmre for mig. Kan det passe
> at nutidsværdi = Net present value = basalt set, noget med en
> slags "omvendt" renters rente fordi nyanskaffelsernes værdi
> falder jo med årene, pga. inflationen..... Huskede jeg korrekt og
> har jeg vundet noget eller har jeg dumpet testen?

Den simpleste case: du låner 100 kroner nu, og betaler 110 tilbage om et
år. ÅOP er 10%, idet 110/1,10=100. I praksis er det mere kompliceret,
idet tilbagebetalingen sker over flere perioder, men princippet er det
samme. Find renten R så (^ betyder potens)

(**) Sum betalinger * (1+R)^(-tid) = lånebeløb

> Det er ikke et helt let regnestykke mener jeg. Jeg kan huske vi
> fik nogen tabeller at kigge i, til dem der ikke kunne finde ud af
> at bruge deres lommeregner. Har du ikke et eksempel, f.eks. et
> firma der låner et beløb til en nyanskaffelse i 20 år, så vi kan
> se hvordan man bruger § 16 ?

Du kan lave store tabelværker, men måden hvorpå tilbagebetalingen kan
ske kan variere meget, både i teori og praksis (eksempler: betal ikke
noget før om 6 måneder, ingen betaling i juni og december, etc). Løsning
af (**) ovenfor er en generel metode.

> Problemet med Newton-Raphson i mit
> eksamensprojekt var at den "hopper" for meget og hvis man
> forsøger at bruge den i et forkert interval så kan man godt være
> lidt uheldig og ramme langt forbi, når man skal finde
> nulpunkter.... Min søgning på google viste at man kunne rafinere
> den lidt ved at lave kvalificerede start-gæt m.m..... Men det er
> vist offtopic her.

Sålænge alle betalingerne er større end 0 (og deres sum > lånebeløb),
kan du matematisk vise at der kun findes een R > 0, som løser (**)
ovenfor, og Newton-Raphson algoritmen vil i praksis konvergere til det
resultat næsten uanset startgæt i løbet af 3-5 iterationer, hvis det er
programmeret ordentligt...

--
Jesper Lund

---

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> writes:

> Martin "Jørgensen" wrote:
>
>> Ha... Sjov opgave. Noget begynder at dæmre for mig. Kan det passe
>> at nutidsværdi = Net present value = basalt set, noget med en
>> slags "omvendt" renters rente fordi nyanskaffelsernes værdi
>> falder jo med årene, pga. inflationen..... Huskede jeg korrekt og
>> har jeg vundet noget eller har jeg dumpet testen?
>
> Den simpleste case: du låner 100 kroner nu, og betaler 110 tilbage om et
> år. ÅOP er 10%, idet 110/1,10=100. I praksis er det mere kompliceret,
> idet tilbagebetalingen sker over flere perioder, men princippet er det
> samme. Find renten R så (^ betyder potens)
>
> (**) Sum betalinger * (1+R)^(-tid) = lånebeløb

Ja, nu har jeg kigget på vejledningen. Dem har jeg regnet en del af på
et tidspunkt...

>> Det er ikke et helt let regnestykke mener jeg. Jeg kan huske vi
>> fik nogen tabeller at kigge i, til dem der ikke kunne finde ud af
>> at bruge deres lommeregner. Har du ikke et eksempel, f.eks. et
>> firma der låner et beløb til en nyanskaffelse i 20 år, så vi kan
>> se hvordan man bruger § 16 ?
>
> Du kan lave store tabelværker, men måden hvorpå tilbagebetalingen kan
> ske kan variere meget, både i teori og praksis (eksempler: betal ikke
> noget før om 6 måneder, ingen betaling i juni og december, etc). Løsning
> af (**) ovenfor er en generel metode.

Ja, enig. Der er helt klart nogen ting at holde styr på og man skal
holde tungen lige i munden.

>> Problemet med Newton-Raphson i mit
>> eksamensprojekt var at den "hopper" for meget og hvis man
>> forsøger at bruge den i et forkert interval så kan man godt være
>> lidt uheldig og ramme langt forbi, når man skal finde
>> nulpunkter.... Min søgning på google viste at man kunne rafinere
>> den lidt ved at lave kvalificerede start-gæt m.m..... Men det er
>> vist offtopic her.
>
> Sålænge alle betalingerne er større end 0 (og deres sum > lånebeløb),
> kan du matematisk vise at der kun findes een R > 0, som løser (**)
> ovenfor, og Newton-Raphson algoritmen vil i praksis konvergere til det
> resultat næsten uanset startgæt i løbet af 3-5 iterationer, hvis det er
> programmeret ordentligt...

Ok... Det gjorde den så ikke i mit tilfælde, men det er jo nok også
fordi kurven f(x) ikke hopper op og ned i det her tilfælde...


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Codexx" <jensbacher@hotmail.com> writes:

> På SDU skal de kandidatstuderende faktisk have 10 ECTS økonomi (bl.a.
> elementær regnskabslære)

Det skulle man også i København frem til for ca 10 år siden, men det
(og skatteret) blev droppet som obligatorisk fag på overbygningen.

> > Vi kan ikke regne, og vi er stolte af det.
--
"Many lawyers take an almost perverse pride in   their lack of mathematical
sophistication.   Sometimes this innumeracy serves as an obstacle to sensible
thought   about legal problems." -- Jonathan L. Entin, Innumeracy and Juris-
prudence, 33 Jurimetrics 223, 246 (1993)

---

Martin Jørgensen skrev:
>
> Det er ikke et helt let regnestykke mener jeg. Jeg kan huske vi fik
> nogen tabeller at kigge i, til dem der ikke kunne finde ud af at bruge
> deres lommeregner. Har du ikke et eksempel, f.eks. et firma der låner et
> beløb til en nyanskaffelse i 20 år, så vi kan se hvordan man bruger § 16
> ?

Der er en ekstra bonus, for Kreditaftalelovens § er naturligvis
baseret på et direktiv (det er jo utænkeligt at en dansk jurist
skulle have fundet på noget så indviklet...) :
http://www.forbrug.dk/fs-images/jura/loveregl/mfl/eu/pdf/kreks_da.pdf

Side 11 og frem indeholder ligninger osv.

> > Og hvor mange jurastuderende er i stand til at skrive 10 liniers VBA
> > kode for at beregne ÅOP vha. Newton-Raphson algoritmen?

Mener bare jeg brugte noget målsøgning i Excel.....

//Bacher

---

Codexx wrote:

> Der er en ekstra bonus, for Kreditaftalelovens § er naturligvis
> baseret på et direktiv (det er jo utænkeligt at en dansk jurist
> skulle have fundet på noget så indviklet...) :
> http://www.forbrug.dk/fs-images/jura/loveregl/mfl/eu/pdf/kreks_da.pdf
>
> Side 11 og frem indeholder ligninger osv.

Hehe, den vejledning husker jeg godt. Det er et af de [få] eksempler,
hvor man som økonom kan trække på smilebåndet over hvad juristerne skal
i gennem...

Dejligt intetsigende forklaring nederst på side 14: "Denne ligning gør
det muligt at beregne i med successive tilnærmelsesvise beregninger, der
kan programmeres på en lommeregner".

--
Jesper Lund