"Lars Erik Bryld" <larserik@dadlnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:133h0qy3e33cj$.dlg@lebryld.fqdn...
> Kære gruppe
>
> Jeg kom til at hælde Chihiro i føtex-kurven (for en flad 50'er)
> forleden. Den var ligegodt god! Jeg venter på Det levende Slot, og det
> ser ud til at være, hvad man i øjeblikket kan få med dansk tale (jeg
> synes også at ungerne skal kunne være med). Men hvis en ikke-animefan
> som undertegnede nu også skulle købe sig lidt flad i engelske
> import-udgaver, hvilke skulle man så tage og satse på? Jeg er
> fuldstændig solgt over billedsiden, og historiens sammenhængskraft er
> ikke altafgørende (men helt absurd behøver den jo heller ikke at
> være). Siden de ikke importeres med dansk tale, så er børne-egnetheden
> ikke så afgørende, men hvilke er de bedste af de gamle film, og
> hvorfor? Jeg har næsten fravalgt Nausicaä, men vakler lidt mellem
> Laputa, Totoro, og Mononoke. Jeg er bekendt med, at Miyazaki anklages
> for engang imellem at gøre sine historier lidt for hurtigt færdigt,
> men det er nok af mindre betydning, siden det er poesien/billederne,
> som jeg går efter. Jeg kan indtage uhæmmede mængder sentimentalitet og
> kærlighedstemaer i ikke-standardromantisk form. Jeg ville være meget
> glad for en begrundet Miyazaki-topti, hvis nogle erfarne Miyazakister
> vil dele ud af erfaringerne....
>
> --
> Med venlig hilsen
> Lars Erik Bryld
Hej Lars
Det er altid en glædelig begivenhed når nogen får øjnene op for de mange
kvaliteter som Miyazaki og Studio Ghibli-filmene generelt indeholder.
Så her følger min personlige top fem (da det ikke skal blive for langt),
hvor jeg dog har tilladt mig at smide en enkelt Ghibli-film uden Miyazaki
som instruktør ind, da den i mine øjne stadigvæk har samme magi som dem fra
hans hånd.
Mononoke Hime/Princess Mononoke:
Min første Ghibli-film, som stadigvæk står stærkest. Nok den mest alvorlige
og voksne film i Miyazakis portefølje. Her er det mennesket mod naturen,
myter og overtro mod koldt ræsonnement i et 1700-tals Japan som bevæger sig
mod industrialisering. Der en ingen rigtige skurke og helte og plottet er
både vedkomne og medrivende. Og animationen er helt fortryllende. Der er i
mine øjne tale om et vaskeægte mesterværk.
Hotaru no Haka/Grave of the Fireflies
Filmatisering af Akiyuki Nosakas "erindringer" fra hans barndom om tiden
lige efter Japans Anden verdenskrigskapitulering. Et hjerteskærende portræt
af en forældreløs drengs kamp for at overleve og brødføde sin søster. Er dog
ikke af Hayao Miyazaki, men af Isao Takahata, men det forhindrer den ikke i
at være helt i særklasse.
Tonari no Totoro/My Neighbor Totoro
Nu siger du at en ikke-dansk udgave af en Ghibli-film kan være en no-go hvis
poderne også skal have noget ud af det, men jeg vil vove at påstå at det
ikke vil være tilfældet med denne film. Den handler om to piger der sammen
med deres far flytter ud på landet. Her møder de mange sære væsner, bl.a.
den store Totoro. Plottet er minimalt, men det gør ingenting, da det slet
ikke er det denne film "går ud på". Den spiller mere på følelserne og er
utroligt børnevenlig og universel i sit fortælle og billedsprog, og går rent
ind hos de yngste.
Sen to Chihiro no Kamikakushi/Spirited Away
Igen tryller Miyazaki, og du blev så også selv fanget af det :D
Majo no Takkyuubin/Kiki's Delivery Service
Ikke ulig Totoro handler denne film om næsten ingenting, men på mærkværdig
vis er der tale om en både rørende og livsbekræftende fortælling om en
lille, ung heks som forsøger at klare sig på egen hånd i den store by. Denne
film står også for mig som det perfekte studie i animation af mennesker, på
trods af at den er fra 1989.
Men da du skriver at du er til ikke-romantisk sentimentalitet kan jeg næsten
ikke undgå at nævne Whisper of the Heart og især Only Yesterday. Den første
er om en pige som kæmper med at finde ud af hvem hun er og hvad hun vil. Et
rørende lille drama. Den anden handler om en kvinde som vender tilbage til
hendes gamle hjemby på landet, og husker tilbage på hendes bardom. En meget
nostalgisk film, som har en af de smukkeste slutninger jeg kan huske. Begge
film er Sentimentale med stort S, og rummer en hel del kvaliteter som jeg
sjældent er stødt på andre steder.
Men generelt vil jeg vove den påstand at man stort set ikke kan gå galt i
byen med hvilken som helst film fra Ghibli-studierne. De er alle gode
(selvom nogle selvfølgelig er bedre end andre) og animationen er simpelthen
i verdensklasse.
Dog vil jeg tillade mig at anbefale de japanske eller koreanske DVD-udgaver
(der alle indeholder engelsk tekstspor) i stedet for de
engelske/amerikanske, da den tekniske kvalitet er de vestlige udgaver
overlegne. De koreanske udgaver kan endda købes til en overkommelig pris hos
eksempelvis cd-wow.com, men kræver en regionsfri afspiller.
Og så vil jeg i øvrigt lige anbefale
www.geekculture.dk, som har uddybende
anmeldelser af de fleste Studio Ghibli-film, og nausicaa.net som indeholder
en masse info og en samlet oversigt over Studio Ghiblis produktion.
Håber du kunne bruge mit indput til noget.
/Toby