http://www.liberator.dk/debatforum/display_message.asp?mid=81414
***
Emne:
Italiens valg/Statler på bRoggen
Indlæg:
Her:
http://www.liberator.dk/brog/default.asp?id=486
er Statlers artikel om DR/P1 Mennesker og Medier i lørdags 8/4 med Ole
Sippel og flere.
Det er - som Statler beskriver det - pudsigt, at DRs ansatte og næsten
alle danske journalister (med undtagelse af Ulla Terkelsen, der er
professionel nok til at holde sine sym- og antipatier på meget lavt
blus) på forhånd har vedtaget, at Berlusconi er en svindler, og at Prodi
er en helt. Det er helt som med Bush og i sin tid med Nixon og Reagan.
Berlusconi svines til, selv om han har formået det politiske håndværk at
beholde samme regering i 5 år. Tidligere holdt italienske regeringer i
under 1 år, på de første 45 år efter 2. Verdenskrig havde Italien over
50 regeringer, og der var altid regeringskrise i Italien.
Det burde de da omtale positivt.
Det slog mig yderligere, at helt komisk er disse danske journalister på
nakken af Berlusconi, fordi han er regeringsleder samtidig med, at han -
gennem ejerskab - sidder på nogle af Italiens største medier.
Det er slemt, kan man forstå.
Pudsigt nok var det ikke spor slemt, at da Nyrup var regeringsleder sad
han på 100% af tv-kanalerne her i landet, både Jørgen Flindt Petersen på
TV2 og Christian Nissen på DR var/er medlemmer af Socialdemokratiet,
ellers havde de ikke fået de poster, klart nok.
I udsendelsen gav Sippel udtryk for, at det er et stort problem
overhovedet, at Berlusconi ejer TV-stationer og dagblade, fordi der kan
komme interessekonflikter.
Spøjst nok er de for indbildske til at se, at enhver nuværende eller
tidligere offentligt ansat har så mange problemer med loyaliteten, at
der egentlig ikke kunne vedtages en eneste finanslov siden 1970 her i
landet.
De forsamlede journalister godtgjorde blot, at de ynder maksimalstaten
og socialdemokratierne, og at de synes, statsansatte er de eneste, der
kan sættes til at styre et land.
Vh FD
--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/