I dagens aviser kan man læse, at Danmark er "gældfri".
Fra dagens Ekstra Bladet kan jeg citere dette Ritzau-telegram med
overskriften:
NU ER DANMARK GÆLDFRI
"For første gang siden Anden Verdenskrig har Danmark ikke længere gæld til
udlandet."
Dette modsiges(!) dog af følgende passus, som de har fået rigtigtg fat på:
"Ved udgangen af 2005 var de danske aktiver i udlandet på 3.021 milliarder
kroner, mens passiverne overfor udlandet var på 2.985 milliarder kroner -
altså en dansk nettoformue på 36 milliarder kroner."
Artiklen afsluttes så helt katastrofalt med:
"For første gang siden Anden Verdenskrig kan den danske stat bryste sig af
at være gældfri. Danmarks Nationalbank fortæller, at gælden til udlandet nu
er betalt."
Er journalister virkelig så uvidende om nationaløkonomi?
Der er flere store faktuelle fejl i gengivelsen:
For det første er det ikke _statens gæld_, der er opgjort her, men derimod
nationens gæld.
For det andet er der tale om en opgørelse over nettogælden, hvilket også
fremgår af tallene. Danmark har stadig en udlandsgæld på 2,985 mia. kr.
For det tredje er det selvfølgelig forkert, at staten er gældfri, hvis den
afvikler sin udlandsgæld. Der er jo stadig den indenlandske gæld.
For det fjerde - og som det aller værste - er jeg oprigtigt skuffet over, at
journalisterne ikke evner at fortælle, hvorfor dette overhovedet er
interessant! Og det er så her, jeg selv vil forsøge at levere et bidrag
selv.
Det er ikke sådan, at udlandsgæld pr. definition er negativt.
Der kan jo være gode grunde til, at danske virksomheder optager udenlandske
lån. Det kan foe eksempel skyldes, at de bruger lånene til at investere i
fremtidenmaskiner og bygninger, hvilket alt andet lige vil give et afkast på
længere sigt. Der kan også være tale om, at eksisterende, højtforrentede,
indenlandske lån omlægges til lavtforrentede, udenlandske lån.
Men på trods af det er der gode grunde til at interessere sig for såvel
udlandsgælden som betalingsbalancen.
For det er naturligt nok på grund af en positiv betalingsbalance gennem de
senere år, at udlandsgælden er blevet nedbragt. Positiv betalingsbalancen
opnår man, når man eksporterer mere, end man importerer. På den måde
strømmer der nemlig flere kroner ind end ud af landet (heraf navnet
betalingsbalance).
Når det tal traditionelt har været interessant for Danmark, skyldes det
bl.a. vores fastkurspolitik over for eurozonen. De internationale
finansmarkeder ser betalingsbalancen som et udtryk for økonomiens sundhed,
og et voksende betalingsbalanceuncerskud kan således skabe pres på kronen.
Et andet aspekt af dette fænomen er, at hvis betalingsbalancen går i
negativ, så skyldes det alt andet lige, at vores nettoimport stiger. Det er
typisk et udtryk for, at økonomien er på vej mod overophedning og dermed
højere inflation. Inflation er igen med til at presse kronekursen.
For at undgå inflation eller pres på kronen, vil Nationalbanken typisk være
nødt til at hæve renten, hvilket påvirker den økonomiske aktivitet i
samfundet i negativ retning med bl.a. ledighed til følge.
Så derfor må man helt overordnet sige, at den positive gældsbalance i
forhold til udlandet er positivt, fordi det øger vores frihedsgrader i den
økonomiske politik, fordi det vil være med til at holde den danske rente
nede.
Nationalbankens egen artikel kan læses her:
<
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/DDA0DD7D7C1792C4C1257142
0030F5C6/$file/Dug20060331Nyt.pdf>