HrSvendsen wrote:
> Henrik Vestergaard wrote:
>> TV2 nyhederne fortalte det på første- eller andendagen i
>> aftennyhederne, hvor det blev nævnt, at butikscheferne blokerede for
>> at varerne kom på hylderne.
> Det skete _også_ ja; men det betyder jo ikke på nogen måde, at der ikke var
> folkelig opbakning bag. Og sådan forstod jeg dit indlæg.
Bare helt i orden. Vi kan alle komme til at tale forbi hinanden. Jeg
forstår dig. Vi har samme mission, så det er fair nok.
<...>
> Lad os også tage et fuldkommen muhammedansk land:
> "In the Coop supermarket in Tripoli, a salesperson said that many people had
> stopped buying products from Denmark in the past week.
> "People are categorically refusing to buy Danish products," he said. He
> added, though, that the administration of the Coop did not decide to stop
> selling Danish products."
>
http://www.iht.com/getina/files/308382.html
> Tænk at der er et Coop supermarked i Tripoli! Der kan man bare se.
Ja. Her kan jeg godt se, at dér har befolkningen valget ved at varen
*er* på hylderne - men de fravælger dem altså på grund af (misforstået
overdrevet) respekt for deres profet.
Jeg er enig. Jeg vidste heller ikke Coop var i det land.
>> Du spurgte ovenfor hvad kilden var, og nu danner du dig andre indtryk
>> baseret på at jeg ikke kan nå at svare før jeg ser dit indlæg.
>> Hvis du gad tjekke trådene vil du se, jeg - og ganske få andre -
>> forsøger at forholde mig nøgternt til denne debat. Jeg forestiller mig
>> intet, da jeg ikke er onsite.
> Det kunne jo godt være, det var noget, du forestillede dig; men jeg skal
> gerne klappe alverdens heste og bede om forladelse på mine grædende knæ,
> hvis alt hvad du udtrykte var en lettere akademisk betragting af, at en
> fjernelse af varer fra hylder af butiksansatte ikke i sig selv udtrykker
> folkelig opbakning. Jeg kom til at læse dit indlæg som om, der ikke var den
> folkelige opbakning.
Helt ok.
Jeg kan se af de supplerende links, at TV2 åbenbart var lidt galt
afmarcherede med hensyn til graden af "sortering" fra de butiksansatte
selv. Der *er* tale om at varerne der hvor de er tilgængelige for
arabiske kunder også bliver afvist af den menige befolkning.
Jeg beklager også, at vi kunne tale forbi hinanden.
>>> Magthaverne er også med på den. Ligesom det meste af befolkningerne.
>>> Men selv der, hvor magthaverne er imod boykotten, var boykotten ved
>>> at blive effektiv pr. 1. februar. igen ifølge Arla selv:
>>>
http://www.jp.dk/erhverv/artikel:aid=3532448/
>> Hvis du læste Information ville du have læst hvad Ralph Dorset havde
>> at sige om Arla og deres piveri. Hans kronik i avisen den 31/1 er ret
>> læseværdig.
>> Jeg læser normalt ikke Information, men fik et godt tilbud jeg ikke
>> kunne sige nej til, og det er jo sundt engang imellem at prøve andre
>> kilder for at få testet sine meninger.
> Tjah ... hvad skriver Ralphie om Arlas piveri?
Undskyld jeg kaldte ham Ralph Dorset - han hedder faktisk Rolf Dorset.
Han skrev følgende:
http://www.kortlink.com/rolf [linket virker i 8 dage]
=== citat ===
Allah bevare Arla
[KOMMENTAR]
Regeringen glemmer sine principper i knæfaldet for eksporten
Stakkels Arla! Det må være slemt nok, at det ikke længere er verdens
største mejeriselskab, men efter en eller anden fusion kun det
næststørste. Men det er for intet at regne imod, at nogle tusinde
forbrugere i den arabiske verden ikke længere vil købe dets produkter -
og det uden Arla selv har nogen skyld deri.
Nej, skylden er alle de andres, så nu har de bare at komme stakkels Arla
til hjælp. Uden - for det er netop Arlas forretningsprincip - at skele
til anstændighed eller moral: fedt på enhver måde for diktaturstaterne
dernede, æd alt, hvad I har sagt om ytrings- og pressefrihed, i jer
igen, sig undskyld til højre og venstre, også selv om I ikke har det
ringeste at undskylde.
Og se, om ikke man lytter til klageråbene. Indkalder Udenrigspolitisk
Nævn, instruerer ambassadører, bedyrer overfor diverse regeringer, at
hvis nogle muslimer er blevet stødt over, at islams religiøse
billedforbud faktisk ikke omfatter dansk presse, så er det aldeles
utilsigtet. Det tænkte man desværre ikke på, da Grundloven blev skrevet.
Hermed er det endnu engang demonstreret, at hensynet til eksporten står
over alt. Glemt er ikke alene principperne, men også, at den, for hvis
skyld man ydmyger sig, i sin fremfærd gennem år har udvist en til
brutalitet grænsende hensynsløshed over for samtlige konkurrenter for at
opnå sin monopolstilling.
Jamen, det er jo ikke kun Arla, det gælder. Nervøsiteten har allerede
bredt sig til både Dansk Industri, Novo Nordisk og - selvfølgelig -
Landbrugsraadet, der ligeledes kræver offentlig bodsgang til egnene
omkring Mekka, inden vreden mod Danmark også kan mærkes i deres
ordrebøger. Hvem tør tage ansvaret for det?
Gensyn med fortiden
Ansvarsfordelingen kan man blive en smule klogere på, hvis man
forestiller sig, hvordan sagen, hvis nogen overhovedet husker den til
den tid, vil blive bedømt om 50-60 år, et ikke tilfældigt valgt
tidspunkt, eftersom det svarer til vor tids afstand til
besættelsestidens samarbejdspolitik.
Hvad den angår, er vor statsminister som bekendt ikke i tvivl. Den var
intet mindre end forkastelig. Selv med overmagten stående i landet,
burde Danmark have talt og handlet Roma midt imod.
Og Fogh Rasmussen stod ikke alene. Forargelsen over A.P. Møllers mulige
for imødekommende holdning, hvad angik Riffelsyndikatets produktion, fik
ikke for lidt, og det samme gjaldt de arbejder, entreprenørfirmaerne
udførte for tyskerne. For ikke at tale om landbruget, hvis mangeårige
milliardeksport til det betrængte Tyskland fik nok en tur i moralismens
centrifuge så endnu nogle dråber forargelse blev presset ud.
På det tidspunkt stod tyskerne i landet, og handlemulighederne var i
sagens natur begrænsede. Men også inden da udviste regeringen en lidet
flatterende underdanighed over for Nazitysklands ønsker, ofte førend de
var udtalt.
Et eksempel, der kan sammenlignes med Muhammed-tegningerne, var
regeringens reaktion på Kaj Munks skuespil Han sidder ved smeltediglen.
Man fandt, at stykket, som er et flammende angreb på nazisternes
behandling af de tyske jøder, kunne risikere at støde det store
nabolands magthavere, så for at vise, at regeringen sandelig ikke havde
sympati for denne anstødelige adfærd, forbød man, at stykket blev opført
i Sønderjylland. Det var i 1938, da man også havde lukket grænsen for
jøder, der forsøgte at flygte fra forfølgelserne.
Selv for denne eftergivenhed kan man dog finde undskyldninger. Hitlers
Tyskland var ikke kun Europas stærkeste militærmagt, der struttede af
aggressivitet, det var også aftager af en god del af den
landbrugsproduktion, som var Danmarks altdominerende erhverv i en tid
præget af økonomisk depression og massearbejdsløshed.
Ikke én af disse barske realiteter eksisterer i dag. Ingen af de lande,
vi i den aktuelle sag fedter for, udgør en trussel, eksporten til dem er
til at overse, og de firmaer, der vånder sig over udsigten til en
boykot, kører med kæmpe overskud. Novo Nordisk har netop opgjort
resultatet for 2005. Nettooverskud 6 milliarder kroner. Og for at
fuldstændiggøre billedet: Olie har vi faktisk til eget behov.
Islam og nazisme
Er det en yderligere stødende provokation således at sidestille islam
med Nazityskland? Det hævdes jo, så jeg skynder mig at henvise til en
næsten 70 år gammel analyse. Den skyldes Karen Blixen, der som udsendt
for Politiken og to andre nordiske dagblade tilbragte marts 1940 i Tyskland.
I forsøget på at forklare drivkraften i "Det Tredie Rige" skriver hun:
"Af de foreteelser, som jeg i mit liv personlig har kendt til, er den,
der kommer nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse.
Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse:
den rettroende står over alle vantro," og "Nogle ting i Min kamp ligner
kapitler i Koranen", lyder et par af hendes sammenfatninger, der munder
ud i: "Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt
at vide." Og så er det jo bedst at være på den sikre side.
Rolf Dorset er forfatter og journalist
=== citat slut ===
>>> [snip]
>> Det er morsomt du ikke altid angiver hvor du snipper, men lad det
>> ligge.
> Skulle jeg så ikke medtage det, jeg snipper? Det virker ikke gennemtænkt.
Nej, enig.
Blot angive alle steder der snippes. Det oprindelige indlæg blev opdelt
i to, men lad det ligge.
>>>> Så bliv voksen, og tag debatten seriøst.
>>> Ahem ... så håber jeg da, at du har vægtige sager at henvise til, som
>>> underbygger din påstand om, at boykotten ikke er udtryk for folkets
>>> vilje. Det er ikke så voksent og ej heller videre seriøst bare at
>>> slynge påstande ud, man ikke har belæg for.
>> Hvis du påstår TV2 er fulde af løgn, så har du altså snakket med
>> butikschefer i Mellemøsten.
>> Stop hellere mens jordforbindelsen er i behold.
> Hvis man som du vil hævde, at boykotten *ikke* er udtryk for folkets ønske,
> så mente jeg, man skulle bringe nogen eksempler på, at folket *ikke* ønsker
> boykotten. Det mente jeg vil være den fair baggrund at fremsætte postulatet
> på.
> Imidlertid kan din pointe have været en anderledes fin lille sag, som jeg
> bare ikke fangede, og det skal jeg i så fald dybt beklage og hermed give en
> uforbeholden undskyldning for at have udtrykt mig på en måde, der muligvis
> har krænket dig.
Der er godt ord igen.
--
Med venlig hilsen
![Blink](images/smileys/wink.gif)
Henrik, Dianalund
...."En krone sparet (efter skat) er bedre end en krone tjent (før skat)"
...."Tænk som en klog mand, men forklar dig i folkets sprog" (W B Yeats)