Peter Clausen skrev:
> Hvis aftalen ikke bliver overholdt, og personen derved lider et tab, er der
> vel også erstatning?
Ja, det kan der nemt komme på tale i handelskøb. Mit første svar
er skrevet før jeg vidste hvad slags køb det er. Du står
dårligere i den situation, for købeloven siger:
Om forsinkelse fra sælgerens side
§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og skyldes dette
ikke køberens forhold eller en hændelig begivenhed, for
hvilken han bærer faren, har køberen valget mellem at forlange
genstanden leveret og at hæve købet.
Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes
at være af uvæsentlig betydning for køberen, kan denne dog
ikke hæve købet, medmindre han har betinget sig opfyldelse
nøjagtig til bestemt tid.
Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig,
medmindre det alene er en ringe del af det solgte, som er
forsinket.
§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og finder forsinkelse
sted med en enkelt levering, kan køberen i medfør af
foregående paragraf alene hæve købet, for så vidt angår denne
levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers
vedkommende, såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes,
eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt dette er
begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.
§ 23. Angår købet en bestemt genstand, og bliver denne ikke
leveret i rette tid, har sælgeren at svare skadeserstatning,
medmindre det oplyses, at forsinkelsen ikke kan tilregnes ham.
§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv
om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare
skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse
derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen må anses for
udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan
beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have
taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle
genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig,
indførselsforbud eller lignende.
§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23
eller § 24, bliver denne i mangel af bevis for, at anden skade
er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed prisen for
genstande af samme art og godhed som de solgte på
leveringstiden overstiger købesummen. Foretager køberen
dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter
ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved
beregning af prisforskellen.
Når du er handlende, vil jeg råde dig til at hente købeloven og
studere den flittigt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/