---

Tjah, det har vi jo vidst længe.

Fra jp:

Offentliggjort 14. januar 2006 03:00

Folkeskolen bliver dyrere
Af AXEL PIHL-ANDERSEN
Lokalpolitikerne bør stille krav om bedre kvalitet, før de bevilger flere
penge til folkeskolen, siger eksperter. De undrer sig over, at udgiften pr.
elev stiger, selv om der bliver flere elever.

Stik i mod alle målsætninger stiger udgifterne pr. elev i den danske
folkeskole, selv om elevtallet er voksende i disse år.
Siden 2000 har både den daværende SR-regering og den nuværende VK-regering
indgået aftaler med kommunerne om, at de seneste års stigning i antallet af
elever bør resultere i et fald i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i den
danske folkeskole, der i forvejen er blandt verdens dyreste.

Men i kommunernes budgetter for 2006, der alt i alt ligger et par milliarder
kroner over det aftalte, er udgifterne til folkeskolen også på vej opad.
Trods 2.000 flere elever sammenlignet med sidste år er der ikke noget fald i
udgiften pr. elev, men derimod en mindre stigning på 100 kr. pr. elev.

Derudover er udgifterne til vidtgående specialundervisning steget endnu
mere.

Flere eksperter peger på, at politikerne bør forlange dokumentation for
bedre kvalitet, før de bevilger flere penge.


Resultatkontrakter
Professor Peter Nannestad, Aarhus Universitet, har tidligere analyseret
udgiftsforskelle i folkeskolen mellem kommunerne, og konklusionen er klar:
Der er ingen sammenhæng mellem udgiftsniveau og kvalitet.
»Derfor er det heller ingen løsning blot at hælde flere penge i folkeskolen,
for de penge kan gå til alt muligt, der ikke nødvendigvis gavner
undervisningen. I stedet kunne man indføre resultatkontrakter på skolerne,
så man får dokumentation for bedre resultater som betingelse for flere
penge,« foreslår Peter Nannestad.

Ifølge professoren har de dårlige resultater i Pisa-undersøgelserne for
alvor fået folkeskolen ind i det politiske søgelys, og det er grunden til
politikernes rundhåndethed.

En JP-rundspørge til de nye borgmestre viste for nylig, at to ud af tre
borgmestre prioriterede den hårdt kritiserede folkeskole højst af de store
serviceområder.

Formanden for kommunernes børne- og kulturudvalg, borgmester Bjørn Dahl (V),
understreger, at udgifterne pr. elev bør falde, med mindre landspolitikerne
stiller nye og fordyrende krav til skolen.

»Udgiften pr. elev bør falde, når vi får flere og flere elever ind i skolen.
Jeg er helt enig i, at vi skal stille krav og fokusere på kvalitet, men
desværre er vi politikere bedst til at snakke flere eller færre penge, når
det gælder folkeskolen,« siger Bjørn Dahl, der opfordrer lokalpolitikerne
til at være mere udfordrende.


Tilsynspligt
»Vi skal tage vore tilsynsforpligtelser mere alvorligt og være klar til at
gribe ind, hvis der f.eks. sidder en skoleleder og sander helt til. Derfor
skal vi være mere direkte og stille krav til indholdet i undervisningen,«
siger Bjørn Dahl.
Han ser gerne, at skolelederne bliver kontraktansatte, så de efter en
kortere periode kan stilles til ansvar for deres resultater.