Det kommer jo fuldstændig an på selskabet, hvor formelt/uformelt det er,
hvad der er blevet serveret til måltidet og hvor meget arbejde og hvor mange
penge, man vil lægge i det.
Den nemme: er toastsandwiches med henholdsvis karry, kyllinge og tunsalat -
tager 20 minutter at lave til 60 mennesker. Læg 2 stykker toast sammen om
fyldet og skær dem enten i kvarte eller del dem midt over diagonalt og anret
dem på nogle store fade før gæsterne kommer.
Den billige: bag en kæmpe stabel pandekager (_mindst_ 2-3 stk/pers.) og frys
dem ned (eller læg dem i køleskabet hvis du laver dem dagen før). Lunes i
ovnen og serveres med frit valg mellem sukker, citronsaft, marmelade og
nutella.
Den dyre: Et fad med 4 virkelig gode franske eller italienske oste, et fad
med 3 forskellige slags italiensk kødpålæg (parmaskinke eller lignende røget
skinke, en god spegepølse og tynde skiver breasola) og en tallerken med
Thise Mejeriets gode smør - serveres med hjemmelavet italiensk brød eller
lune, sprøde baguettes.
Den lidt mere besværlige: Lav en stor æggekage med små stykker af
spegeskinke, cherrytomater og masser af friske krydderurter. Lav i forvejen
og lun før den skal spises - server den i en stor smedejernspande. Lav også
et fad med grillede kyllingelår og et andet fad med små lune
delikatessepølser eller frikadeller. Server med 3 gode oste - fx. en tør
gryere eller emmenthaler, en brie eller camambert og en skimmelost, fx. en
stilton, en roque fort eller en gorgonzola. Giv godt brød til.
Den meget franske: Vinbjersnegle i smør og persille af den slags der ligger
i foliebakker og bare skal lunes. Server med godt brød til og slut af med et
lille fad med gode oste.
Klassikeren: En stor gryde gullash eller chili con carne der serveres med
enten brød eller heholdsvis kartoffelmos eller ris til.
Den meget danske: Forbered fade med små stykker højtbelagt smørrebrød, som
bare skal serveres med øl og evt. en snaps til.
Bon appetit
Med venlig hilsen
Gainsbourg