/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Salg af et uskiftet bo ?
Fra : @mail@


Dato : 02-02-06 18:09

Jeg har et spørgsmål vedr. salg af fast ejendom. Hvis den ene ægtefælle dør
med fælles børn, og den efterladte bliver boende i det uskiftet bo. Må den
nulevende person som sidder tilbage så sælge boligen uden at underrette de
efterladte børn og uden at skifte ?



 
 
ronnie@sitevision.dk (02-02-2006)
Kommentar
Fra : ronnie@sitevision.dk


Dato : 02-02-06 21:16

Ja det må den efterladte godt.

Da det er fælles børn sider den efterladte automatisk i uskiftet bo
og der er intet krav om at der skal skiftes da ægtefælderne arver
hinanden.

Hvis den efterladte ønsker at bruge alle pengene på julepynt til
huset og bagefter sælge det billigt står det den efterladte frit for
(med mindre man kan få den efterladte umyndiggjort)

Havde der været børn som ikke var fælles så er sagen en anden


Lise Gerd Pedersen (04-02-2006)
Kommentar
Fra : Lise Gerd Pedersen


Dato : 04-02-06 21:53

<ronnie@sitevision.dk> skrev i en meddelelse
news:1138911360.237940.145570@o13g2000cwo.googlegroups.com...
> Ja det må den efterladte godt.

> Da det er fælles børn sider den efterladte automatisk i uskiftet bo
> og der er intet krav om at der skal skiftes da ægtefælderne arver
> hinanden.

> Hvis den efterladte ønsker at bruge alle pengene på julepynt til
> huset og bagefter sælge det billigt står det den efterladte frit for
> (med mindre man kan få den efterladte umyndiggjort)

> Havde der været børn som ikke var fælles så er sagen en anden

Det er da vist ikke korrekt! Ægtefællen arver kun sin egen del, men kan
sidde i uskiftet bo med fællesbørnenes del, d.v.s. at fællesbørnene må vente
med at få deres arv udbetalt, til den længstlevende dør. Der er dog en
forpligtelse for den efterladte til at forvalte denne forsvarligt, jf.
Arveloven:

§ 20. Såfremt en arving godtgør, at ægtefællen ved misbrug af sin rådighed
over boet væsentligt har formindsket dette eller har fremkaldt nærliggende
fare for en sådan formindskelse, eller at ægtefællen har forsømt sin
forsørgelsespligt over for arvingen, er ægtefællen pligtig at skifte med
denne.
Stk. 2. Som misbrug af rådighed over boet betragtes navnlig urimeligt
forbrug, tegning af en uforholdsmæssig høj livrente samt ydelse af gaver
eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos
formue.

§ 21. Har ægtefællen ved misbrug af sin rådighed over boet væsentligt
formindsket dette, kan arvingerne, når boet skiftes, kræve vederlag derfor
af det beholdne bo eller om fornødent for halvdelen af det manglende beløb
af ægtefællens fuldstændige særeje.

§ 22. Hvis ægtefællen af boet har givet en gave, der står i misforhold til
dets formue, kan en arving kræve gaven omstødt, såfremt gavemodtageren
vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo, og at gaven stod i
misforhold til boets formue.
Stk. 2. Sag til gavens omstødelse kan kun anlægges, såfremt boet skiftes
eller den arving, som vil anlægge sagen, har indgivet anmodning om skifte.
Sagen skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen er blevet vidende om
gaven, og inden 5 år efter gavens fuldbyrdelse.


Men den efterladte ægtefælle kan naturligvis disponere og f.eks. sælge
boligen uden at informere arvingerne - blot pengene ikke forbruges
"urimeligt". Jeg kender ikke praksis ... det kan vel sagtens tænkes, at
arven spises op af et RIMELIGT forbrug?

Mvh.
Lise



Jesper Brock (04-02-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 04-02-06 23:25


"Lise Gerd Pedersen" <lise@SLETlisegerd.dk> skrev i en meddelelse
news:43e51432$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er da vist ikke korrekt! Ægtefællen arver kun sin egen del, men kan
> sidde i uskiftet bo med fællesbørnenes del, d.v.s. at fællesbørnene må
> vente med at få deres arv udbetalt, til den længstlevende dør. Der er dog
> en forpligtelse for den efterladte til at forvalte denne forsvarligt, jf.
> Arveloven:
>
> § 20. [KLIP]

Hvis vi lige ser bort fra det groteske eksempel med julepynten og taler mere
generelt, så er det rigtigt, at pågældende regel findes i den juridiske
teori. Men i praksis.... så glem det.

Arvingen bærer bevisbyrden og der er meget vide grænser, som skal være
overtrådt, før der er tale om misbrug (Se fx Finn Taksøe-Jensen
"Grundlæggende arveret", s. 133 ff). Udgangspunktet er, at ægtefællen for
den sags skyld har ret til at forbruge hele boets formue til forsørgelse af
sig selv og børnene, og levefoden kan formentlig sættes et pænt stykke op,
før retten vil være med til at statuere misbrug.

Kort sagt - der skal virkelig være tale om situationer, hvor hele formuen fx
soldes op på luksusrejser med en ny samlever (hvilket ville være illoyalt
overfor arvingerne). Medmindre forbruget virkelig har karakter af at være
ekstravagant eller meningsløst, vil arvingerne næppe kunne påvise misbrug.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408541
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste