/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ved manglende indbetaling af skat.
Fra : Ukendt


Dato : 19-03-06 14:14

Min gamle arbejdsgiver har ikke indberettet skat for 2005, finder jeg ud af
da jeg skal afslutte min selvangivelse.
Hvis dette ikke sker, kan jeg så komme til at hænge på regningen? Der er
tale om et Aps hvor jeg har været ansat
på fuld tid til fast mdl. gage. Firmaet er i forvejen i uføre og har et par
retssager og muligvis konkurs hængende over sig.
Jeg har naturligvis mine lønsedler til at bekræfte mine oplysninger overfor
Told og Skat.

mvh.
Kim Frederiksen



 
 
Henrik Stidsen (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 19-03-06 14:27

Kim Frederiksen formulated the question :
> Jeg har naturligvis mine lønsedler til at bekræfte mine oplysninger overfor
> Told og Skat.

Altså, lønsedler hvorpå der står at firmaet har trukket skat ?

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
"Frisbeetarianism is the belief that when you die, your soul goes up on
the roof and gets stuck." - George Carlin



Ukendt (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-03-06 14:30

Henrik Stidsen wrote:
> Kim Frederiksen formulated the question :
>> Jeg har naturligvis mine lønsedler til at bekræfte mine oplysninger
>> overfor Told og Skat.
>
> Altså, lønsedler hvorpå der står at firmaet har trukket skat ?

Ja...

/Kim



Michael Kjærsgård (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Kjærsgård


Dato : 19-03-06 15:24

> Ja...

Sålænge du har dem er der ikke noget at komme efter hvad angår dig...


--
Michael

Jesper Brock (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 19-03-06 15:46


"Kim Frederiksen" <kim snabela gmail punktum com> skrev i en meddelelse
news:441d5936$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Min gamle arbejdsgiver har ikke indberettet skat for 2005, finder jeg ud
> af da jeg skal afslutte min selvangivelse.

Arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat. Opfyldes dette krav ikke,
overtræder arbejdsgiveren Kildeskattelovens §46, stk. 1:

"§ 46. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis
regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte
beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2,
litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages
ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes,
og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten."

Straffen efter Kildeskatteloven er normalt bøde, i særligt grove tilfælde
dog op til 1½ års fængsel. I helt groteske tilfælde kan der endvidere blive
tale om at straffe efter Straffelovens §289, som giver op til 4 års ophold
på det statslige Hotel Gitterly.

> Hvis dette ikke sker, kan jeg så komme til at hænge på regningen? Der er
> tale om et Aps hvor jeg har været ansat
> på fuld tid til fast mdl. gage.

Hvis der er trukket skat på dine lønsedler - og du iøvrigt ikke havde anden
grund til at tro, at der ikke blev indbetalt skat til det offentlige - kan
du ikke straffes.

Kun hvis du er i ond tro (og det er *ikke* dig, der skal løfte bevisbyrden)
vil du evt. kunne straffes for medvirken til skattesvig efter
Kildeskattelovens §75. På det foreliggende grundlag kan jeg på ingen måde
forestille mig, at det bliver tilfældet her, da du intet har med den
manglende indbetaling at gøre.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Ukendt (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-03-06 16:47

Jesper Brock wrote:
>
> Kun hvis du er i ond tro (og det er *ikke* dig, der skal løfte
> bevisbyrden) vil du evt. kunne straffes for medvirken til skattesvig
> efter Kildeskattelovens §75. På det foreliggende grundlag kan jeg på
> ingen måde forestille mig, at det bliver tilfældet her, da du intet
> har med den manglende indbetaling at gøre.

Mange tak for et godt og uddybende svar. Jeg har årsopgørelse fra min tidl.
arbejdsgiver og lønsedler der beviser at der er indeholdt A-skat af min løn.
Idét Skat hører under det offentlige, var jeg bange for at de, i første
omgang, ville afkræve mig pengene og jeg derefter selv skulle ligge og slås
med at få dem tilbage fra min tidligere arbejdsgiver. Hvorom alting er, skal
jeg stadig have afsluttet mit skatteregnskab, og det kommer vel så ti lat
trække ud?

mvh.
Kim Frederiksen



Per (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Per


Dato : 19-03-06 18:14


"Kim Frederiksen" <kim snabela gmail punktum com> skrev i en meddelelse
news:441d7cfc$1$190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Mange tak for et godt og uddybende svar. Jeg har årsopgørelse fra min
> tidl. arbejdsgiver og lønsedler der beviser at der er indeholdt A-skat af
> min løn. Idét Skat hører under det offentlige, var jeg bange for at de, i
> første omgang, ville afkræve mig pengene og jeg derefter selv skulle ligge
> og slås med at få dem tilbage fra min tidligere arbejdsgiver. Hvorom
> alting er, skal jeg stadig have afsluttet mit skatteregnskab, og det
> kommer vel så ti lat trække ud?
>
Hvis jeg var dig vil jeg straks kontakte dit SKATcenter (står på
selvangivelsen) og se at få taget kopier af lønsedlerne og send dem ind
sammen med selvangivelsen eller hvilket svar du får hvad du skal
gøre, så trækker sagen ihvertfald ikke ud til din bagdel

vh Per



Henning (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 19-03-06 18:06

On Sun, 19 Mar 2006 14:14:09 +0100, "Kim Frederiksen" <kim snabela
gmail punktum com> wrote:

>Min gamle arbejdsgiver har ikke indberettet skat for 2005, finder jeg ud af
>da jeg skal afslutte min selvangivelse.
>Hvis dette ikke sker, kan jeg så komme til at hænge på regningen? Der er
>tale om et Aps hvor jeg har været ansat
>på fuld tid til fast mdl. gage. Firmaet er i forvejen i uføre og har et par
>retssager og muligvis konkurs hængende over sig.
>Jeg har naturligvis mine lønsedler til at bekræfte mine oplysninger overfor
>Told og Skat.

Jeg prøvede det samme for mange år siden. Jeg ringede til Rodekontoret
(ja, det hed(der) det hos Skat!) og sendte dem en kopi af mine
lønsedler. Det næste jeg hørte var at arbejdsgiveren var inde og
brumme...

Ukendt (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-03-06 18:12

Henning wrote:
>
> Jeg prøvede det samme for mange år siden. Jeg ringede til Rodekontoret
> (ja, det hed(der) det hos Skat!) og sendte dem en kopi af mine
> lønsedler. Det næste jeg hørte var at arbejdsgiveren var inde og
> brumme...

Sådan må det da også være ... det er jo min arbejdsiver der bevidst har
lavet plat. Jeg vil ikke afsløre hvem firmaet er, sålænge sagen ikke er
afgjort og ansvaret placeret, men jeg har da den største lyst til det...

mvh.
Kim Frederiksen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste