"Mr. Smith" <notgonna@giveittoyou.no1> skrev i en meddelelse
news:43dfb6b3$0$11171$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Min scanner kan forstørre billeder 200%, findes der scannere som kan
> forstørre endnu mere?
Det kommer an på hvad du mener med at forstørre...
Der skal skelnes mellem den optiske ("reelle") opløsning - og den
interpolerede ("kunstige") opløsning.
Når du indstiller scanneren til at scanne i den højeste optiske opløsning -
f.eks. 600 PPI, vil dette nok være at betragte som den størst mulige
forstørrelse, som *scanneren* kan klare. Sætter du opløsningen til f.eks.
4.800 PPI vil jeg gætte på, at der scannes i 600 PPI og derefter kunstigt
forstørres igennem softwaren, så du ender med en kæmpe fil. Interpolering,
upsampling eller kunstig forstørrelse kan du også bare lave i Photoshop. Den
er måske endda bedre til jobbet end scannersoftwaren.
I nogle typer software kan man også indstille en %-værdi - det er nok denne du
tænker på i forbindelse med dit spørgsmål. Afhængigt af hvordan softwaren
virker, kan en indstilling på f.eks. 300 PPI og 150% resultere i en effektiv
opløsning på 450 PPI.
Spørgsmålet er så, hvad der så sker, hvis du sætter opløsningen til 4.800 PPI,
men procenten i f.eks. 10%. Den burde jo scanne effektivt i 480 PPI.
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk