I går var jeg til generalforsamling, hvor et coax-baseret fællesantenneanlæg
og fliseomlægning var til debat.
Foreningen vil etablere et anlæg, selvom medlemmerne via deres el-regning
løbende betaler for et fiberbaseret anlæg fra NESA. Efter et indlæg fra
operatøren, som med fine powerpoint slides påviste at coax er lysleder
overlegent, så blev dette vedtaget og fair nok. Fremmødet 59 hustande ud af
65 oversteg de 2/3, som er krævet til at gennemføre vedtægtsændringer.
Da vi ikke har pengene selv, men har en vejfond, hvor pengene er mærket til
fliser og asfalt til parkeringsbåsene, såfremt kommunen en dag kommer forbi
og asfalterer, så prøvede bestyrelsen at gennemtrumfe en beslutning om at
tømme denne, hvilket ikke lykkedes, da der i vedtægterne står, at der til
enhver tid skal være penge nok til at betale kommuen for deres
asfaltarbejde.
Men samtidig blev der indledningsvis gjort opmærksom på, at vores vedtægter
skulle ændres, så nogle ændringer fra det finansieringsinstitut, som
bestyrelsen havde konsulteret i projektfasen, skulle indarbejdes i
vedtægterne. Det drejer sig om at finansieringsinstitutet ville have vetoret
med hensyn til fremtidige vedtægtsændringer.
Der var fire punkter i dagsordenen, som vedrører mit spørgsmål:
4) Etablering af fællesanlæg Ja/Nej: -> Massivt flertal for Ja
5) Udskriftning af fliser: -> Kom ej til afstemning, blev udsat til ny
generalforsamling
6) Vedtægtsændringer: -> Kom ej til afstemning, blev udsat til ny
generalforsamling
7) Budget for næste år: -> Kom ej til afstemning, blev udsat til ny
generalforsamling
Vi afventer derfor en ny ekstraordinær generalforsamling. I den forbindelse
har jeg tre spørgsmål:
1) Kan man indarbejde vedtægtsændringer dikteret af en kreditor, som ikke er
blevet kreditor endnu. Bestyrelsen har ikke engang spurgt om lån flere
steder og hvad hvis en anden långiver forlanger andre forbehold. Skal der så
laves endnu en generalforsamling?
2) Selvom at vi sagde ja til etablering af antenneanlægget, så stemte vi
aldring om vedtægtsændringerne. Projektet kan dog ikke gennemføres uden lån,
så hvis bestyrelsen forudsætter at afstemningen om etablering af
antenneanlægget også betød ja til vedtægtsændringerne, begår de så ikke en
fejl? Der var tale om to forskellige punkter i dagsordenen.
3) Hvis man vil klage over en eventuel ulovlig vedtægtsændring, er det så
kommunen, at man skal gå til?
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"