Jeg vil her analysere de satiriske tegninger med udgangspunkt i
fortolkningslære. Lad os dog først begynde med den standardbemærkning, som
kopieres i massevis af massevis hver dag. Den lyder: »Jeg synes tegningerne
var tåbelige - man kan indsætte ord efter eget valg - men JP havde da ret
til at bringe dem. Jeg tager afstand fra vold. Jeg går ind for
ytringsfriheden, men man skal bruge den med respekt over for andres
religion«. Udsagnet kommer især fra statsledere. Det har dermed en bestemt
realpolitisk funktion, men er ikke udtryk for en mening. Det kommer udsagnet
til at få, hvis det udtales af almindelige mennesker, der ikke skal tage
politiske hensyn. Og hos dem udtrykker det angst og fejhed.
Når man har sagt sådan, har man i alle henseender sin ryg fri og dermed
intet sagt undtagen én ting: JP skulle ikke have bragt dem. Dermed mener
man, at tegningerne er den reelle årsag til de postkoloniale,
anti-imperialistiske optøjer, der finder sted.
At skrive under på den slags lister er at undskylde ytringsfriheden og vise
sin dhimmi-status. Man optræder dermed reelt som 5.kolonne, muslimernes
redskab til at flytte grænserne mellem islams domæne og demokratiets domæne
på en for demokratiet livsfarlig måde
|