---

Hej,

I "Olsen-Banden over alle bjerge" tager Egon, Benny og Kjeld til Paris og
sidder på et tag en tidlig morgen og laver traditionel, dansk, brun sovs. I
stedet for at farve sovsen med kulør (altså karamel), bruger de soja. Det
har fået mig til at lave lidt research på området, men jeg kan ikke få
tingene til at passe sammen.

På Kavlis hjemmeside (kavli.dk) beskriver de tre forskellige slags kulør,
som de producerer: kavli kulør, madkulør og soyakulør. Sidstnævnte er "en
unik sammensætning af krydderier (allehånde, laurbærblade, salt m.m), soya
og kulør."

Min mormor erindrer svag, at hendes mor har købte soja hos købmanden til
sovs, men da hun selv kom i huset i 50'erne, brugte hun alm. kulør.

Brugte man i gamle dage soya til at farve sovs? Hvis man ikke brugte kulør,
hvornår blev dette produkt så udviklet? Er der virkelig tale om kinesisk
sojasovs (en smag som jeg har svær ved at forbinde med brun sovs)? Bruger
man i dag også soya til at farve sovs i stedet for kulør?

Jeg slog op i Frøken Jensens kogebog og fandt en opskrift på soja, der bl.a.
består af oksebullion, krydderier og sherry. Det fik mig så til at overveje,
om det, man i gamle dage kaldte soja, ikke er, hvad man i dag forbinder med
soja. Er det korrekt, eller er der tale om en gammeldags
fattigmandserstatning for "rigtig" soja? Jeg går ud fra, at selve ordet
soja, stammer fra sojabønnerne, som det burde være produceret af. Hvornår
blev soja fra østen kendt og tilgængeligt i Danmark?

Har man altid kunstigt gjort brun sovs kunstigt brun i traditionel, dansk
madlavning, eller er det førstsenere, at man synes, at brun sovs skal være
kraftig brun?

Kulør er, så vidt jeg kan forstå, en fællesbetegnelse for E150. Dette
e-nummer eksisterer i 4 forskellige variationer:
e150a karamel
e150b kaustisk, sulfitret karamel
e150c ammonieret karamel
e150d ammonieret, sulfitret karamel
Hvilken funktion har ammoniak og svovl i karamel i forbindelse med kulør?
Hvad sker der kemisk, når man gør et stof kaustisk?

Jeg håber at kunne få svar på blot nogle af mine mange spørgsmål.

På forhånd tak.

---

"Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> wrote in message
news:e1uim8$9cj$1@news.net.uni-c.dk...
> Kulør er, så vidt jeg kan forstå, en fællesbetegnelse for E150.
> Dette e-nummer eksisterer i 4 forskellige variationer:
> e150a karamel
> e150b kaustisk, sulfitret karamel
> e150c ammonieret karamel
> e150d ammonieret, sulfitret karamel
> Hvilken funktion har ammoniak og svovl i karamel i forbindelse med
> kulør? Hvad sker der kemisk, når man gør et stof kaustisk?

Soda=Natriumcarbonat, og potaske=kaliumcarbonat er stærkt basiske og
sådanne "Alkaliske Aske og Ørken-mineraler" kaldtes kaustiske, mener
jeg.Mon ikke kaust betyder at brænde/foraske som i den totale
holoCAUST? (Jeg undlader dog at xposte til dk.kultur.sprog, for det er
et sidespor). Kaustisk soda er NaOH, der jo fås ved at brænde alm
soda, altså karbonatet, til Na2O som med lidt vand giver det
farligt-ætsende afløbsrens-basepulver
Når sukker karameliseres, altså afvandes per varme på vej mod trækul
(CnH2mOm+varne->nC+mH2O), sker polymerisering med dobbeltbindinger i,
derfor brunfarvning.
Denne farvning kan øges meget i intensitet (lysabsorption pr gram)
,når der tilsættes hjælpestoffer fx sultit og ammoniak, og vedr sidste
og især aminosyrer fra proteiner kaldes den velsmagende brunfarvning
for en Maillard-proces.Naturlig brun brødskorpe er med farve og smag
fra sådant - mums.
I de normale småbitte, men synlige mængder kan ingen smage sådan
oprenset og koncentreret kulør, selv når tilsat cognac (og cola ) mm,
men til sovs har man lavet blandings-ekstrakter med helt andre og
stærkere krydderier tilsat
Soyabønnen har kinesere og japanere siden oldtiden gæret til
mørkfarvet soyasovs og meget andet(miso-soup, tofu-tilsætninger mm),
og noget i stil med den til forårsruller tilsatte sort-brune sovs var
engang del af den mystiske mix til at få almindelig opbagt og sky-sovs
til at se ud, som om den var koncentreret altså kødrig , smagfuld
rigtig suppe/fond.
Kun ved særligt kunstigt *krydrede* sovse-mørknings mixturer tror jeg
en ekspert-kok kan smage, hvorfra farven kommer - så Olsen banden er
en sjov Kejserens Ny Klær om franskklovniskysovs-kokke, der jo
desværre aldrig udsættes for blindede, dygtige smagspanelers hårde,
afslørende, objektive videnskab - helt ligesom at ingen kan smage
eller lugte om frosset kød har været frosset siden 1980 eller kun
siden sidste salgsdato 2004.
Hele DK hoppede på Kejserens Ny Klær medievildledning i Barfoed
sagen, fordi vi er så dumme, at vi tror en af journalisterne bestukket
kok, der siger "det lugter af blod og jod" og en anden hitman har lagt
samlemuffer i rejerne.
Blod og jod har ingen lugt, der kan overdøve køds, så hans løgn er
ikke helt lodret, men letgennemskuelig og ond.
Jeg har ikke studeret emnet andet end ved at følge med i KA Jensens
perfekte forelæsninger i min studietid, så uvæsentlige detaljer i
ovenstående "rablen huskede detaljer af mig" kan være en anelse
upræcis, men brainstorming mellem flest mulig usenettere kan vel
løse.det problem, selvom dette er om objektive facts og ikke
visioner - når man står loyalt boldejmand-sandhedssøgende sammen,
nærmer man sig indsigt bedst.
Selv hvis nogen går efter manden, som fx i debatten om mine sære
lånenægtelse, kan blind høne finde et korn, og man kan blive klog af
vor meningsudveksling, der har vennesæl korpsånd som væsentligt
fundament, trods lidt pikant mudderkast a la Benny, Kjeld og Egons
ikke-så-morderiske og gennemdanske fjenders sjove drillerier
Og da min tanker kredser paranoidt om, at jeg ku blive sat ud af mit
hus ved ikke at kunne klare smågæld, hvis ikke lån opnås, så
efterlyses hermed assistance vedr det grå lånemarked - så jeg hurtigt
kan pr ågerrenter dække pludselige incassokrav, som jeg faktisk har
over hovedet - det ville være for dumt at blive sat ud af et gældfrit
hus, så hvis du kan hjælpe mig med at google evt efter at ringe mig på
35861000 , vil jeg være taknemlig.
Jeg erfarer, at der går mange grimme, lyvende rygter om mig, så nogen
kan have set sig så sure på mig, at jeg er oppe mod noget rigtig
grimt.

---

> Min mormor erindrer svag, at hendes mor har købte soja hos købmanden til
> sovs, men da hun selv kom i huset i 50'erne, brugte hun alm. kulør.
>
> Brugte man i gamle dage soya til at farve sovs? Hvis man ikke brugte
> kulør, hvornår blev dette produkt så udviklet? Er der virkelig tale om
> kinesisk sojasovs (en smag som jeg har svær ved at forbinde med brun
> sovs)? Bruger man i dag også soya til at farve sovs i stedet for kulør?

Min mor var en rigtig "brun sovs og kartofler" - kvinde. I mit barndomshjem
(i 50'erne) hed sovsekulør simpelthen soya. Jeg har altid undret mig over
fænomenet, og glædes over at du vil finde tilbunds i dette mysterium.

Margrete

---

"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> writes:

>> Min mormor erindrer svag, at hendes mor har købte soja hos
>> købmanden til sovs, men da hun selv kom i huset i 50'erne, brugte
>> hun alm. kulør.
>>
>> Brugte man i gamle dage soya til at farve sovs? Hvis man ikke
>> brugte kulør, hvornår blev dette produkt så udviklet? Er der
>> virkelig tale om kinesisk sojasovs (en smag som jeg har svær ved at
>> forbinde med brun sovs)? Bruger man i dag også soya til at farve
>> sovs i stedet for kulør?
>
> Min mor var en rigtig "brun sovs og kartofler" - kvinde. I mit
> barndomshjem (i 50'erne) hed sovsekulør simpelthen soya. Jeg har
> altid undret mig over fænomenet, og glædes over at du vil finde
> tilbunds i dette mysterium.

Hmmmm, interessant, kunne man som arbejdshypotese forestille sig, at
rigtig soja var en eftertragtet sovsetilsætning i 1800-tallet, men var
for dyr for almindelige mennesker, så forskellige erstatningsprodukter
tog over, alle indeholdende karamel for at ligne rigtig soja, og med
tiden ændredes denne erstatningssoja til at indeholde mindre og mindre
smag og mere og mere farve, så dens funktion til sidst kun var at
farve sovsen? På den måde kan man forklare, hvordan soja og kulør
kunne blive synonymer omkring 1950. På et tidspunkt må orientalsk
sojasovs så være kommet tilbage, og nu i et opnåeligt prisleje (i
1960erne, måske?), og det må nu have været så forvirrende med de to
betydninger af ordet soja, at de fleste begyndte at kalde kulør kulør.
Hvis denne hypotese er korrekt, tyder det på, at sovs i 1800-tallet
var lysere og havde mere smag end i dag.

/Thomas
--
Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

---

"Thomas Widmann" <twid@bibulus.org> wrote in message
news:m3zmikbtyi.fsf@alcedo.bibulus.org...
> "Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> writes:
>
>>> Min mormor erindrer svag, at hendes mor har købte soja hos
>>> købmanden til sovs, men da hun selv kom i huset i 50'erne, brugte
>>> hun alm. kulør.
>>>
>>> Brugte man i gamle dage soya til at farve sovs? Hvis man ikke
>>> brugte kulør, hvornår blev dette produkt så udviklet? Er der
>>> virkelig tale om kinesisk sojasovs (en smag som jeg har svær ved at
>>> forbinde med brun sovs)? Bruger man i dag også soya til at farve
>>> sovs i stedet for kulør?
>>
>> Min mor var en rigtig "brun sovs og kartofler" - kvinde. I mit
>> barndomshjem (i 50'erne) hed sovsekulør simpelthen soya. Jeg har
>> altid undret mig over fænomenet, og glædes over at du vil finde
>> tilbunds i dette mysterium.
>
> Hmmmm, interessant, kunne man som arbejdshypotese forestille sig, at
> rigtig soja var en eftertragtet sovsetilsætning i 1800-tallet, men var
> for dyr for almindelige mennesker, så forskellige erstatningsprodukter
> tog over, alle indeholdende karamel for at ligne rigtig soja, og med
> tiden ændredes denne erstatningssoja til at indeholde mindre og mindre
> smag og mere og mere farve, så dens funktion til sidst kun var at
> farve sovsen?

Næeh - det tror jeg såmænd ikke - japansk og kinesisk soya stod side by side
med sovsekuløren (min far var noget eksotisk i sin smag). Mit bud er, at man
har udviklet sovsekuløren til ære for den gode, danske husmandssmag, der jo
med begyndelsen af sidste århundrede begyndte at flytte mod de store
metropoler. Hvor det nok har været sværere at skaffe de råvarer som man var
vant til at bruge.



På den måde kan man forklare, hvordan soja og kulør
> kunne blive synonymer omkring 1950. På et tidspunkt må orientalsk
> sojasovs så være kommet tilbage, og nu i et opnåeligt prisleje (i
> 1960erne, måske?), og det må nu have været så forvirrende med de to
> betydninger af ordet soja, at de fleste begyndte at kalde kulør kulør.
> Hvis denne hypotese er korrekt, tyder det på, at sovs i 1800-tallet
> var lysere og havde mere smag end i dag.

Det må der være nogen historikere der kan svare på.

Margrete

>
> /Thomas
> --
> Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
> Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

---

"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
Mit bud er, at man
> har udviklet sovsekuløren til ære for den gode, danske husmandssmag, der
> jo med begyndelsen af sidste århundrede begyndte at flytte mod de store
> metropoler. Hvor det nok har været sværere at skaffe de råvarer som man
> var vant til at bruge.

Det gjorde mig lidt mere nysgerrig - og Ingeborg Suhr: Mad (1931) har
følgende:
"Soya
1 l saltlage, ½ kg brunt kandis
Saltlage, hvori der har været nedsaltet kød anvendes. Lagen må koges,
skummes og derefter sies gennem et klæde eller en tæt sigte.
Sukkeret brunes i en gryde, som, når sukkeret er så jævnt som sirup, tages
af ilden, hvorefter den kogende lage tilsættes under stadig omrøring.
Soyaen gives derefter et opkog, til den er jævn. Hældes på flasker og
tilproppes."

Så står tilbage - hvorfor hulen hedder det soya?

Hilsen Inger

---

Hej

> kunne blive synonymer omkring 1950. På et tidspunkt må orientalsk
> sojasovs så være kommet tilbage, og nu i et opnåeligt prisleje (i
> 1960erne, måske?), og det må nu have været så forvirrende med de to

Jeg tror ikke det var prisen, men måske krigen stoppede for import
af soja fra østen. Iøvrigt tror jeg tilbagevenden af soja i tredserne
skyldes grillbarens indtog med sine forårsruller.

Her er hvad Lademann siger om soja

soja
soja (japansk): farvestof; fremstilles ved gæring af kogte
sojabønner blandet med ris, brændt byg og saltvand.
Gæringsmassen lagres i nogle måneder, presses og
indkoges. Anvendes i sovs og sammenkogte retter.

Mvh Max

---

"Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse

I mit barndomshjem
> (i 50'erne) hed sovsekulør simpelthen soya. Jeg har altid undret mig over
> fænomenet, og glædes over at du vil finde tilbunds i dette mysterium.

Samme her.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger_mpFJERNDETTE@hotmail.com> wrote in message
news:4443394e$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Margrete Johansen" <mamajohsFJERN@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
>
> I mit barndomshjem
>> (i 50'erne) hed sovsekulør simpelthen soya. Jeg har altid undret mig over
>> fænomenet, og glædes over at du vil finde tilbunds i dette mysterium.
>
> Samme her.

Det er interessant, at nu 3 uafhængige kilder kan bekræfte, at kulør i gamle
dage omtaltes soja. Specielt din henvisning til "Mad" fra 1931, der sammen
med Frøken Jensens kogebog bekræfter, at man i gamle dage har kaldt et
krydret og farvet suppeopkog for soja.

Jeg har selv overvejet Thomas Widmanns betragtning om, at brun sovs
oprindelig var med soja, hvilket blev for dyrt for lægmand, så man gik over
til hjemmekogte essenser med suppe og f.eks. sherry.

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> writes:

>> kunne blive synonymer omkring 1950. På et tidspunkt må orientalsk
>> sojasovs så være kommet tilbage, og nu i et opnåeligt prisleje (i
>> 1960erne, måske?), og det må nu have været så forvirrende med de to
>
> Jeg tror ikke det var prisen, men måske krigen stoppede for import
> af soja fra østen.

1. Verdenskrig, mener du?

> Iøvrigt tror jeg tilbagevenden af soja i tredserne skyldes
> grillbarens indtog med sine forårsruller.

Det kunne vel tænkes.

/Thomas
--
Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

---

"Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> writes:

> Det er interessant, at nu 3 uafhængige kilder kan bekræfte, at kulør
> i gamle dage omtaltes soja. Specielt din henvisning til "Mad" fra
> 1931, der sammen med Frøken Jensens kogebog bekræfter, at man i
> gamle dage har kaldt et krydret og farvet suppeopkog for soja.

Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:

en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske, anvendt som
tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en kunstig efterligning
heraf, kulør

Og om kulør:

kraftigt farvende vædske (fremstillet ved ophedning af sukker), der
især benyttes til farvning af spirituosa og ved madlavning (i
st. f. soja)

/Thomas
--
Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

---

"Thomas Widmann" <twid@bibulus.org> wrote in message
news:m3mzeko36m.fsf@alcedo.bibulus.org...
> "Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> writes:
>
>> Det er interessant, at nu 3 uafhængige kilder kan bekræfte, at kulør
>> i gamle dage omtaltes soja. Specielt din henvisning til "Mad" fra
>> 1931, der sammen med Frøken Jensens kogebog bekræfter, at man i
>> gamle dage har kaldt et krydret og farvet suppeopkog for soja.
>
> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>
> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske, anvendt som
> tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en kunstig efterligning
> heraf, kulør

Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage og sukker
kaldtes for soja.

---

Hej
Kasper Larsen wrote:

> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage og
> sukker kaldtes for soja.

Vel ca. det samme som at mange kalder en suppeterning for en
"Maggi-terning", selvom den evt. er fremstillet af Knorr. Er jo selvfølgelig
fordi Maggi i sin tid "opfandt" denne lækre terning, at det er blevet et
standard-ord for det.

/Hauge



--
For at verificere afsenderen af dette indlæg kan du klikke her:
<http://newscheck.smart-tech.dk/20060417130500@smart-tech.dk>
På samme domæne som afsenderen af dette indlæg, ses headerne.

---

Kasper Larsen skrev:

>> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske,
>> anvendt som tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en
>> kunstig efterligning heraf, kulør

> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage
> og sukker kaldtes for soja.

Dansk Husmoder Leksikon (1954) skriver:

Soja (Soya), en mørktfarvet, lidt tyktflydende Vædske
med ejendommelig krydret og salt Smag. Soja anvendes
som Tilsætning til Saucer saavel af Smagshensyn som
af Hensyn til Farven. /Ægte Soja/ eller /Japan-Soja/
fremstilles i Japan med Sojabønner og Ris som
Udgangsmateriale. Sojabønnerne og Risen opvarmes
med Vand, saa der dannes en grødagtig Masse, hvori
Risens Stivelse er forklistret, og tilsættes derefter Salt.
Massen hensættes nu til Gæring, ofte i meget lang Tid.
Ved Indvirkning af en speciel Skimmelsvamp dannes de
ejendommelige Smagsstoffer, der er karakteristiske for
Soja. Den gærede masse udpresses, og ved Inddampning
af den frapressede Vædske faas det originale Produkt,
der i europæisk Handel ofte er opblandet med Vand og
tilsat Sukkerkulør. Den Soja, der anvendes her i Landet,
er i Almindelighed en Saucekulør, hvis Fremstilling intet
har med den originale Soja's Fremstilling at gøre.

[Herefter følger en opskrift på hjemmelavet "karamel-soja",
som jeg ikke citerer i denne omgang].

--
Herluf

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in message
news:44439e85$0$2090$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kasper Larsen skrev:
>
>>> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>>> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske,
>>> anvendt som tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en
>>> kunstig efterligning heraf, kulør
>
>> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage
>> og sukker kaldtes for soja.
>
> Dansk Husmoder Leksikon (1954) skriver:
>
> Soja (Soya), en mørktfarvet, lidt tyktflydende Vædske
> med ejendommelig krydret og salt Smag. Soja anvendes
> som Tilsætning til Saucer saavel af Smagshensyn som
> af Hensyn til Farven. /Ægte Soja/ eller /Japan-Soja/
> fremstilles i Japan med Sojabønner og Ris som
> Udgangsmateriale. Sojabønnerne og Risen opvarmes
> med Vand, saa der dannes en grødagtig Masse, hvori
> Risens Stivelse er forklistret, og tilsættes derefter Salt.
> Massen hensættes nu til Gæring, ofte i meget lang Tid.
> Ved Indvirkning af en speciel Skimmelsvamp dannes de
> ejendommelige Smagsstoffer, der er karakteristiske for
> Soja. Den gærede masse udpresses, og ved Inddampning
> af den frapressede Vædske faas det originale Produkt,
> der i europæisk Handel ofte er opblandet med Vand og
> tilsat Sukkerkulør. Den Soja, der anvendes her i Landet,
> er i Almindelighed en Saucekulør, hvis Fremstilling intet
> har med den originale Soja's Fremstilling at gøre.
>
> [Herefter følger en opskrift på hjemmelavet "karamel-soja",
> som jeg ikke citerer i denne omgang].

Mange tak for dit grundige citat. Det bekræfter så, at "vores" soja intet
har med den kinesiske soja at gøre. Hvorfor har vi så kaldt det for soja?
Alene på grund af farven?

---

Hej Kasper

> intet har med den kinesiske soja at gøre. Hvorfor har vi så kaldt det
> for soja? Alene på grund af farven?

Ordet soja er japansk og den japanske soja er åbenbart
et farvestof.

Mvh Max

---

"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote in news:44439e85
$0$2090$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Kasper Larsen skrev:
>
>>> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>>> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske,
>>> anvendt som tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en
>>> kunstig efterligning heraf, kulør
>
>> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage
>> og sukker kaldtes for soja.
>
> Dansk Husmoder Leksikon (1954) skriver:
>
> Soja (Soya), en mørktfarvet, lidt tyktflydende Vædske
> med ejendommelig krydret og salt Smag. Soja anvendes
> som Tilsætning til Saucer saavel af Smagshensyn som
> af Hensyn til Farven. /Ægte Soja/ eller /Japan-Soja/
> fremstilles i Japan med Sojabønner og Ris som
> Udgangsmateriale. Sojabønnerne og Risen opvarmes
> med Vand, saa der dannes en grødagtig Masse, hvori
> Risens Stivelse er forklistret, og tilsættes derefter Salt.
> Massen hensættes nu til Gæring, ofte i meget lang Tid.
> Ved Indvirkning af en speciel Skimmelsvamp dannes de
> ejendommelige Smagsstoffer, der er karakteristiske for
> Soja. Den gærede masse udpresses, og ved Inddampning
> af den frapressede Vædske faas det originale Produkt,
> der i europæisk Handel ofte er opblandet med Vand og
> tilsat Sukkerkulør. Den Soja, der anvendes her i Landet,
> er i Almindelighed en Saucekulør, hvis Fremstilling intet
> har med den originale Soja's Fremstilling at gøre.

I Illustreret Konversationsleksikon fra 1899 anføres det efter en
beskrivelse af fremstillingen af "ægte" soja som ovenfor at:
"Soja laves i Europa ofte ved blanding af forskellige aromatiske dele."

mvh
poul christensen

---

"Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> writes:

> "Thomas Widmann" <twid@bibulus.org> wrote in message
> news:m3mzeko36m.fsf@alcedo.bibulus.org...
>> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>>
>> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske, anvendt
>> som tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en kunstig
>> efterligning heraf, kulør
>
> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage og
> sukker kaldtes for soja.

Ikke? Begge dele er da krydrede væsker anvendt som tilsætning til
sovs.

/Thomas
--
Thomas Widmann twid@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 0/1, 57 Rose Street, Garnethill, Glasgow G3 6SF, Scotland, EU

---

"Thomas Widmann" <twid@bibulus.org> wrote in message
news:m3odz0uyom.fsf@alcedo.bibulus.org...
> "Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> writes:
>
>> "Thomas Widmann" <twid@bibulus.org> wrote in message
>> news:m3mzeko36m.fsf@alcedo.bibulus.org...
>>> Ordbog over de Danske Sprog skriver om soja:
>>>
>>> en af sojabønnen fremstillet mørkebrun, krydret vædske, anvendt
>>> som tilsætning til sovs, suppe olgn.; ogs. om en kunstig
>>> efterligning heraf, kulør
>>
>> Men det forklarer jo ikke, hvorfor suppe og sherry eller saltlage og
>> sukker kaldtes for soja.
>
> Ikke? Begge dele er da krydrede væsker anvendt som tilsætning til
> sovs.

Det synes jeg ikke. Det er krydrede væsker ja, men jeg har svært ved at
forestille mig, at det vil kunne efterligne smagen af kinesisk soja. Hvis
smagen ikke ligner, og man ikke bruger sojabønner, forstår jeg ikke, hvorfor
man kalder det for soja, medmindre der har været en
misforståelse/tvetydighed i gamle dage.

Desuden er nutidens kulør jo slet ikke krydret (medmindre vi snakker om
soyakulør fra Kavli), hvorimod jeg tror, at hvis soja tilsættes sovs i
mængder nok til at gøre den brun, vil det få en karakteristisk smag af ...
soja.

---

"Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> skrev i en meddelelse
news:e1uim8$9cj$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej,
>
> Brugte man i gamle dage soya til at farve sovs? Hvis man ikke brugte
> kulør, hvornår blev dette produkt så udviklet? Er der virkelig tale om
> kinesisk sojasovs (en smag som jeg har svær ved at forbinde med brun
> sovs)? Bruger man i dag også soya til at farve sovs i stedet for kulør?
>
> Jeg slog op i Frøken Jensens kogebog og fandt en opskrift på soja, der
> bl.a. består af oksebullion, krydderier og sherry. Det fik mig så til at
> overveje, om det, man i gamle dage kaldte soja, ikke er, hvad man i dag
> forbinder med soja. Er det korrekt, eller er der tale om en gammeldags
> fattigmandserstatning for "rigtig" soja? Jeg går ud fra, at selve ordet
> soja, stammer fra sojabønnerne, som det burde være produceret af. Hvornår
> blev soja fra østen kendt og tilgængeligt i Danmark?

Soya/soja er, som du nævner, et gammelt navn for ammonieret karamel, der
anvendtes/anvendes som farvestof til sovs - og forresten også til at farve
cola brun. Uden ammonieret karamel ville cola være farveløs.
Jeg mener at "Soya" var et bestemt firmas navn for deres produkt - i Brugsen
kan man
få den under et andet navn (vistnok noget med "Kulør")

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Kasper Larsen" <kasper@larsen.invalid> skrev i en meddelelse
news:e1uim8$9cj$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej,
>
> I "Olsen-Banden over alle bjerge" tager Egon, Benny og Kjeld til Paris og
> sidder på et tag en tidlig morgen og laver traditionel, dansk, brun sovs.
> I stedet for at farve sovsen med kulør (altså karamel), bruger de soja.
> Det har fået mig til at lave lidt research på området, men jeg kan ikke få
> tingene til at passe sammen.
>
> På Kavlis hjemmeside (kavli.dk) beskriver de tre forskellige slags kulør,
> som de producerer: kavli kulør, madkulør og soyakulør. Sidstnævnte er "en
> unik sammensætning af krydderier (allehånde, laurbærblade, salt m.m), soya
> og kulør."
>
> Min mormor erindrer svag, at hendes mor har købte soja hos købmanden til
> sovs, men da hun selv kom i huset i 50'erne, brugte hun alm. kulør.

Soya/soja er, som du nævner, et gammelt navn for ammonieret karamel, der
anvendtes/anvendes som farvestof til sovs - og forresten også til at farve
cola brun. Uden ammonieret karamel ville cola være farveløs.
Jeg mener at "Soya" var et bestemt firmas navn for deres produkt - i Brugsen
kan man få den under et andet navn (vistnok noget med "Kulør")
I "gamle" dage hed sojabønner "Soyabønner " og "Soja" var kulør.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen