Hejsa, jeg er stødt ind i et irriterende problem i Finder, som gør
oplevelsen af brugerfladen i macosx temmelig ustabil. Det er et problem
som ofte kan reproduceres på min mac, men jeg ved ikke om det er et
særligt tilfælde, der er resultat af min opsætning. MacOSX 10.4.6 &
Intellimouse Explorer 3.0 USB mus.
Det handler om at vælge filer. Man kan vælge filer på flere måder - man
kan holde museknappen nede og vælge flere filer. Man kan også trykke en
enkelt gang og vælge en enkelt fil. Nogen gange vil man gerne vælge en
fil i toppen eller bunden af et vindue og det kan blive et problem.
Medmindre man er klar over Finders temmelig uforventelige adfærd/
opførsel.
Finder's vinduer har nemlig automatisk "rulning" (scrolling), så man kan
scrolle automatisk, hvis man f.eks. vil vælge en række filer ved at
holde museknappen nede, fra et sted i vinduet og ud af vinduets ramme.
F.eks. fra "Calculator.app" til "Quicktime Player.app" i "Applications"
folderen. Det afhænger af vinduets størrelse, filnavnenes størrelse på
skærmen osv.
Problemet opstår når man f.eks. har valgt en fil midt i vinduet og
efterfølgende vælger en fil i toppen af vinduet. Jeg har illustreret
fejlen med følgende ukomprimerede quicktime video, optaget med "iShow",
som er et freeware-program. Der er lidt problemer med synkronisering af
lyd/ billed og muse-markøren's sprite er mærkelig. Men det illustrerer
den temmelig uforventelige Finder-brugerflades adfærd/ opførsel.
http://kujok.dk/billeder/screenshots/iShowU-Capture.mov
Som man kan høre, så drejer det sig om enkelt-klik og ikke at holde
museknappen nede og frigøre knappen efter et stykke tid (i en vis
forstand er alle klik et spørgsmål om at holde knappen nede og frigøre
den igen, men i normal forstand er det ikke et problem at kende
forskel). Jeg har prøvet at sætte dobbeltklik-hastigheden &
scrollhastigheden op og ned og det har ingen effekt.
Det virker som om at den automatiske rulning i top og bund af et vindue
er hypersensibel og at dette kan skabe nogle uforventede effekter i
brugerfladen angående udvælgelse af filer.
Fejlen bliver særligt interessant hvis man er i færd med at åbne et
program i "Applications" folderen og således kommer til at åbne en hel
række programmer i stedet for et enkelt.
Er der andre som kan nikke genkendende til dette problem?
~ Jørgen