On 2006-04-27 20:57:50 +0200, "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> said:
> Ok - havde nu den opfattelse, at Mac's processorer var Intel overlegne
> på mange (alle ?) områder.
> Og at især grafiske opgaver er "lige til højrebenet" for 68000
> processsorens oldebørn (tip-tip-tip-oldebørn måske
Det er nogle år siden. Det var ikke helt lyv, men der var nok også lidt
reklamesnak i det. Problemet er, at IBM og Motorola, som har leveret
processorer til Apple, ikke har vært i stand til at udvikle deres
hastighed så hurtigt som ønsket de seneste år. Derfor er de sakket
bagud i forhold til Intel (og vel også AMD). Den seneste fiasko er, at
IBM ikke har kunnet lave en bærbar udgave af den nyeste processor (G5).
Den bruger for meget strøm og bliver for varm til en bærbar. Den gamle
G4 var ellers suveræn på dette punkt. Apple er derfor i færd med at
skifte til Intel-processorer. De skulle have meget bedre udsigter for
fremtiden, og de har nogle rigtig gode bærbare versioner. Det er i
hvert fald den officielle årsag. Der har været mange gisninger om
andre, skjulte årsager, men det er en anden historie.
Som sædvanlig går transformationen til den nye processor ganske glat.
Der har ikke være de store problemer. Programmerne skal skrives om for
at kunne køre på en Intel-Mac, men det er mange af dem allerede. Ældre
programmer kører automatisk i en emuleret tilstand. Det gør dem lidt
langsommere, men ellers mærker man ikke noget. Og det er jo bare en
overgang, til alle programmer findes i en nativ Intel-version. Det gør
mange af dem allerede. Det vil derfor være smartest at købe en
Intel-Mac i dag.
> Men hvad med iMac - duo 1.83 GHz til under 11.000 inkl. 17" skærm - med
> 2.500 kr rabat på Final Cut Studio ?
> Med ATI Radeon X1600 grafikkort.
> Ialt under 15.000 - vil den performe bedre end en en tilsvarende
> "Wintel" - løsning ?
Man køber ikke en Mac fordi den "performer". Det er en typisk
pc-tankegang. Når man skal vælge en pc, som skal køre Windows, så er
ydelsen den eneste forskel på de forskellige modeller. Styresystem og
programmer er jo det samme. En Mac køber man, fordi man bedre kan lide
styresystemet og programmerne. Det er den primære årsag. Den skal
naturligvis være hurtig nok til ens brug. Efterhånden er pc'er blevet
stort set lige så gode til grafik som Mac. Vi er jo ikke længere i
DOS-tiden med sort/hvide skærme. Dengang havde en Mac et stort
forspring i forhold til en pc på det grafiske område.
Uden at jeg aner et klap om ydelser, da jeg ikke har sammenlignet, så
mener jeg ikke, at en Mac kan vinde i rå ydelse over en pc. Rå ydelse
er jo ikke alt. Hvis styresystem og programmer er nemmere og
behageligere at bruge, kan det øge produktiviteten. Det skal også
regnes med. Det er her, en Mac ofte har en fordel. Der følger også
mange programmer med til en ny Mac, men det kan du læse om på Apples
hjemmeside. Det er glimrende programmer, og bruger man dem,
repræsenterer de også en pæn værdi. Der er dog folk, der foretrækker
andre programmer. Vi har jo alle forskellig smag.
--
Venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg