Succes-lagkagen gennem 21 år her hos os kræver
meget lille arbejdsindsats og kan laves færdig dagen før.
Den består af:
1 pakke choko-lagkagebunde (gerne fra bager)
1/2 l piskefløde
200 gr god chokolade
2 dage før servering gives piskefløde og chokolade et opkog,
så chokoladen smelter fuldstændig. Dette sættes på køl til næste dag.
1 dag før servering piskes choko-fløde massen til skum
og lægges med chokolagkagebunde, antallet af lag afhænger
af om det er fabriks- eller bagerbagte lagkagebunde.
Det betyder ikke noget for den færdige lagkage.
Den sammenlagte lagkage sættes på køl indtil servering,
0 dage før servering pyntes lagkagen evt. med lidt flødeskum
og hvad der nu kan gøre det festligt for fødselaren.
Smagen på choko-cremen minder utroligt meget om chokolademousse,
og lagkagen bliver bedst ved at trække en dags tid, men kan også lægges
sammen om morgenen samme dag, som den skal nydes.
God fornøjelse
JGT
"Mus" <Bastian@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:44235711$0$47078$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Er der nogen her der ligger inde med en god lagkageopskrift.
>
> Vi fejrede Anna's 1 års fødselsdag i dag med rutebillagkage med creme og
> banan. synes den var lige en tand for sød.
>
> Hele weekenden står den på fødselsdagsbesøg langvejsfra og kunne godt
> tænke
> mig at lave en anden lagkage.
>
> Men da jeg kun har lavet et par lagkager i mit liv, har jeg absolut ingen
> gode ideer.
>
> Så ligger i inde med en opskrift i bare er vilde med, så hit med den
>
> På forhånd tak
>
> LN
>
>