---

Jøders vrede og historieglæde

Abrahams stamme blev udstødt af det rige Irak-floddelta og krigedes
med filistre og blev stærkt under Davis og Salomon kongerne og var
ofte slaver under stormagter, som Babylon(Irak) og tidligere Ægypten.

At være kuet gør vred, og det gives af bl.a. Nietzsche som forklaring
på jødisk genialitet. Spredt blandt folkeslagene blev de kreative, bla
med historiefortælling, hvor biblen dog er humørfattig sammenlignet
med græsk og nordisk myte, men ordrig, ordrig, ordrig.

I stormens øje mellem Mellemøstens magtfuldeste stormagter lærte man
syvdages uge og lovtavler og troen på den ene strenge gud, blev hård
og kuende, og var om skam, skyld og syndsbevidsthed, drevet i top af
angst for straf efter døden.

Moraliseren gav hævn, rethaveriskhed, forurettethed, der alle er om
fortrængte aggressioner, der lever sig eget liv og bliver kilde til
intern splid.



Islam kopierede det hele, men var til karavaneplyndrende araberstammer
og blev derfor krigsorienteret.



Kristendom havde nok buddistiske islæt, men distancerede sig først
rigtig fra flodkulturernes næsegrus underkastelse, da Luther,
Grundtvig og andre germanere angreb lovreligion og
gerningsretfærdighed



Lovreligion sætter ord på korsånd, så dem og os , bliver de onde og de
gode.

Socialt sind præmieres og ved at fællesritualer suppleredes med
individuel børn og læsning, fremmedes individualisme og indadvendt
tænkning. Fællesekstasens sværmeri blev af bogtryk omdannet til kølig
analyse, logisk tolkning og anden analogi-dannelse.



Mangeguderi i japansk Shinto blev suppleret med buddhisme, der havde
spirer til tro på belønning og straf efter døden, men ikke
prioriterede det så højt dom de tre store enguderier



Kyst-Europa forfinede en meget moderne sandhedssøgende og
skønhedsdyrkende ny "religion" , humoren, der blev skarp og aggressiv
som satire, sarkasme, parodi og ironi. Germanerfolk var nok mere til
godmodig komik og gemytlighed.

Hvor der var økonomisk succes, lod fyrster skatterne gøre kirken til
en effektiv PR-organisation med mange præster og kirker og tendens til
lovreligion, der kunne styrke "hans" stat.



Jødernes geniale historie-fortællekunst og skriftklog-debat udviklede
sig til videnskaber såsom fædrelands- og verdens-historie, der ofte er
mere myte end sandhed, for tilbageblik skal forme sindene, ligesom
ritualer gør det.