<<<<<
Ambassadører, industribaroner, fhv. udenrigsministre, Bill Clinton og
FN har kritiseret os for et par uskyldige tegninger. Man hævder, at
Danmark har lidt et renommé-tab som følge af profetballaden. Og »når
et godt image først er ødelagt, er det næsten umuligt at genoprette.«
Selv Anders Fogh Rasmussen tager nu initiativ til at »reparere
Danmarks image.«
Ødelagt image? Fordi Jyllands-Posten testede intimideringen?
Proportionerne er absurde. Den danske regering er ikke belastet af
mafia-forbindelser eller korruptionsskandaler, som det ses i det
sydlige Europa. Den danske stat sanktionerer ikke brugen af tortur,
således som det foregår i halvdelen af klodens lande. Danske dommere
modtager ikke kontant betaling for at favorisere særlige interesser,
som det sker selv i visse NATO-lande. Danske pressefolk bliver ikke
fængslet for at skrive om følsomme emner. Overfanger voldtager ikke
systematisk underfanger i vore fængsler. Danske aviser bliver ikke
lukket af statsmagten. Der bliver ikke svindlet ved danske valg.
Skulle der være civiliserede lande, hvor man finder, at vort renommé
er belastet, trænger deres egen integritet nok til et eftersyn.
Profetsagen handler om civilisation kontra mørkevælde. De sårede
følelser var et propagandanummer.
I 2002 udbrød der brand i en pigeskole i Saudi Arabien. Det religiøse
politi spærrede udgangene, fordi pigerne ikke bar slør. 14
indebrændte, men ingen sårede og krænkede muslimer fyldte gaderne. Her
i 2006 havde særligt Egypten, Syrien, Iran og Palæstina alvorligt brug
for en sag, der kunne aflede opmærksomheden fra andre problemer. Og
balladen blev lanceret i Saudi Arabien, hvor ingen politisk
manifestation finder sted uden at være dirigeret af magthaverne.
Til sidst var der muslimer, der slog muslimer ihjel i vrede over
tegninger, de aldrig havde set, i en avis de aldrig havde hørt om, i
et vantro land, hvor man avler svin og spiser deres kød, og hvor
kvinderne bestemmer over mændene.
I profetsagen fremstår Danmark som et demokratisk fyrtårn, vi kan være
stolte af, ligesom Mærsk-skibene, der fortsatte med at føre flaget, da
det var værst. Tanke- og ytringsfrihed følges ad. Vore fremskridt
skyldes den bestandige udfordring af gamle ideer. Barbariet må ikke
vinde en millimeter på denne sag. Derfor er det beklageligt, at
statsministeren vil til at reparere vort image. Han giver dermed
barbariet en lillefinger. Vi håber, han beholder hovedet.
http://www.dendanskeforening.dk/side1-cid-1-aid-907-mid-1-params-2.html
<<<<<<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/