---

Hejsa
Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på,
hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i
har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?
Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til de opskrifter, I
brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?
Er der nogle, som husker at have lært råvarer eller teknikker at kende
dengang, som de stadig benytter sig af - og som de ikke lærte derhjemmefra.
Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i
dette udsnit af den danske befolkning. Kunne der mon bare være et par
stykker, som kan spore en del af deres interesse for mad tilbage til
deres skoletid :) Selv håber jeg da, at være medvirkende til at mine
elever bliver nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede
m(a/e)dborgere.

Rikke Mors

---

On Tue, 14 Mar 2006 17:38:08 +0100
Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> wrote:

> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg
> - der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på,
> hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis
> ellers i har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere
> husgerning)? Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til
> de opskrifter, I brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?
> Er der nogle, som husker at have lært råvarer eller teknikker at
> kende dengang, som de stadig benytter sig af - og som de ikke lærte
> derhjemmefra. Ja, kort sagt, hvilke spor har
> hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i dette udsnit af den danske
> befolkning. Kunne der mon bare være et par stykker, som kan spore en
> del af deres interesse for mad tilbage til deres skoletid :) Selv
> håber jeg da, at være medvirkende til at mine elever bliver
> nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede m(a/e)dborgere.



Kun ganske få ting jeg lærte dengang er rent faktisk fra
hjemkundskabs faget af. Eneste retter jeg har fået derfra og som jeg
stadig laver fra tid til anden er en opskrift på pizzasnegle (som
kanelsnegle, men med pizza fyld) og så pirogger.
Det meste andet kunne jeg i forvejen hjemmefra, men jeg har også altid
kunne lide at lave mad.
Vi havde en lærer som gik meget op i det med hvordan forskellige
madvarer i køledisken bliver fremstillet og jeg husker at hun viste
film om hvordan f.eks. kødpølse, leverpostej og andet bliver lavet på
fabrikker. Det var noget som fik rigtigt mange til at holde sig fra
disse madvarer i flere år efter. For mig vækkede det en interesse for
at undersøge hvorfor man gjorde som man gjorde og hvad det egentligt
betød for mennesket at man brugte mere mel og fedt i kødpølsen end
man brugte kød. Sidenhen har det ført til mange sjove efterforskninger
omkring fødevarer fra min side.

valget af retter og den tvungne "du skal smage" tendens var årsag til
at rigtigt mange i min klasse hadede hjemkundskab. Havde vi fået lov
at lave enkle og spændende retter frem for "traditionelle
danske retter", ja så tror jeg faktisk der var flere som havde været
interesseret i det. Det var altid spændende at kunne tage en opskrift
med hjem, lave det til forældrene og det så var første gang de smagte
den ret og kunne lide det.

---

Hej Rikke.

Hmm, jeg har vist stadig forklaedet et eller andet sted, det blev lavet
i haandarbejde for at vi alle skulle have et forklaede.

Jeg kan huske, at vi laerte at rulle viskestykker. Og at goere
koeleskab rent. Og at feje paa en helt bestemt maade ind foran en selv
- det griner jeg stadig lidt af hver gang jeg har en kost i haanden.

Mht madlavning, saa husker jeg bedst, at min far ikke syntes at
opskriften paa pariserboef var saerlig autentisk.

Jeg har stadig bogen derhjemme, men jeg bruger den _aldrig_ og har ikke
gjort det siden jeg havde hjemkundskab. Jeg mener - til frikadeller
bruger jeg mors opskrift, og alt saadan noget med at ordne groentsager
osv det fik jeg vidst med hjemmefra og fra FDF ogsaa.

Vores laerer var ellers ok, og jeg husker timerne som ret hyggelige,
hvor vi efter endt teori samarbejdede om at faa det hele lavet, spist
og ryddet op.

Saa bortset fra det med fejningen (!) synes jeg egentlig ikke, at min
interesse for husgerning kommer fra skolen. Og jeg ejer ikke engang en
kost.

Jeg tror dog, det er meget anderledes, hvis ens familie ikke laver mad
saa tit, eller maaske bare ikke er gode til det. Det er jo ikke
specielt inspirerende at laere fra en, der ikke selv kan - bortset fra
hvis man saa bliver lidt fandenivoldsk og vil laere det ordentligt
fordi man ikke gider hundeaede mere


Hanne i London

---

"Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
> der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på, hvilke
> erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i har
> modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?
> Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til de opskrifter, I
> brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?
> Er der nogle, som husker at have lært råvarer eller teknikker at kende
> dengang, som de stadig benytter sig af - og som de ikke lærte
> derhjemmefra.

Jeg har stadig opskrifterne, og overvejer ofte at bruge dem, men det kommer
aldrig længere end til tanken.

> Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i
> dette udsnit af den danske befolkning.

Jeg havde hjemkundskab omkring 1996 og vi fik en underviser der gjorde meget
ud af at forklare os om køkkenhygiejne, og hvis ikke jeg også var eksponeret
for dette i høj grad hjemmefra (en far med uddannelse inden for
levnedsmidler, der stod for hygiejne og kvalitet på et stort
kyllingeslagteri, og en mor der underviste i sundhedsfag på et
pædagogseminarium), var det nok hvad havde efterladt det stærkeste indtryk.

Ser jeg omkring mig i min omgangskreds, ser det også ud som om det kunne
være nødvendigt for mange! (Ja, der er også salmonella i svinekød. Nej, det
er ikke kun kyllingekød man skal være forsigtig med osv...).

Jeg mener bare, at opskrifterne nok hurtigt ryger i baggrunden, men de
basale ting, så som bl.a. hygiejne forhåbentlig kunne holde ved.

> Kunne der mon bare være et par stykker, som kan spore en del af deres
> interesse for mad tilbage til deres skoletid :)

Nej, den kom senere

> Selv håber jeg da, at være medvirkende til at mine elever bliver
> nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede m(a/e)dborgere.

Vis dem at sund mad kan smage godt...

Mvh.
Lars

---

"Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
> der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på, hvilke
> erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i har
> modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?

Jeg er født i 68, og gik altså i folkeskolen i 70'erne og 80'erne. Det mest
markante jeg har med i bagagen er en dyb afsky for rødbedebøffer

> Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til de opskrifter, I
> brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?

Ikke rigtigt. Jeg har ind imellem rekonstrueret de risfrikadeller, vi
lavede, men ikke direkte efter opskrift.

> Er der nogle, som husker at have lært råvarer eller teknikker at kende
> dengang, som de stadig benytter sig af - og som de ikke lærte
> derhjemmefra.

Ja, jeg lærte at lave olie-eddikedressing med hvidløg i skolekøkkenet. Det
var et helt nyt smagsunivers dengang. Og det var i skolen jeg første gang
stiftede bekendtskab med ting som hvedeklid, hvedekim, sesamfrø og den
slags.

> Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i
> dette udsnit af den danske befolkning. Kunne der mon bare være et par
> stykker, som kan spore en del af deres interesse for mad tilbage til deres
> skoletid :)

Grundlaget for min madinteresse blev lagt da jeg fik en ugentlig maddag
derhjemme, som 12-13 årig. Jeg kan huske at have lavet ovennævnte
risfrikadeller og chokolademousse efter skolens fotokopierede opskrifter, så
på den måde var skolekøkkenet måske med til at give et første repertoire.
Min storebrors (han er ti år ældre end mig) opskrifthæfte fra skolekøkkenet
blev imidlertid brugt langt mere end mit, der rummede flere retter, der blev
faste klassikere i husholdningen. Sikkert mest fordi det var bedre
opskrifter - hans husgerningslærer var vistnok uddannet kok.

> Selv håber jeg da, at være medvirkende til at mine elever bliver
> nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede m(a/e)dborgere.

Det er undervisningen i de små klasser, altså 3-6. klasse, jeg kan huske. I
de større klasser kan jeg kun huske ting som kast med æg og lærere, der brød
sammen i gråd...

MVH

Peter

---

"Peter Westh" <pwesth@fjern.hum.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:441704e7$0$60780$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> "Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> Det er undervisningen i de små klasser, altså 3-6. klasse, jeg kan huske.
> I de større klasser kan jeg kun huske ting som kast med æg og lærere, der
> brød sammen i gråd...
>
> MVH
>
> Peter
>
Det har jeg godt nok lært at man skal være forsigtig med.
Jeg er årgang 1955, og husgerning var noget pigerne havde og drengene havde
sløjd.
Men en dag skulle vi have en vikar til dansktimen og det var pigernes
husgerningslærerinde der fik tjansen. Det var i 6. eller 7. klasse.
Vi drenge skulle naturligvis vise at sådan en pigelærer ikke skulle sige
noget som helst over drengene. Blandt andet blev der i løbet af timen smidt
en stinkbombe. Det skal man ikke gøre når vikaren er husgerningslærerinde,
hun har i sit lange virke oplevet så mange katastrofer, at hun overhovedet
ikke bed mærke i stinkbomben. Hvis nogen forsøgte at åbne vinduer kunne de i
stedet gå til skoleinspektøren. Så vinduerne blev ikke åbnet. Først da det
ringede til spisefrikvarteret måtte vinduerne åbnes.
Tror nok drengenes respekt for læreren voksede.
mvh
Jørgen

---

"Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> wrote in message
news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
> der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på,
> hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i
> har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?
> Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til de opskrifter, I
> brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?

Jeg har stadig min mappe med opskrifter i, som vi brugte i hjemmekundskab i
omkring 1992 og slår skam også op i den ind imellem. Det er hovedsagligt
kagerne og brødene (pitabrødsopskriften særligt) som bliver brugt.
De øvrige opskrifter synes jeg ikke er så inspirerende.
Det jeg husker mest fra undervisningen var spare på økonomien og lave mad
billigt som muligt. Og at vi hele tiden blev sat til at gøre rent i skabe
som aldrig blev brugt.

mvh.
Mette

---

Hej Rikke

I min skoletid hed det husgerning og jeg erindre ikke at
vi havde nogen bøger. Jeg tilhøre sikkert en af de første
årgange hvor drengene kunne vælge husgerning og pigerne
kunne vælge sløjd. Jeg husker at vi lærte sådan noget som
at bruge hver sin side af spækbrædtet til kød og grønsager,
at vride en gulvklud eller en karklud rigtigt og en hel
masse andre praktiske ting. Af opskrifter husker jeg da
stadigvæk to, den ene var blomkål pakket ind i fars, noget
jeg har lavet siden og den anden var is bagt indbagt i
marengs. I skabet står min kones udgave af Hjemkundskab 1
fra 1972, den bliver da jævnligt brugt når man skal lave
sjove ting som klatkager og når man mangler nogle
generelle info til opskrifter.

Mvh Max

---

Den Tue, 14 Mar 2006 17:38:08 +0100, skrev Rikke Mors :

> Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i
> dette udsnit af den danske befolkning.

2 ting:

1) At lave mad fra bunden kunne være sjovt og det kunne give nogle
fantastiske resultater.

