On Thu, 1 Jun 2006 22:15:56 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk> wrote:
>> Hvis man er i tvivl om hvordan ens output behandles, så kan det være
>> fint nok, men hvis man følger almindelige retningslinjer og
>> standarder, så kommer man ikke ud i den situation.
>Nu er det nogen tid siden det er sket, men det er ikke få
>mennesker i tidens løb der har skrevet om problemer der så viser
>sig at kunne relateres til små/store bogstaver i filnavnene.
... og det har jo faldet tilbage på at folk ikke har haft overblik over
hvordan fx browsere og webservere har fungeret. Det behøver ikke at
være nogen skam, og det er også fint for folk selv, hvis man ved, at
man ikke har overblikket.
Men når vi trods alt er i en nyhedsgruppe for et programmeringssprog,
så føler jeg mere at det er på sin plads at forholde sig og belyse de
(forholdsvis enkle) problemstillinger, der måtte være, og på baggrund
af det få folk til at forholde sig til om det er et problem eller ej,
i stedet for at betragte mellemrum, danske tegn og deslige som noget
mærkeligt, magi-noget, som måske kan give problemer under nogle
omstændigheder måske.
For eksempel har fænomenet "danske tegn" været blandet sammen i store
pærevællinger. Der har været myter (fx "skriv aldrig æ, men kun
æ" eller "Hold dig til 8.3-filnavne, så kan DOS-brugere også
være med") eller gammel viden (fx "Pas på med semikolon i brugerinput,
så kan brugeren afvikle kommandoer på serveren") og det har så med
tiden gjort, at fejlfinding har taget sted helt forkerte steder, fordi
folk blot kører på rygraden med hvilke fænomener som fx "danske tegn",
der føles forkert.
Dertil kommer kombinationsproblematikker - fx at man tror, at man har
et så enkelt output, at man ikke skal bøvle med encodings, men det kan
man alligevel risikere mht. + i filnavnet. Ydermere, hvis man har
øvrige scripts, der ligeledes er lavet til at de forventer, at der
ikke skal encodes noget, kan - også være værd at fjerne fra listen.
>> Det virker blot som at fordi man ikke vil udføre ét arbejde (encode
>> filnavne), så udfører man et andet arbejde, som ikke nødvendigvis er
>> et lettere arbejde end det første.
>Det forstår jeg ikke. Der er ikke noget 'arbejde' der skal gøres.
>Det er en norm som man retter ind efter én gang for alle, og så
>er man fri for at spekulere mere på det.
... indtil man skal forholde sig til resten af verden og verdens
brugere. Hvilket man normalt skal, når man laver webprojekter
Det
er ikke altid, at det er muligt eller for den sags skyld umagen værd
at presse ens egne retningslinjer ned over diverse medudviklere eller
-brugere. På et tidspunkt kommer andre til at overtage ens projekt, og
her er det skidt, hvis ens kunstige norm er et alternativ til robust
kode.
--
- Peter Brodersen
Ugens værktøj - Find vej:
www.findvej.dk