---

Hej alle.

Jeg har et spørgsmål vedr. subj.
Det handler lidt om godtroende eller ej.
Jeg mener at have hørt, eller fået den opfattelse, at man ikke nødvendigvis
kan blive straffri ved at påstå at have handlet i god tro.
Der står jo heller ikke noget eksplicit om 'ond tro'.
Men hvor går grænsen?
Simplificering af sagen:
B køber en 'ting' af A.
'tingen' er fremkommet ved ulovligheder.
B påstår, at 'tingen' er købt i god tro.
B er efterfølgende gjort opmærksom på, at 'tingen' er fremkommet ved
ulovligheder.
B påstår stadig god tro, og forsøger at opretholde ejerskabet over 'tingen'
Kan B stadig påperåbe sig godtroenhed?


--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen

---

On 2006-02-26 07:07:56 +0100, "Stig Johansen"
<stig_johansen_it_at_hotmail.com> said:

> Hej alle.
>
> Jeg har et spørgsmål vedr. subj.
> Det handler lidt om godtroende eller ej.
> Jeg mener at have hørt, eller fået den opfattelse, at man ikke nødvendigvis
> kan blive straffri ved at påstå at have handlet i god tro.
> Der står jo heller ikke noget eksplicit om 'ond tro'.
> Men hvor går grænsen?
> Simplificering af sagen:
> B køber en 'ting' af A.
> 'tingen' er fremkommet ved ulovligheder.
> B påstår, at 'tingen' er købt i god tro.
> B er efterfølgende gjort opmærksom på, at 'tingen' er fremkommet ved
> ulovligheder.
> B påstår stadig god tro, og forsøger at opretholde ejerskabet over 'tingen'
> Kan B stadig påperåbe sig godtroenhed?

En ting er sikkert: B har ikke ejerskabet over tingen, hvorvidt B har
handlet i god tro eller ej afgøres ved dom.

---

> En ting er sikkert: B har ikke ejerskabet over tingen, hvorvidt B har
> handlet i god tro eller ej afgøres ved dom.

enig med fred. Du kan som person aldrig beholde det du har købt stjålet også
selvom du har været 120% i god tro.

Det som kan sker er at den ting som er købt blvier beslaglagt og hvis
politiet tror på at du har handlet i god tro sker der somregl ikke mere. men
de penge man har betalt er spildt. så kan det ende med at du skal ud i
civil søgsmål for at få dine penge igen.

---

"xx" <dav@spam.com> skrev i en meddelelse
news:44015f01$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> > En ting er sikkert: B har ikke ejerskabet over tingen, hvorvidt B har
> > handlet i god tro eller ej afgøres ved dom.
>
> enig med fred. Du kan som person aldrig beholde det du har købt stjålet
også
> selvom du har været 120% i god tro.

Lige med undtagelse af gældsbreve.

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
news:dts0ea$1959$1@gnd.k-net.dk...
> "xx" <dav@spam.com> skrev i en meddelelse
> news:44015f01$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > enig med fred. Du kan som person aldrig beholde det du har købt stjålet
> også
> > selvom du har været 120% i god tro.
>
> Lige med undtagelse af gældsbreve.

Det lyder interessant, er det noget, du kan uddybe?
Er det noget med præcedens, eller fremgår det indirekte af andre
paragraffer?

--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4402886f$0$15786$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> wrote in message
> news:dts0ea$1959$1@gnd.k-net.dk...
> > "xx" <dav@spam.com> skrev i en meddelelse
> > news:44015f01$0$78281$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > > enig med fred. Du kan som person aldrig beholde det du har købt
stjålet
> > også
> > > selvom du har været 120% i god tro.
> >
> > Lige med undtagelse af gældsbreve.
>
> Det lyder interessant, er det noget, du kan uddybe?
> Er det noget med præcedens, eller fremgår det indirekte af andre
> paragraffer?

Det fremgår ikke indirekte nogen steder - det er lige direkte af
Gældsbrevsloven.

§ 14. Når et ihændehavergældsbrev er overdraget til eje eller pant af den,
der sad inde med det, og erhververen har fået gældsbrevet i hænde, hindrer
det ikke hans ret, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at
råde over gældsbrevet, medmindre erhververen vidste dette eller ikke har
udvist den agtpågivenhed som forholdene krævede.

Kort sagt køber man i god tro et gældsbrev af en hæler har man stadigt ret.

---

Jonas Kofod skrev:

> § 14. Når et ihændehavergældsbrev

Hvis jeg udfærdiger et gældsbrev hvorpå der står at jeg skylder
Jonas Kofoed 1'000 kr., så er det ikke et ihændehavergældsbrev og
skal altså stadig udleveres uden kompensation.

Og så gad jeg godt vide hvad "den, der sad inde med det" dækker
over. Er det en vilkårlig person der får fingre i det, eller er
det den retmæssige ejer?

> Kort sagt køber man i god tro et gældsbrev af en hæler har man
> stadigt ret.

Det holder slet ikke som generelt postulat.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4402d939$0$11671$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jonas Kofod skrev:
>
> > § 14. Når et ihændehavergældsbrev
>
> Hvis jeg udfærdiger et gældsbrev hvorpå der står at jeg skylder
> Jonas Kofoed 1'000 kr., så er det ikke et ihændehavergældsbrev og
> skal altså stadig udleveres uden kompensation.

Og det er det ikke fordi?

> Og så gad jeg godt vide hvad "den, der sad inde med det" dækker
> over. Er det en vilkårlig person der får fingre i det, eller er
> det den retmæssige ejer?

Den der sad inde med det er i dette tilfælde tyven eller hæleren.

> > Kort sagt køber man i god tro et gældsbrev af en hæler har man
> > stadigt ret.
>
> Det holder slet ikke som generelt postulat.

De fleste gældsbreve er ihændehaver gældsbreve.

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dtuifp$2287$1@gnd.k-net.dk...
> Det fremgår ikke indirekte nogen steder - det er lige direkte af
> Gældsbrevsloven.
>
> § 14. Når et ihændehavergældsbrev er overdraget til eje eller pant af den,
> der sad inde med det, og erhververen har fået gældsbrevet i hænde, hindrer
> det ikke hans ret, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at
> råde over gældsbrevet, medmindre erhververen vidste dette eller ikke har
> udvist den agtpågivenhed som forholdene krævede.

Et ihændehavergældsbrev er det, man kalder en negotiabel fordring, dvs. et
gældsbrev der er særligt let omsætteligt.

Omsætningsgældsbreve er snævert defineret i Gældsbrevslovens §11, stk.2

"Omsætningsgældsbreve er:
1) Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver,
hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).
2) Gældsbreve, der lyder på betaling til bestemt person eller ordre
(ordregældsbreve).
3) Gældsbreve, der giver pant i fast ejendom eller registreret skib eller
luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til
ordre« eller tilsvarende forbehold.
4) Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person
(navnegældsbreve), når de utvetydig angiver, at de skal være
omsætningsgældsbreve."

Et godt eksempel på et omsætningsgældsbrev er en check. Her indestår enhver,
der giver checken videre for, at der er dækning for checken og man kan så
søge regres baglæns, hvis det pludselig viser sig, at der ikke er dækning
for checken.

Et eksempel.

A udsteder en check til B. B giver den videre til C. C giver den videre til
D. D går i banken med checken og får at vide at der ikke er dækning. Hvad
skal D nu gøre?

D går selvfølgelig i første omgang til C, men C har heller ingen penge. Til
gengæld har B masser af penge og da alle i betalingsrækken jo indestår for
checkens gyldighed, går D til B og kræver sine penge. B må betale D... og
kan så selv slås med A om pengene.

Det skal for god ordens skyld siges, at der findes en særlig lov
(Checkloven) om checks, men principperne svarer stort set til øvrige
omsætningsgældsbreve.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4402e509$0$171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dtuifp$2287$1@gnd.k-net.dk...
> > Det fremgår ikke indirekte nogen steder - det er lige direkte af
> > Gældsbrevsloven.
> >
> > § 14. Når et ihændehavergældsbrev er overdraget til eje eller pant af
den,
> > der sad inde med det, og erhververen har fået gældsbrevet i hænde,
hindrer
> > det ikke hans ret, at overdrageren var umyndig eller manglede ret til at
> > råde over gældsbrevet, medmindre erhververen vidste dette eller ikke har
> > udvist den agtpågivenhed som forholdene krævede.
>
> Et ihændehavergældsbrev er det, man kalder en negotiabel fordring, dvs. et
> gældsbrev der er særligt let omsætteligt.

Hvilket er ganske normalt for gældsbreve.

> Omsætningsgældsbreve er snævert defineret i Gældsbrevslovens §11, stk.2
>
> "Omsætningsgældsbreve er:
> 1) Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller ikke angiver,
> hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).
> 2) Gældsbreve, der lyder på betaling til bestemt person eller ordre
> (ordregældsbreve).
> 3) Gældsbreve, der giver pant i fast ejendom eller registreret skib eller
> luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til
> ordre« eller tilsvarende forbehold.
> 4) Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person
> (navnegældsbreve), når de utvetydig angiver, at de skal være
> omsætningsgældsbreve."

Snævert? Hvor mange andre gældsbreve har vi lige at gøre med?

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dtv82a$28tu$1@gnd.k-net.dk...
> Snævert? Hvor mange andre gældsbreve har vi lige at gøre med?

Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle dem, der
falder udenfor førnævnte definition.

Hvorfor mener du at vi stort set kun har at gøre med omsætningsgældsbreve?


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4403623b$0$177$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
> news:dtv82a$28tu$1@gnd.k-net.dk...
> > Snævert? Hvor mange andre gældsbreve har vi lige at gøre med?
>
> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle dem, der
> falder udenfor førnævnte definition.

Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er det et
omsætningsgældsbrev.

> Hvorfor mener du at vi stort set kun har at gøre med omsætningsgældsbreve?

Fordi det har vi - især i givne situation.

---

>
> enig med fred. Du kan som person aldrig beholde det du har købt stjålet
> også
> selvom du har været 120% i god tro.
>
> Det som kan sker er at den ting som er købt blvier beslaglagt og hvis
> politiet tror på at du har handlet i god tro sker der somregl ikke mere.
> men
> de penge man har betalt er spildt. så kan det ende med at du skal ud i
> civil søgsmål for at få dine penge igen.
>
Nej - det er en følge af en strafferetlig overtrædelse og retten kan derfor
dømme den tiltalte til tilbagebetaling allerede ved afsigelse af dom mod den
straffedømte. Derfor er den civile dom og heraf følgende omkostninger ikke
nødvendige overfor for forudrettede....

---

Fred_Blogs wrote:

> En ting er sikkert: B har ikke ejerskabet over tingen,

Det kan du ikke sige, når du ikke ved, hvilke "ulovligheder" genstanden er
fremskaffet ved.

/Bo

---

Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse

>> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle dem, der
>> falder udenfor førnævnte definition.

> Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
> Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er det et
> omsætningsgældsbrev.

Nej. Omsætningsgældsbreve er hvad loven definerer. Et simpelt
gældsbrev bliver ikke til et omsætningsgældsbrev bare ved at blive
omsat.

--
Henning Makholm "Jeg kunne ikke undgå at bemærke at han gik på hænder."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:877j7go5iv.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> > "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
>
> >> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle dem,
der
> >> falder udenfor førnævnte definition.
>
> > Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
> > Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er det
et
> > omsætningsgældsbrev.
>
> Nej. Omsætningsgældsbreve er hvad loven definerer. Et simpelt
> gældsbrev bliver ikke til et omsætningsgældsbrev bare ved at blive
> omsat.

Jeg har nogle opgaver i gældsbrevsloven med facitliste du kan få lov at øve
dig med hvis du vil blive klogere?

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dtvr45$2gsf$1@gnd.k-net.dk...
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:877j7go5iv.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> > Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> > > "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > >> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle
dem,
> der
> > >> falder udenfor førnævnte definition.
> >
> > > Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
> > > Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er
det
> et
> > > omsætningsgældsbrev.
> >
> > Nej. Omsætningsgældsbreve er hvad loven definerer. Et simpelt
> > gældsbrev bliver ikke til et omsætningsgældsbrev bare ved at blive
> > omsat.
>
> Jeg har nogle opgaver i gældsbrevsloven med facitliste du kan få lov at
øve
> dig med hvis du vil blive klogere?

Undskyld - det er naturligvis forkert - gældsbrevet bliver ikke
omsætningsgældsbrev.

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:877j7go5iv.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> > "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
>
> >> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle dem,
der
> >> falder udenfor førnævnte definition.
>
> > Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
> > Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er det
et
> > omsætningsgældsbrev.
>
> Nej. Omsætningsgældsbreve er hvad loven definerer. Et simpelt
> gældsbrev bliver ikke til et omsætningsgældsbrev bare ved at blive
> omsat.

Nej men en senere ihændehaver får bedst ret over en tidligere ihændehaver i
følge § 31 - og dermed opnås samme retsstilling som ved omsætningsgældsbrev.
Det var det jeg ville anføre og ikke hvad jeg kom til at skrive tidligere.

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dtvrs6$2h7p$1@gnd.k-net.dk...
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:877j7go5iv.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> > Scripsit "Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk>
> > > "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > >> Simple gældsbreve som rent faktisk er de mest gængse - og er alle
dem,
> der
> > >> falder udenfor førnævnte definition.
> >
> > > Der er ikke noget der hindrer debitor at sælge sin fordring videre.
> > > Hvis han vælger at sælge sin fordring som gældsbrevsindehaver så er
det
> et
> > > omsætningsgældsbrev.
> >
> > Nej. Omsætningsgældsbreve er hvad loven definerer. Et simpelt
> > gældsbrev bliver ikke til et omsætningsgældsbrev bare ved at blive
> > omsat.
>
> Nej men en senere ihændehaver får bedst ret over en tidligere ihændehaver
i
> følge § 31 - og dermed opnås samme retsstilling som ved
omsætningsgældsbrev.
> Det var det jeg ville anføre og ikke hvad jeg kom til at skrive tidligere.

Som "overrides" af § 27 når der er tale om hæleri - ja så giver jeg mig

---

"Jonas Kofod" <KofodFJERN@kampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
news:dtvrs6$2h7p$1@gnd.k-net.dk...
> Nej men en senere ihændehaver får bedst ret over en tidligere ihændehaver
> i
> følge § 31 - og dermed opnås samme retsstilling som ved
> omsætningsgældsbrev.
> Det var det jeg ville anføre og ikke hvad jeg kom til at skrive tidligere.

Jeg tror stadig, jeg har min opgavesamling fra 1. semester liggende. Vil du
låne den at øve dig på?

Nu har du i hvert fald lige leveret tre indlæg, det ikke just var specielt
nemt at finde hoved eller hale i, ejheller var indholdet just korrekt...

Lad os starte fra en ende og fastslå at i forhold til skyldner, opnår
indehaveren af et simpelt gældsbrev ikke bedre rettigheder end overdrager.
Det er faktisk særdeles væsentligt.

Den store forskel på et omsætningsgældsbrev og et almidneligt gældsbrev er
nemlig, at skyldner fortaber en række indsigelsesmuligheder (de svage
ugyldighedsgrunde) overfor en senere erhverver af et omsætningsgældsbrev.
Hvis vi igen bruger checken som eksempel.

A køber en vare af B og betaler med en check. B endosserer checken (=skriver
bag på en og indestår derfor for betalingen) og giver den til C. C bærer
checken hen i banken - og bliver skuffet da han ikke kan hæve den. A har
nemlig spærret checken, fordi der var en mangel ved den vare, han købte af B
og nu vil A ikke betale før manglen er udbedret....

Den går bare ikke - A kan ikke nægte at indfri checken under henvisning til
at der var en mangel ved varen. Det er en sag mellem ham og B. C er uden
skyld og kan kræve checken indløst. Derefter må A selv tage slagsmålet med
B. A er jo naturligvis ikke afskåret fra at gøre mangelsindsigelse overfor
B - han kan bare ikke trække C med ind i slagsmålet.

Havde A i stedet udstedt et simpelt gældsbrev til B, som havde solgt det
videre til C, måtte C have accepteret A's indsigelser - erhverver får ikke
bedre ret end overdrager.

Det er altså noget sludder at påstå, at man med erhvervelse af et simpelt
gældsbrev kan opnå samme retsstilling som ve det omsætningsgældsbrev. De
specielle regler for omsætningsgældsbreve er i vidt omfang lavet ud fra
principper om, at det er vigtigere at beskytte tilliden til selve
"omsætningsgældsbrevs-systemet" end til den enkelte aktør i kæden - i
modsætning til reglerne for simple gældsbreve, der på mere direkte vis
forsøger at regulere forhodlet mellem skyldner og fordringshaver på en
"retfærdig" måde.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4401457b$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej alle.
>
> Jeg har et spørgsmål vedr. subj.
> Det handler lidt om godtroende eller ej.
> Jeg mener at have hørt, eller fået den opfattelse, at man ikke
> nødvendigvis
> kan blive straffri ved at påstå at have handlet i god tro.
> Der står jo heller ikke noget eksplicit om 'ond tro'.
> Men hvor går grænsen?
> Simplificering af sagen:
> B køber en 'ting' af A.
> 'tingen' er fremkommet ved ulovligheder.
> B påstår, at 'tingen' er købt i god tro.
> B er efterfølgende gjort opmærksom på, at 'tingen' er fremkommet ved
> ulovligheder.
> B påstår stadig god tro, og forsøger at opretholde ejerskabet over
> 'tingen'
> Kan B stadig påperåbe sig godtroenhed?
>


Det handler om hvorvidt vedkommende har haft/har forsæt til hæleri.

Hvilken genstand drejer det sig om - hvad kostede den?

Har vedkommende "måttet indse det som overvejende sandsynligt" at genstanden
var for billig og derved tyvekoster = sandsynlighedsforsæt.

Hvis han efterfølgende får at vide at der er tale om tyvekoster - så skal
genstanden tilbageleveres til rette ejer - ellers er det hæleri. For nu ved
han jo at der er tale om et tyveriforhold = forsæt

Endvidere findes der også en § for groft uagtsomt hæleri se: Stfl. § 303:

Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden
lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Så nej, jeg mener ikke, at B kan påberåbe sig godtroenhed.

Og det faktum at hvis han gør et stort nummer ud af at påberåbe sig
godtroenhed er imo noget der tangerer et forsæt til forbrydelse.

Mvh. Per!

---

"Per" <mesked@hotmail.com> wrote in message
news:44015f77$0$27606$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

[snip - en masse gode ord]

> Og det faktum at hvis han gør et stort nummer ud af at påberåbe sig
> godtroenhed er imo noget der tangerer et forsæt til forbrydelse.

Det er lige nøkagtig også min pointe.
Han *gør* faktisk et stort nummer ud af det, og i min optik er det særdeles
mistænkelig adfærd..


--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen

---

"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44028d08$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> "Per" <mesked@hotmail.com> wrote in message
> news:44015f77$0$27606$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> [snip - en masse gode ord]
>
> > Og det faktum at hvis han gør et stort nummer ud af at påberåbe sig
> > godtroenhed er imo noget der tangerer et forsæt til forbrydelse.
>
> Det er lige nøkagtig også min pointe.
> Han *gør* faktisk et stort nummer ud af det, og i min optik er det
særdeles
> mistænkelig adfærd..

Du mangler stadig at forklare, hvilke "ulovligheder" der er tale om. Hvis
der f.eks. er tale om, at en genstand er franarret en anden , evt. ved
bedrageri, så kan en køber i god tro beholde genstanden. Det er kun, hvis
der er tale om tyveri, at en køber,j som har været i god tro, skal levere
genstanden tilbage.

/Bo

---

"bem" <nospambemb@hotmail.com> wrote in message
news:4402b55e$0$27576$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:44028d08$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Per" <mesked@hotmail.com> wrote in message
> > news:44015f77$0$27606$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > [snip - en masse gode ord]
> >
> > > Og det faktum at hvis han gør et stort nummer ud af at påberåbe sig
> > > godtroenhed er imo noget der tangerer et forsæt til forbrydelse.
> >
> > Det er lige nøkagtig også min pointe.
> > Han *gør* faktisk et stort nummer ud af det, og i min optik er det
> særdeles
> > mistænkelig adfærd..
>
> Du mangler stadig at forklare, hvilke "ulovligheder" der er tale om. Hvis
> der f.eks. er tale om, at en genstand er franarret en anden , evt. ved
> bedrageri, så kan en køber i god tro beholde genstanden. Det er kun, hvis
> der er tale om tyveri, at en køber,j som har været i god tro, skal levere
> genstanden tilbage.

Nu skrev jeg bare 'ulovligheder'.
Det var min fortolkning af citat: "der er opnået ved en strafbar
lovovertrædelse".
Jeg er ikke jurist, men jeg synes kun der i §'en er tale om 'udbytte', samt
ovennævnte citat.

--

Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen

---

Per skrev:

> Og det faktum at hvis han gør et stort nummer ud af at påberåbe
> sig godtroenhed er imo noget der tangerer et forsæt til
> forbrydelse.

Det synes jeg er en sær kommentar. Hvis jeg i god tro har købt en
hælervare (som altså ikke f.eks. var mistænkeligt billig), så
ville jeg da gøre et stort nummer ud af at jeg var i god tro.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

hejsa hvis det B har købt er stjålet er det hæleri uanset om B ved det eller
ej og derfor er det strafbart
>
>