Frugttræer formeres ved podning - dvs. at du tager en kvist fra et modertræ
og derefter påfører/poder kvisten på en grundstamme, som i pærens tilfælde
kan være en kvæde. Herefter vil der gå ca. 5 år inden træet begynder at yde
frugter. Det er kort fortalt den metode man anvender ved formering af
frugttræer inkl. pæretræer.
Hvis du vælger at så frø fra en pære, kan du sandsynligvis godt få dem til
at spire og det vil sikkert også blive en køn plante, jeg synes ihvertfald
at pæretræer er smukke. Men du skal ikke regne med at den giver frugt og
hvis den gør, vil det sikkert være nogle små hårde og nærmest uspiselige
frugter, der slet ikke kan sammenlignes med hverken Clara Friis, Claps
Favorite eller Conference.
Det skal dog nævnes, at udvikling af nye sorter af frugttræer foregår ved
frøformering. En forsøgsstation kan så 100.000 frø fra en udvalgt sort og i
årene efter at frøene er spiret frem og blevet til planter, udvælges de
planter der opfylder forskellige kvalitetskrav, som fx. krav til hårdførhed,
blomstringsperiode, podningsmulighed, ydelse, frugtens smag, holdbarhed etc.
Efter 10 - 15 års udviklingsarbejde er de 100.000 frø blevet til en enkelt
eller ganske få nye sorter.
Og hvem ved - måske vil lige præcis det træ du eventuelt sår tilfældigvis
blive et unikt træ ud af de 100.000
mvh. Klaus
Thïngmand <michael@thingmand.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:vZ4W6.858$hi6.105440@news000.worldonline.dk...
> Jeg holder meget af pærer og for sjov har jeg gemt nogle af frøene fra
> spisepære (alm. fra brugsen) som jeg havde tænkt mig at prøve at så i en
> potte og have den i vindueskarmen.
>
> Kan det overhovedet lade sig gøre at få skidtet til at spire?
>
> I så fald, hvordan gør man bedst og hvor lang tid går der/hvor stor bliver
> den før den sætter frugt?
>
>