<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3645008
Nu må disse gale løjer om og med Muhammed-tegningerne have en ende.
Det er på høje tid, at hele den frie verden dropper "dialogen" og
fortæller verdens rabiate islamister, hvor David købte øllet.
Aldrig skal totalitære ideologier respekteres. De skal udfordres, og
det skal gøres i tide. Der er behov for at tale både Mekka og Marianne
Jelved midt imod. Tale er sølv; men tavshed er underkastelse.
Til dem, der vil forsøge at overbevise mig om, at islam er lutter
mildhed, kærlighed, godhed, fred og så videre, er kun at sige, at
"virkeligheden er altings prøve", som allerede Grundtvig, vistnok, var
inde på.
Statsministeren og JP har udført en bedrift, som har udstillet
islamisterne i al deres elendighed. Næppe nogen dansk politiker kunne
have håndteret islamisterne og deres medløbere bedre, end
statsminister Anders Fogh Rasmussen har gjort. Han har dermed placeret
Danmark og sig selv i die Meisterklasse.
Den meget omtalte "krise" er af moralsk art. Den skyldes en flok skvat
og opportunister fra die Kleistermasse. Ingen nævnt, ingen glemt.
<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
Moshe Dayan