2) Ikke alle mine kammerater var lige så entusiastiske, så jeg lærte
snart at selvgjort er velgjort

Men opskrifter osv. er alle gået i glemmebogen. Dog benyttede jeg i
mange år en pandekageopskrift fra min skoletid, indtil jeg fandt den
ultimative.

--
Kent Oldhøj

---

On Tue, 14 Mar 2006 20:24:36 +0100
Kent Oldhøj <oldhoj@gmail.com> wrote:
[snip]
> Men opskrifter osv. er alle gået i glemmebogen. Dog benyttede jeg i
> mange år en pandekageopskrift fra min skoletid, indtil jeg fandt den
> ultimative.
>

hvad er så den ultimative pandekage opskrift? Jeg har været igennem
mange hvoraf flere er gode.
De har forskellige smage fremhævet og også tykkelse og sprødhed har
varieret. Personligt elsker jeg dem alle og jeg er ked af at vi ikke
har nogen House of Pancakes i danmark

---

Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:

> Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig
> i dette udsnit af den danske befolkning. Kunne der mon bare være et
> par stykker, som kan spore en del af deres interesse for mad tilbage
> til deres skoletid :)

Jeg kan ikke huske noget som helst fra min hjemkundskabsundervisning.
Ikke andet end en flokke drenge, der læste forkert i en opskrift til
brød og kom 2 spsk salt i, i stedet for 2 tsk. Det smagte ikke så
godt. Og samme drenge var heller ikke for knøve, da vi skulle lave
pariserbøf med råkostsalat. De havde ikke forstået at det skulle laves
hver for sig, så de blandede revne gulerødder og hvidkål i oksefarsen.

Og min interesse for mad startede da jeg flyttede hjemmefra. Hverken
folkeskolen eller min mor har gjort noget som helst i den retning. Men
efterhånden er jeg nu ganske god i et køkken alligevel. Også til de
gode gamle danske ting.

Men det kunne godt nok være sjovt at vende tilbage til skolekøkkenet
med en kvalificeret lærer og god tid og et budget der er stort nok!

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Rikke Mors wrote:

Sjov tråd
Jeg husker ikke så meget om hvilken slags mad vi egentlig lavede,
bortset fra at det også har været ret traditionelle danske retter (måske
lige bortset fra da vi skulle have lavet hestebøffer, men det blev af en
eller anden grund aldrig til noget...)

Ellers husker jeg sådan nogle ting som at vi også lavede vores egne
forklæder og grydelapper i håndgerning, at smøret/margarinen skulle
"smelte, skumme, brune" før man stegte i det. At vores lærer var en lidt
frygtindgydende ældre dame, som havde en kæmpe fingerring, som de fleste
havde stor respekt for (der gik historier om at nogen havde fået en på
hovedet med den, men om det passer ved jeg ikke), men som faktisk var
ganske flink - i hvert fald hvis hun kunne lide én!

Jeg var tit heldig når hun skulle demonstrere hvordan noget skulle
laves, og hun valgte mig som prøveklud. Kan i hvert fald huske at jeg
slap for at rulle rouladen sammen, hvilket jeg havde frygtet en del,
fordi jeg havde hørt det var svært.

Og så var der noget med rækkefølgen man vaskede tingene af i - man
startede med glassene, så bestikket, så tallerkener, og så de "grove"
ting, som grydeskeer, gryder, fade osv. Altså alt det der skulle i
berøring med munden tog man først. Og at man vaskede vasken af med
opvaskemiddel og børsten - og det hænger ved i dag.

Opskrifter fra dengang har jeg ikke nogen af længere, men tror nu heller
ikke jeg ville bruge dem hvis jeg havde. "Eksperimenterende" ting som
hvidløg, krydderurter og chili brugte vi aldrig, og det er altså ting
jeg er glad for i dag.
Det er vist hvad jeg kan komme i tanke om - og det er egentlig helt
sjovt at blive mindet om...

--
Heidi

---

Heidi wrote:
>
> Sjov tråd

Tak!
Jeg synes også, det er vældig sjovt at læse om andres erfaringer - som
nok ikke ligger så langt fra dem, jeg selv har med fra min egen
skoletid. Jeg prøver dog meget på at gøre undervisningen tidssvarende og
bestræber mig i allerhøjeste grad på ikke at være fordømmende eller
indoktrinerende. Eleverne skal opleve at mad er et kæmpestort og
spændende område. Nogle kommer fra hjem, hvor man kører de samme 10
retter i turnus - flere af dem som regel endda færdigretter - andre
kommer fra hjem, hvor det at lave mad er en fælles aktivitet, man
prioriterer meget højt. Særligt de første ønsker jeg at åbne øjnene for
alle de muligheder der også er. Mit sundhedsbegreb bygger først og
fremmest på begrebet variation og nysgerrighed og oplevelser. Derfor
skal den mad, eleverne laver i skolekøkkenet være alternativer
til/variationer af de retter, de laver derhjemme.

For sjov skyld kommer her planen for, hvilke overordnede emner vi
arbejder med gennem året og hvilke retter vi knytter til det. Denne plan
udleveres den første gang sammen med alle årets opskrifter i en
kopimappe. Jeg hører tit at familierne er rigtigt glade for på den måde,
at kunne få ny inspiration. For en god ordens skyld skal det nok siges
at jeg ikke er ansat på en kommunal folkeskole men på en privat
grundskole, hvor økonomien er sund og vi derfor har et rimeligt, men på
ingen måde ekstravagant niveau på 14,50 kr pr. elev pr. gang. Desuden er
det selvfølgelig med i betragtningerne at jeg pt. ikke har elever, som
er begrænset i kosten p.g.a. religion.

