|
| Hæfter samlevende for hiandens gæld? Fra : Emil |
Dato : 22-06-06 20:59 |
|
Hej.
A og B lever sammen i A´s hus på 8. år; der er kun udeboende,
gifte særbørn.
B betaler halvdelen af udgifterne til boligen, og de deles om
kostudgifterne.
Herudover har de hver især deres egen økonomi (bil, forsikringer,
gaver, tøj o.s.v.). Man kan sige, at der er vandtætte skodder
mellem deres øvrige økonomi.
B har hjulpet sin datter både økonomisk og ved at lægge navn til,
med at starte datterens egen virksomhed. Ingen af dem har særlig
forstand, hverken på økonomi eller selvstændig virksomhed, og da
slet ikke på MOMS-regler.
Datteren blev alvorligt syg (invalid, ingen forsikring) inden
forretningen kom igang. Derfor har der - stort set - kun været
udgifter (leje og indretning af lokaler) og slet ingen indtægter.
Sagen kompliceres af, at datteren har nogle bilag som skal bruges
af SKAT; men datteren er ikke tilgængelig p.gr.a. sygdommen.
SKAT har så fremsendt et formodet krav til B om momsbetaling, som
langt overgår den virkelige verden. B har fremsendt et forslag
til en betalingsordning, for så senere - når tingene er faldet på
plads - at få refunderet det for meget betalte.
SKAT har svaret, at den foreslåede betalingsordning ikke kan
godkendes.
SKAT kræver nu en oversigt over både B´s og samleveren A´s
økonomiske formåen.
Spørsmålene er: Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
Hvilke love og §§ kan der henvises til?
m.v.h. Emil
| |
Jesper Lund (22-06-2006)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 22-06-06 21:25 |
|
Emil wrote:
> SKAT har så fremsendt et formodet krav til B om momsbetaling, som
> langt overgår den virkelige verden. B har fremsendt et forslag
> til en betalingsordning, for så senere - når tingene er faldet på
> plads - at få refunderet det for meget betalte.
>
> SKAT har svaret, at den foreslåede betalingsordning ikke kan
> godkendes.
>
> SKAT kræver nu en oversigt over både B´s og samleveren A´s
> økonomiske formåen.
>
> Spørsmålene er: Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
> Hvilke love og §§ kan der henvises til?
A hæfter på ingen måde for B's skattegæld, når A og B ikke er gift.
Men hvis der skal indgås en frivillig aftale mellem Skat og B om en
afdragsordning, kan Skat formentlig godt stille den betingelse, at de
vil have en oversigt over B's betalingevne, og heri indgår husstandens
samlede økonomi.
Alternativet til den frivillige aftale er formentlig at Skat gør udlæg i
B's aktiver. A's aktiver kan de ikke røre, og med hensyn til ting som A
og B ejer sammen, er der næppe den store ide i at gøre udlæg i Bs andel.
--
Jesper Lund
| |
Emil (22-06-2006)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 22-06-06 22:08 |
|
Jesper Lund wrote:
>Emil wrote:
>> Spørsmålene er: Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
>> Hvilke love og §§ kan der henvises til?
>Men hvis der skal indgås en frivillig aftale mellem Skat og B om en
>afdragsordning, kan Skat formentlig godt stille den betingelse, at de
>vil have en oversigt over B's betalingevne, og heri indgår husstandens
>samlede økonomi.
Tak for dit svar, som jeg finder tvetydigt.
For B´s vedkommende er B´s andel af husstandens samlede økonomi
kun bolig- og kostudgifter, samt personlige udgifter til A-kasse
og lignende.
Hvad A tjener og har af udgifter, må være sagen uvedkommende?
Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
Hvilke love og §§ kan der henvises til?
m.v.h. Emil
| |
Jesper Lund (22-06-2006)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 22-06-06 22:25 |
|
Emil wrote:
> Tak for dit svar, som jeg finder tvetydigt.
> For B´s vedkommende er B´s andel af husstandens samlede økonomi
> kun bolig- og kostudgifter, samt personlige udgifter til A-kasse
> og lignende.
Hvordan skal "B's andel af boligudgiften" forstås, når der er tale om en
bolig 100% ejet af A? (du skiver A's hus, så jeg antager at det er en
ejerbolig).
> Hvad A tjener og har af udgifter, må være sagen uvedkommende?
> Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
> Hvilke love og §§ kan der henvises til?
Mit svar skulle forstås på denne måde: Skat behøver ikke at indgå en
afdragsordning om den skyldige moms (så vidt jeg kan forstå indlægget er
der tvivl om hvordan momsbeløbet skal ansættes pga manglende bilag og
anden regnskabsrod, men at momsbeløbet er skønsmæssigt ansat af Skat,
ændrer ikke ved at B har en betalingsforpligtelse). B kan uden videre
nægte Skat indsigt i A's økonomi, men så kommer der formentlig bare ikke
nogen aftale om henstand/afdrag i stand, og B skal betale det fulde
beløb (eller imødese udlæg i sine aktiver). A's økonomi kan kun blivet
draget ind i dette (med tvang), hvis der er sket en formueoverførsel fra
B til A, som forringer kreditorernes retsstilling.
--
Jesper Lund
| |
Emil (22-06-2006)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 22-06-06 23:48 |
|
Jesper Lund wrote:
>Hvordan skal "B's andel af boligudgiften" forstås, når der er tale om en
>bolig 100% ejet af A? (du skiver A's hus, så jeg antager at det er en
>ejerbolig).
Din antagelse er korrekt. Jeg har ikke indsigt i, hvordan
boligudgifterne fordeles.
Hvis det har betydning for sagen, kan jeg, ad omveje, få det
oplyst (familie og venner).
Mit ærinde er, at få sagen bragt ud af verdenen på den mest
hensigtsmæssige måde for alle partner.
>Mit svar skulle forstås på denne måde: Skat behøver ikke at indgå en
>afdragsordning om den skyldige moms (så vidt jeg kan forstå indlægget er
>der tvivl om hvordan momsbeløbet skal ansættes pga manglende bilag og
>anden regnskabsrod, men at momsbeløbet er skønsmæssigt ansat af Skat,
>ændrer ikke ved at B har en betalingsforpligtelse).
B vil gerne (for at undgå problemer) indgå en rimelig ordning, og
så vente på regnskabets time, hvor tilbagebetalingen vil finde
sted. Den skønsmæssige ansættelse af det skyldige momsbeløb er
helt ude i skoven.
>B kan uden videre nægte Skat indsigt i A's økonomi, men så kommer
>der formentlig bare ikke
>nogen aftale om henstand/afdrag i stand, og B skal betale det fulde
>beløb (eller imødese udlæg i sine aktiver).
B har ikke nogen aktiver, som der kan gøres udlæg i. Og B vil
ikke drage A ind i sagen (Det er faktisk kun et bofællesskab).
B har tilbudt en afdragsordning med en tidshorisont på 2 år.
>A's økonomi kan kun blivet
>draget ind i dette (med tvang), hvis der er sket en formueoverførsel fra
>B til A, som forringer kreditorernes retsstilling.
Så langt kan de slet ikke tænke. Det hele er foregået med hensigt
på, at få datteren godt i vej.
At der så sker en tragisk ulykke, er hvad vi må vente mens vi
lever. Den ramte familie føler sig dobbelt ramt, når SKAT
efterfølgende kommer med urealistiske krav til økonomien.
Selv om det er småpenge for SKAT, er det mange penge for den
ramte familie.
Jeg (vi er flere) er dig dybt taknemlig(e) fordi du gad uddybe
dit svar.
Er der henvisninger til love og §§?
m.v.h. Emil
| |
Jesper Lund (23-06-2006)
| Kommentar Fra : Jesper Lund |
Dato : 23-06-06 00:23 |
|
Emil wrote:
>> Hvordan skal "B's andel af boligudgiften" forstås, når der er
>> tale om en bolig 100% ejet af A? (du skiver A's hus, så jeg
>> antager at det er en ejerbolig).
>
> Din antagelse er korrekt. Jeg har ikke indsigt i, hvordan
> boligudgifterne fordeles.
Det vil formentlig være en god ide at oprettet en lejekontrakt mellem A
og B (for leje af et par værelser, eller hvad der nu passer), således at
B's andel af boligudgiften fremstår som en reel udgift for B, og ikke en
potentiel formueoverførsel fra A til B.
> B har ikke nogen aktiver, som der kan gøres udlæg i. Og B vil
> ikke drage A ind i sagen (Det er faktisk kun et bofællesskab).
> B har tilbudt en afdragsordning med en tidshorisont på 2 år.
Hvis B ikke kan betale, er Skat's muligheder udlæg og lønindeholdelse
(nok en større trussel)
http://www.familieadvokaten.dk/Emner/644.html
http://www.skat.dk/display.aspx?oID=72673&vID=200177
Når størrelsen af lønindeholdelsen skal fastsættes, skal der være et
rimeligt beløb til skyldneren, under hensyntagen til husstandens samlede
økonomi. Heri kommer samlevers økonomi til at spille en rolle, men jeg
tvivler på at der er en egentlig lovhjemmel til at fremtvinge disse
oplysninger (men det offentlige kender A's indtægter, og udgifterne vil
sikkert bare blive skønsmæssigt ansat i den lave ende, hvis parterne er
uvillige til at fremkomme med disse oplysninger).
Hvis A og B kun har et bofællesskab er de næppe "samlevende" i lovens
forstand (fælles husstand). I så fald må lønindeholdelsen alene skulle
fastsættes ud fra B's økonomiske situation, altså forhold mellem
lønindtægt og udgift. Det gør det endnu mere vigtigt at boligudgiften
for B er en "reel" udgift, dvs. der bør laves en lejekontrakt med en
rimelig husleje (huslejen må selvfølgelig ikke være højere end hvad B's
benyttelse af boligen berettiger til, og der er også et hensyn til om A
bliver skattepligtig af huslejen).
--
Jesper Lund
| |
And (25-06-2006)
| Kommentar Fra : And |
Dato : 25-06-06 09:57 |
|
On 2006-06-22 23:08:19 +0200, Emil <emilsen@nowhere.invalid> said:
> Jesper Lund wrote:
>
>> Emil wrote:
>>> Spørsmålene er: Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
>>> Hvilke love og §§ kan der henvises til?
>
>
>> Men hvis der skal indgås en frivillig aftale mellem Skat og B om en
>> afdragsordning, kan Skat formentlig godt stille den betingelse, at de
>> vil have en oversigt over B's betalingevne, og heri indgår husstandens
>> samlede økonomi.
>
> Tak for dit svar, som jeg finder tvetydigt.
> For B´s vedkommende er B´s andel af husstandens samlede økonomi
> kun bolig- og kostudgifter, samt personlige udgifter til A-kasse
> og lignende.
>
> Hvad A tjener og har af udgifter, må være sagen uvedkommende?
> Kan SKAT overhovedet kræve indblik i A´s forhold?
> Hvilke love og §§ kan der henvises til?
>
>
> m.v.h. Emil
Hvis jeg var B ville jeg bede ToldSkat om henvisning til de relevante
love & §§ - det er ikke alle ansatte indenfor ToldSkat som er lige
dygtige indenfor skattelovgivning. Det kan få vedkommende til at
overveje sit forlangende en ekstra gang - og referencerne vil under
alle omstændigheder være nyttige at kende inden/når skattesagen
begynder. Good luck!
| |
David T. Metz (27-06-2006)
| Kommentar Fra : David T. Metz |
Dato : 27-06-06 14:27 |
|
Emil skrev:
>
> Datteren blev alvorligt syg (invalid, ingen forsikring) inden
> forretningen kom igang. Derfor har der - stort set - kun været
> udgifter (leje og indretning af lokaler) og slet ingen indtægter.
Din formulering er tvetydig: "stort set kun udgifter" og "slet ingen
indtægter".
Hvis der ikke har været indtægter skal der ikke svares moms (men der kan
derimod muligvis blive tale om refusion). I stedet for betalingsordning
bør A få et møde med SKAT hvor A forklarer sagens rette sammenhæng
(ingen indtægter, dokumentation ikke umiddelbart tilgængelig grundet
sygdom). De er til at tale med.
David
| |
|
|