For nogle timer siden forestillede jeg mig egentlig, at sagen om
Muhammed-tegningerne for Danmarks vedkommende ville ende med, at den
danske regering måtte aflevere "noget" til en række arabiske
regeringer som en erkendtlighed for, at disse efterhånden fik lagt
låg på kalamiteten.
Men man bliver temmelig hurtigt klogere på denne interessante
historiske dag. France Soir har offentliggjort Jyllandspostens 12
tegninger, Island vil gøre det og presset mod flere andre store aviser
i andre lande fra nysgerrige læsere worldwide er hastigt stigende.
Jeg tror France Soir har ret i, at det er en globalt betydningsfuld
konflikt, men den er mere end det. Den rasende hast, hvormed
tegningerne offentliggøres på internet, og den meget livlige
læserdebat overalt på kloden peger på et videre forløb, som de
arabiske regeringer eller andre regeringer ikke kan styre. Det betyder
bestemt ikke, at processen dermed er overladt til provokatører og
voldsforbrydere. Hvem den så er overladt til ? Til folk selv, ville
jeg foreslå, folk, kloden rundt, der kan artikulere sig.
Det er sgu noget nyt.
Jo, og så tror jeg iøvrigt, at Danmark "vinder" ! Det har Clinton og
Putin sgu godt af.
(Tja, man kan jo komme til at regne forkert og sådan, 5 millioner
danskere mod 1,3 millioarder muslimer - ja det regnestykke skulle jo
være nemt nok, stort set lige ud ad landevejen, ikke sandt ?) - og
pist forsvandt et venskab, nogle danskere (ikke undertegnede) følte
til den ene af dem, medens den anden bare nok en gang blev demaskeret
som en hævngerrig KGB-oberst, der intet har lært og intet glemt).
Steen Hjortsø
|