   Elementære køkken- og madlavningsprincipper
   Formål: At blive bekendt med skolekøkkenet generelt og de
   enkelte madlavningsprincipper. Vi kommer omkring bagning,    
   kogning, stegning på pande og i ovn og dampning af grønsager.

Uge 33   Gennemgang af arbejdsgangen i lokalet
   Opdeling i familier
   
   Blanchering:
   Marineret bønnesalat m. brødcroutoner

Uge 34   Bagning: gærdej og rørt dej
   Calzonepizza og gulerodskage

Uge 35    Pandestegning og kogning
   Kyllingefrikadeller og kold marineret kartoffelsalat   

Uge 36   Ovnstegning. Bagning: pisket dej
   Farsbrød m. græske kartofler og grøn salat. Hindbærroulade


   Mad i det fri – fra det fri
   Formål: At opleve at vores råvarer kan findes andre steder end i
supermarkedets køledisk og kan tilberedes andre steder end i       
   køkkenet. Konservering og mikroorganismernes nyttige egenskaber.
Hygiejne. Naturoplevelser i forbindelse med måltidet.

Uge 37   Gryderetter på bål:
   Somaliagryde, brændenældesuppe og bålbrød med brændenælder

Uge 38   Mad på bål:
   Bagte kartofler og grillspyd
   Bagte æbler med flødeskum

Uge 39   Picnic
   Diverse forslag til madpakkemad

Uge 40   Syltning:
   Rødbeder, tomat-blommerelish, ketchup, råsyltede agurker,
   marmelade og saft samt boller
   (Husk sylteglas)

Uge 41   Rengøring

Uge 42    Efterårsferie

   Mad gennem tiden
   Formål: At forstå vores danske madkulturs historie. At få
   indblik i hvilke faktorer der afgør, hvilken mad vi har spist
   gennem tiden.

Uge 43   Kål og svinekød. Komfuralderen. Kødhakkeren.
   Hjemmelavet medisterpølse m. kartofler og stuvet hvidkål

Uge 44   De glade tressere. Fed men hurtig mad. Kød nok.
   Indbagt svinemørbrad. Flødekartofler. Ymerfromage.

Uge 45   Firsermad. Back to basics. Sundheds- og fitnesskultur.
   Hjemmelavet pasta m. Grønsagskødsauce. Tusindfryds chokoladekage
   
Uge 46   Fastfood. Halvfabrikata. Sammenligne forskellige
   fremstillingsmetoder.
   Porretærte. Frugttærte

Uge 47   Emneuge

   Måltider og traditioner – Julemad
   Formål: At arbejde med de traditioner vi har i Danmark omkring    
   julemaden

Uge 48   Juleslik
   Bolcher, karameller, konfekt

Uge 49   Julemad
   Glaseret skinke med brunede kartofler og grønlangkål

Uge 50   Julebagning
   Småkager, æbleskiver

Uge 51   Julefrokost
   Tunmousse med brød
   Fiskefileter med hjemmelavet remoulade
   Varm leverpostej med bacon og champignon
   Små frikadeller med rødkål
   Ris a’la mande med kirsebærsauce

Uge 52   Juleferie

   Mad fra andre lande/Ernæringslære
   Formål: At få erfaringer med andre landes madkulturer. At få
   erfaring med, hvad vores mad indeholder. Vitaminer, mineraler,    
   kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.

Uge 1   Introduktion til kostberegningsprogrammet Ankerhus Winfood.
   Ingen madlavning

Uge 2   Mellemøsten
   Pitabrød med falafel, salat og humus.

Uge 3   Caraibien
   Majspandekage med bønneret.

Uge 4   Down under
   Grillspid med struds, bagte kartofler, coleslaw. Pavlova med
   ferskner.

Uge 5   Asien
   Sur-sød kylling i wok m. ris.
   Smagsvurdering

Uge 6   Norden
   Fiskesuppe med grønsager. Groft brød.

Uge 7   Vinterferie

   Eleverne planlægger
   Formål: Eleverne lærer at planlægge madlavningen, herunder
   opskrift og budget.
   De enkelte grupper skal beslutte, hvad hele klassen skal lave,
   de skal fremstille opskrifter, samt handle ind til hele klassen.

Uge 8   ”Familierne” planlægger – ingen madlavning

Uge 9   Gruppe 1

Uge 10   Gruppe 2

Uge 11   Gruppe 3

Uge 12   Påskeferie

Uge 13   Gruppe 4
   
Uge 14   Gruppe 5

   Variationer
   Formål: Opnå erfaring med variationsmulighederne indenfor en    
   enkelt fødevaregruppe, anvendelsen af en enkelt ingrediens og en
selvstændig ret.

Uge 15   Teori om æg: Æggets køkkentekniske egenskaber. Hver gruppe laver
   en æggeret og en portion brød som til sidst serveres på en
   fælles buffet:
   Ovnæggekage, Blomkålsgratin, Deepfried kylling med nudler,    
   Tomattærte og Kødboller samt brød.
   
Uge 16   Desserter og kager:
   Cheesecake, Hurtig hindbæris med lun hindbærsauce, Indonesiske    
   friturestegte bananer, chokolademousse, vandbakkelser med fyld.
   Fodboldkage, brunsviger, kanelsnegle, drømmekage og    
   hindbærsnitter.

Uge 17   Kødforsøg og pastasalat
   Kødtern af diverse kødtyper på markedet. Farve, konsistens og
   smag.
   
   Økologi og dyrevelfærd
   Formål: Sammenligning mellem økologiske og konventionelle
   fødevarer. Evt. besøg hos svineproducent (natur/teknik). Etisk    
   diskussion af produktionsmetoder.

Uge 18   Lejrtur

Uge 19   Svinekoteletter, kartofler, gulerødder m. smørsauce og
   persilledrys

   Diverse

Uge 20   Partering af fjerkræ
   Ovnstegt kylling m. ovnkartofler og sellerifritter. Urtedip. Rå
   æblekage

Uge 21   Klasselærerdage

Uge 22   Paneret flæsk m. kartofler og persillesovs. Butterdejssnitter
   med flødeskum og bær.

Uge 23   rengøring

Rikke Mors

---

Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:


> For sjov skyld kommer her planen for, hvilke overordnede emner vi
> arbejder med gennem året og hvilke retter vi knytter til det.

Hvor lyder det dog spændende. Specielt er jeg HELT vild med dit lille
tema med mad på bål. Og syltning. Der er godt nok mange fra vores
årgang der ikke har prøvet at sylte noget som helst. (Hvis ikke jeg
tager helt fejl, er det dig der er gift med Søren, ikke?)

Og det historiske aspekt er også skønt. Jeg mener, hvor mange har selv
lavet medisterpølse.

Og juleslik, og Verden Rundt. Det lyder rigtig godt. Gid det havde
været sådan dengang jeg gik i skole.

Mvh Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen wrote:
> Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:

(Hvis ikke jeg
> tager helt fejl, er det dig der er gift med Søren, ikke?)
>

Du tager ikke fejl - men jeg er vist nødt til at spørge, hvem du er.

Rikke Mors

---

Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:

> Trine Kornum Christiansen wrote:
> > Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:
>
> (Hvis ikke jeg
> > tager helt fejl, er det dig der er gift med Søren, ikke?)
>
> Du tager ikke fejl - men jeg er vist nødt til at spørge, hvem du er.

Gift med Kåre, som er gammel SEKR i TÅGEKAMMERET.

/Trine

--
Hyggelig butik med spændende ting, kurve, julesager og meget mere
Kom og besøg os, tag madpakken med og gå en tur i skoven

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen wrote:
> Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:
>
>
>>Trine Kornum Christiansen wrote:
>>
>>>Rikke Mors <rikke.mors@stofanet.dk> writes:
>>
>> (Hvis ikke jeg
>>
>>>tager helt fejl, er det dig der er gift med Søren, ikke?)
>>
>>Du tager ikke fejl - men jeg er vist nødt til at spørge, hvem du er.
>
>
> Gift med Kåre, som er gammel SEKR i TÅGEKAMMERET.
>
> /Trine
>
Ok, så er jeg med.
Hils. Også fra Søren.

Rikke Mors

---

Rikke Mors wrote:

<klip undervisningsplan>

Hej Rikke

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du specifikt har tænkt dig, men blot
et forslag:
Gennemgang af hygiene i et køkken. Det basale som at skifte karklud og
viskestykke og vaske borde af med sæbe. Det er vel noget du kommer ind på.
Men for at illustrere det lidt bedre er det måske en god idé at lave
lidt tværfagligt med biologiunderviseren og udtage nogle prøver og dyrke
disse. F.eks. fra en karklud der kun lige har været brugt i den dags
undervisning og en der har været "brugt" i en uge.
Praktiske forsøg illustrerer meget bedre end tør teori. Når du står og
fortæller ungerne at karkluden skal skiftes hver dag, tager de det nok
ikke så seriøst som hvis de rent faktisk ser hvad der gror i sådan en.

Så er der selvfølgelig hvilke rengøringsmidler bruger man til hvad.
Fortæl ungerne på et sagligt grundlag at de fancy rengøringsmidler med
alverdens dufte ikke er bedre end de billige uden parfume. Det vil
forhåbentlig hjælpe dem med en skeptisk holdning til hvad de bliver
bombarderet med fra reklamer osv.

Omvendt må det heller ikke blive hysterisk. En sund holdning til
rengøring er ikke at der skal være klinisk rent. Uden umiddelbart at
kunne underbygge min teori, vil jeg mene at det er mindst lige så usundt
at leve i fuldstændig klinisk rene omgivelser. Man skal tænke over
tingene og bruge sin sunde fornuft men ikke være hysterisk.

- Lars

---

Lars Kristensen wrote:
> Rikke Mors wrote:
>
> <klip undervisningsplan>
>
> Hej Rikke
>
> Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du specifikt har tænkt dig, men blot
> et forslag:
> Gennemgang af hygiene i et køkken. Det basale som at skifte karklud og
> viskestykke og vaske borde af med sæbe. Det er vel noget du kommer ind på.
> Men for at illustrere det lidt bedre er det måske en god idé at lave
> lidt tværfagligt med biologiunderviseren og udtage nogle prøver og dyrke
> disse. F.eks. fra en karklud der kun lige har været brugt i den dags
> undervisning og en der har været "brugt" i en uge.
> Praktiske forsøg illustrerer meget bedre end tør teori. Når du står og
> fortæller ungerne at karkluden skal skiftes hver dag, tager de det nok
> ikke så seriøst som hvis de rent faktisk ser hvad der gror i sådan en.
>
> Så er der selvfølgelig hvilke rengøringsmidler bruger man til hvad.
> Fortæl ungerne på et sagligt grundlag at de fancy rengøringsmidler med
> alverdens dufte ikke er bedre end de billige uden parfume. Det vil
> forhåbentlig hjælpe dem med en skeptisk holdning til hvad de bliver
> bombarderet med fra reklamer osv.
>
> Omvendt må det heller ikke blive hysterisk. En sund holdning til
> rengøring er ikke at der skal være klinisk rent. Uden umiddelbart at
> kunne underbygge min teori, vil jeg mene at det er mindst lige så usundt
> at leve i fuldstændig klinisk rene omgivelser. Man skal tænke over
> tingene og bruge sin sunde fornuft men ikke være hysterisk.
>
> - Lars

Jeg kan ikke være mere enig - og kan da fortælle, at alle dine forslag
allerede er i brug. Vi laver i forbindelse med vores emne om
konservering en forbindelse til mikroorganismer og snakker om, hvilke af
disse, vi kan drage nytte af og hvilke, der er skadelige for os. I den
forbindelse laver vi i natur/teknik de omtalte dyrkningsforsøg. Eleverne
er i øvrigt helt vilde med at gå det meste af skolen efter i sømmene på
samme måde som de har set i rent hjem på tv. Vi tager prøver forskellige
steder i køkkenet og desuden i klasselokalet, hvor det meste af deres
mad (madpakkerne) jo indtages i løbet af deres skoletid. På baggrund af
disse prøver målretter vi så vores rengøringsindsats, så vi får fjernet
de mest skadelige mikroorganismer på de farligste steder. Det overrasker
fx altid eleverne, hvor mange forskellige bakterier der findes på
blandingsbatterierne i køkkenet. Vi bliver så ret hurtigt enige om, at
det er vigtigere at få disse gjort ordentligt rene hver gang
end det er om der ligger lidt snuller i hjørnerne på gulvene.

Rikke Mors

---

"Rikke Mors" skrev

> For sjov skyld kommer her planen for, hvilke overordnede emner vi
> arbejder med gennem året og hvilke retter vi knytter til det. Denne plan
> udleveres den første gang sammen med alle årets opskrifter i en
> kopimappe.

Hej Rikke.

Jeg synes virkelig, du har tænkt meget over det. Det er tydeligt, at du
vægter det højt. Det er noget, der kan smitte af på dine elever. ( Må jeg
sende mine unger til hjemkundskab hos dig)

Specielt kan jeg godt lide den der med madpakkerne og ligeledes, som jeg
også forventede Trine ville kommentere, den med bålmaden.

Jeg så aldrig sådan en struktur i mine husgerningstimer i midten af
firserne. Hverken på skrift eller i praksis. Aldrig fik vi en "pensumliste"
over, hvad vi skulle eller havde været igennem. Dette havde måske gjort det
muligt at se en sammenhæng.

Herhjemme kører vi nok ofte fast i de samme retter.
Sagen er den, at maden ikke må være ret dyr, skal kunne laves på max. en
time og skal kunne indeholde nogle af de ting vi alligevel har i skabene,
således vi ikke skal ud og købe helt nye grundingredienser.
Derfor nyder jeg også, at læse, når der endelig er en tråd, der hedder noget
med "Hvad fik I at spise til aften?". INSPIRATION!!!!

Vi hjælpes ad med maden herhjemme. Men ikke mere end at det skal være sjovt.
Det er som sådan ingen forpligtelse, men for det meste er der interesse og
lyst til at deltage. Det nager mig blot lidt, at jeg lærer dem det hele nu,
for sæt de kommer til at finde deres hjemkundskabstimer lige så kedelige,
som jeg fandt mine? ( Jeg har dog ikke lært ret meget hjemmefra, andet end
at jeg har set min mor arbejde i køkkenet, men kedeligt var det. se evt.
news:4417d16d$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...)

Nette

---

"Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> wrote in message
news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
> der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på,
> hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i
> har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?
> Er der mon nogle af jer, der stadig vender tilbage til de opskrifter, I
> brugte dengang - og hvilke drejer det sig så om?
> Er der nogle, som husker at have lært råvarer eller teknikker at kende
> dengang, som de stadig benytter sig af - og som de ikke lærte
derhjemmefra.
> Ja, kort sagt, hvilke spor har hjemkundskabsundervisningen mon sat sig i
> dette udsnit af den danske befolkning. Kunne der mon bare være et par
> stykker, som kan spore en del af deres interesse for mad tilbage til
> deres skoletid :) Selv håber jeg da, at være medvirkende til at mine
> elever bliver nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede
> m(a/e)dborgere.
>
> Rikke Mors

Hej Rikke.

Jeg må indrømme at jeg måtte ty til min fru moder, da jeg flyttede
hjemmefra.
Det eneste jeg kan huske fra min undervisning i skolekøkkenet, er, at rå
kartoffelskræller smager ad helvede til, at pandekager kan blive konsumeret
i imponerende fart, når der er fuldt af hundesultne unger - og at man ikke
skal hælde sprit på en kogeplade, der er brandvarm!
Det sidstnævnte var dog ikke mig, men en klassekammerat der absolut skulle
lege - det resulterede i en imponerende stikflamme og en sort plet i loftet.

Af opskrifter som jeg stadig bruger, kan jeg nævne cornflakeskugler,
havregrynskugler, pølsehorn, æbleskiver og pandekager.
Alt andet jeg har lært, er kommet enten fra (som nævnt) min mor, eller de
forskellige ekskærester, hvoraf især den sidste har lært mig meget om mad i
et køkken.
Før ham kunne jeg f.eks. ikke finde ud af at lave brun sovs, kogte
kartofler, nakkekam, kødgryde, koteletter, hakkebøffer, grydekylling og
flæskesteg, det kan jeg nu.
Hmmm...er der noget at sige til at jeg tabte 10 kilo, da vi valgte at flytte
fra hinanden?

Venlig hilsen

Aragorn_DK

--
=================
www.welles.dk
www.bmwmc.dk
www.furnituretiger.dk
=================

---

Rikke Mors wrote:

>Selv håber jeg da, at være medvirkende til at mine
>elever bliver nysgerrige, dygtige, samfundsbevidste og interesserede
>m(a/e)dborgere.


Jeg har læst hele tråden, incl. din undervisningsplan, som ser
rimeligt spændende ud. Men: Der mangler eksperimenter!

Ungerne elsker at eksperimentere og udforske. Fortæl dem f.eks.
at sovs lan laves på ti forskellige måder, hvoraf de tre bliver
uspiselige, to af dem kan spises; men kun fem af dem kan nydes.
Og lad dem så selv finde ud af, hvilken fremgangsmåde der giver
hvilke resultater. Du skal naturligvis vise dem de ti mulige
fremgangsmåder.

Når de så har fundet ud af grundsovserne, kan de prøve med at
lave varianterne. Tal med dem om, hvilket stykke kød vil passe
til denne sovs. Og hvilke grøntsager.

Tilsvarende eksperimenter udføres med kogning af kød, æg,
grøntsager og fisk - og stegning af samme. Glem nu ikke
koldstegningen og varmebehandlingen.

Og læskedrikke, herunder krydderier og drikkens temperatur.

Du vil opleve nogle herlige unger, som er helt tændte på
eksperimenterne, og de vil være vanskelige at få til at forlade
lokalerne.

Med denne baggrundsviden, vil de fremover sagtens kunne lave
enhver ret, på perfekt måde, blot ved at kigge på
ingredienslisten.
Så drop opskrifterne, og lad ungerne selv finde ud af det, under
kyndig vejledning. Børnene er måske klogere, end du tror?


m.v.h. Emil

---

"Rikke Mors" skrev
> hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i
> har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?

Du får også lige mine erfaringer.

Jeg kan huske en GRØN leverpostej og så svensk pølseret, som jeg samme dag
introducerede hjemme, og som vi siden hen fik rigtig mange gange.
Maden var meget traditionelt. Ingen finere madlavning eller inspiration fra
andre lande. Salat husker jeg heller ikke, vi lavede. Nogle gange fik vi
forret og hovedret, andre gange hovedret og dessert. Vi bagte altid brød, og
desserten kunne sagtens være et stykke brød med smør.

Vi startede om morgenen, det var altid fra 8.00 til 10.35, vi havde
husgerning.
Den første gang fik vi vist spisekammeret, hvor alle krydderier osv. fandtes
og samtlige skabe blev gået igennem. Af en eller anden grund husker jeg
tydeligt den scene. Det tog en h.. lang tid, inden vores ellers søde unge
husgerningslærer var færdig med at snakke.
En anden gang lærte vi, hvordan en vaskemaskine virkede, prøvede at lægge
lidt viskestykker/karklude sammen.
Vi lærte lidt ernæring, men jeg husker ikke, det som sådan var teori, der
optog vores tid.
Den teori, jeg husker tydeligst, og som jeg stadig tænker over hver evig
eneste dag, er hvordan man skal vaske op. Rækefølgen af tingene. Alligevel
fandt jeg for et par år ud af, at jeg må have misforstået eller glemt noget,
for jeg mener bestemt vi lærte at tallerkener skulle før bestikket.

Hver eneste opskrift udleveret i kopiform. GOD MAD brugte vi ikke mere end
et par gange. Opskriften blev gået igennem fra ende til anden og det tog en
evighed. Vi var store nok til selv at læse og SÅ svært er det jo heller ikke
at lave almindeligt mad.
Vi var fire om en "boks" som indeholdte to "køkkener", der stod ud fra
væggen. Alle fire spiste sammen ved bordet imellem køkkenerne. Og alle fire
samlede varer ind på et rullebord, så vi havde det nede ved grupperne, når
vi skulle i gang med at lave mad.
Når vi var færdige med rengøringen, gik vores lærer rundt og tjekkede, om
alle ting var, hvor de skulle være, inden vi fik lov til at smutte ud til
frikvater.

Jeg synes ikke at kunne huske nogle ting, andet end det med opvasken, som
jeg har taget med mig fra den gang. Jeg synes, timerne var for stille og
rolige. Der skete aldrig noget, der var for god tid. F.eks var der meget
ventetid, hvor vi stod og så på at frikadellerne stegte, på at sidemanden
lavede et eller andet, eller som vi brugte på, at vaske tingene op en efter
en for altid at holde orden og rent. Der var alt for meget struktur over det
efter min mening. Der manglede dynamik

Senere gik jeg på Marthakursus og senere igen på Levnedsmiddel, inden jeg
tog mig en uddannelse indenfor levnedsmidler. Det var IKKE mine
husgerningstimer, der inspirerede mig til det, men her fik jeg pludselig
travlt,- der kom en vis dymamik over det, en dynamik som jeg i dag også
bruger hjemme i køkkenet og som folk bliver helt stresset af at se på.

Sjov tråd ellers.

Nette

---

oldhoj@gmail.com on tirsdag 14. marts 2006 at 20:24 +0100 wrote:
>1) At lave mad fra bunden kunne være sjovt og det kunne give nogle
>fantastiske resultater.
>
>2) Ikke alle mine kammerater var lige så entusiastiske, så jeg lærte
>snart at selvgjort er velgjort
>
>Men opskrifter osv. er alle gået i glemmebogen. Dog benyttede jeg i
>mange år en pandekageopskrift fra min skoletid, indtil jeg fandt den
>ultimative.

Tråden er vist sat i gang på grund af min bemærkning om blandt andet
maggiterninger og efterfølgende heftige diskussioner derhjemme

Jeg er årgang '59 og havde således mine første erfaringer i skolekøkkenet
omkring 70-71. Jeg kan huske at jeg glædede mig til at vi skulle have
faget (nok først og fremmest i kraft af min familie, hvor min mor
arbejdede på et fødevare laboratorium, og desuden som en årgang 1940 havde
lært ale grundtingene hjemmefra, samt en pæn del af onkler og tanter, der
var tjenere og kokke. Mad var i mit barndomhjem andet og mere end blot et
spørgsmål om at få noget i maven), og jeg husker skuffelsen. Altså
maggiterninger…

Der var nu også gode oplevelser. Jeg husker at vi op til jul fik lov til
selv at bestemme hvad der skulle laves, og at vi skulle lave mange
forskellige retter, der så blev nydt på kryds og tværs af grupperne. det
var sjovt fordi det udfordrede os. Der gik heldigvis sport at lave det så
godt som muligt.

Jeg husker også nogle ret heftige diskussioner med min husholdningslærer
om hvordan man gjorde tingene fra bunden. Altså billedligt talt en
modreaktion mod de forbandede maggiterninger. Det var helt sikkert en
diskussion, der var blevet grundlagt hjemmefra.
Særligt husker jeg da vi skulle lave oksekødssuppe, hvor vores lærer i
fuldt alvor hævdede at den kunne koges på ca. halvanden time Hjemmefra
varjeg vant til at den slags tog det meste af en dag.
Da oksekødssuppen blev annonceret som det vi skulle lave i den følgende
uge, kan jeg huske at jeg troskyldigt spurgte om vi så skulle dele
timerne, så vi begyndte om morgenen (vores køkkentimer lå sidst på dagen)
og så skulle vende tilbage senere for at lave det færdigt. Det blev
simpelthen opfattet som en provokation

Set i bakspejlet viser mine oplevelser fra dengang, at faget naturligvis
også er udtryk for sin aktuelle tid. Det var i begyndelsen af 70'erne at
der for alvor kom gang i alle de lette løsninger - dagens skepsis overfor
terninger, tilsætningsstoffer osv. var dengang i langt højere grad en
begejstring á la " se hvor let det kan gøres", hvilket ikke er uforståligt.

Fra min yngste bror(7 år yngre) ved jeg at tingene udviklede sig
anderledes. Hans oplevelser handlede meget om vegetarmad og det han stadig
kalder for "hippie-mad"

Fra min yngste datter, der går i 7. klasse, ser jeg en tilbagevenden til
de grundlæggende ting og en langt større bevidsthed om at man sagtens kan
lave noget der både er sundt og velsmagende. Jeg ser også et godt fokus på
at bringe årstiderne ind i køkkenet. Hendes lærer proklamerede forresten
på et forældremøde, at hun så det som en del af sin opgave at få smidt
enhver Anne-Larsen-trend ud af køkkenet )



--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Rikke Mors" <rikke.mors@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4416f0c9$0$11172$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa
> Inspireret af en bemærkning i en tidligere tråd om kogebøger, kom jeg -
> der selv underviser i hjemkundskab i folkeskolen - til at tænke på,
> hvilke erfaringer i har med fra jeres tid i skolekøkkenet, hvis ellers i
> har modtaget undervisning i hjemkundskab (tidligere husgerning)?

Havde hjemkundskab i midten af 80'erne. Husker ikke ret meget fra de timer.

Jeg kan huske, at timerne lå fra klokken 8-10:45. Yep, vi havde tre timer om
ugen.

Først skulle der købes ind. Butikkerne åbnede først klokken 9, så der var
altid en del ventetid på at komme i gang med madlavningen. En gruppe blev
sendt ned for at handle. Det tog en krig at "betale", for det skete ved, at
en medarbejder fra supermarkedet skrev en håndskrevet regning på samtlige
varer.

Indtil der kom nogle råvarer, havde vi lidt teori om hygieje, vask,
rengøring, ernæring, råvarekendskab mf.
Og så gik slaget i gang: Altid kun én ret/bagværk, og det var altid noget
der kunne laves på ganske kort tid: pleskner, roulade med hindbærsyltetøj,
pizza, chokoladekage, pariserbøf, pandekager osv. Vi bagte faktisk mere end
vi lavede "rigtig" mad, for der var sjældent tid til at spise kreationerne
inden næste fag på skemaet.

Opskrifterne var kopi af en kopi af en kopi etc. hvis oprindelse fortabte
sig i det uvisse. Ingen bøger.

Jeg lærte mere om mad hjemme, og der var ikke nogen af opskrifterne, jeg
havde lyst til at lave hjemme. Til det var de for kedelige og totalt
uinspirerende. Når man er opvokset i et bageri, så er der ingen udfordring i
at bage chokoladekage og boller.

Det værste minde fra hjemkundskabsundervisningen var en morgen hvor vi
skulle lave stjerneskud. Jeg har altid haft det meget svært med fisk, både
lugten og smagen, og da især klokken 8 om morgenen. Det var en af de få
dage, hvor der var købt ind til os på forhånd. Og så være _tvunget_ til at
smage på både den dampede OG den stegte fiskefilét, mayonnaisen, kaviaren og
det øvrige tilbehør der var på dette stjerneskud. Jeg kan ikke lide
mayonnaise, kaviar og dild, hverken hver for sig eller sammen. Jeg
græd resten af dagen.

Hjemkundskab fik mig ikke til senere at interessere mig for levnedsmidler.

Tina