Hej Ulrich & Jens
Tak for fyldestgørende svar.
Jeg har spurgt på vegne af en amerikaner som ikke rigtig forstod de
fremmedartet termer. Jeg har nu meddelt ham at man ikke kan sige ret meget
eksakt ud fra 1662 opgørelsen.
Med venlig hilsen
Michael Lund
"Ulrich Alster Klug" <dannebrog@dk-yeoman.dk> skrev i en meddelelse
news:4428f378$0$27589$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Michael!
>
> Matriklen af 1662 var et skrivebordsarbejde, så det er yderst vanskeligt
> at sige noget om, udfra matriklen selv.
>
> I 1688 kom Chr. Vs matrikel, hvor man for første gang målte og beregnede.
> Målene opførtes i kvadratalen, så man kan således beregne antal tønder
> land. Desuden angives så beregningen frem til hartkornet.
>
> En stor gård var vel mere en gård, der gav et stort udbytte, mere end en
> gård med et stort areal. En stor gård var også en gård, der var stor set i
> forhold til de andre gårde i landsbyen eller sognet. Alt er jo relativt.
>
> Hartkornet var skattebetalingen (og indtil 1844 er hartkornet oprindeligt
> også udtryk for mængden af hoveri og ydelsen af landgilde til
> herregården). Derfor er forholdet mellem hartkornet og arealet dybt
> afhængig af jordens bonitet.
>
> Efter 1688-matriklen vil en gård på 16½ tønde Htk. være en STOR gård, især
> hvis der er tale om en fæstegård under et gods.
>
> M.v.h.
>
> Ulrich Alster Klug
> dannebrog@dk-yeoman.dk
>
www.dk-yeoman.dk
>
> "Michael Lund" <miclu@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:442834c6$0$84026$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> En gård på Fyn er i 1662 sat til 12½ tønde Hartkorn.
>>
>> Kan man ud fra det sige noget om det er en stor gård?
>>
>> Mvh.
>> Michael lund
>>
>
>