Ali Saleh wrote:
> Jeg har prøvet at installere phpbb forumet ind på min hjemmeside,
> men hver gang jeg trykker på "start install", får jeg følgende
> meddelelse: Could not connect to the database
Den fejl får du sandsynligvis, fordi du ikke har angivet korrekt
information om din SQL-database. Så vidt jeg husker skal der angives et
navn på databasen, en bruger og et kodeord, og de skal naturligvis alle
være korrekte.
Din webhoteludbyder har disse oplysninger (såfremt dit webhotel altså
overhovedet indeholder en SQL-database).
> Jeg forstår slet ikke, hvad problemet er. Jeg har installeret
> forumet efter denne guide:
http://www.frac.dk/artikler.php?id=8
> Er den mon forkert?
Aner det ikke. Følg installationsvejledningen, der følger med phpBB. Så
oplever du ingen problemer.
> Hvad betyder det at give filen chmod 777? Jeg forstår det ikke,
> er det mon problemet?
Det betyder, at du skal angive hvem, der må læse/skrive til en given fil.
Personligt bruger jeg blot Windows' Netværksteder til at kopiere til
webserveren. Når jeg så på den pågældende fil på serveren højreklikker,
så har jeg mulighed for at ændre disse attributter. Indledningsvis skal
du ændre det, så alle har mulighed for at skrive til config.php (eller
hvad det nu er filen hedder). Når du er færdig med konfigurationen,
ændre du det tilbage igen (så husk hvad det var, inden du begyndte).