"Tron" <tronfuru@frizurf.no> wrote in message
news:PJOdnZ-enr3wDSve4p2dnA@telenor.com...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i melding
> news:43b5b1a2$0$1824$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>> news:gXhtf.995$rN2.108@fe64.usenetserver.com...
>> > FLID kan føre til svipsere,og et sjældent eksempel på en svipser
>> > fra
>>> Glistrup er vist ordet "katastrofe-truende".ovenfor
>>
>> For mig er det let at forstå ordet, som det er tiltænkt. Altså at
>> truende lægger sig til katastrofe, mens hele ordet
>> katastrofetruende er et tillægsord til kendsgerninger.
>
> Jeg ville holdt en knapp på "katastrofevarslende", men
> derfra er jo steget kort til "illevarslende", for ikke å si
> "skjebnesvangre".
"Ildevarslende" er det helt ideelle ord, tak
Forresten kan diagnoser, der er forkerte , være skæbnesvangre - det
oplevede min farbror
Her en kort case om sådant, hvis det sku interessere
------------------
Svarer fejldiagnostik til brandbombe?
Antag, at du har en gæst til grillparti i din have, og mens du vender
ryggen til , smider han en skovlfuld glødende trækul ind i din bolig.!
Hvis en person, hvis ord har vægt, typisk en læge, diagnosticerer dig
som skitzofren, og det har juridiske konsekvenser, så svarer det til
brandskade-scenariet.
Jeg har oplevet forsøg på fejldiagnosticering, men den gennemskuedes
(af Advokat-rådet) og resulterede i, at den
fejldiagnostik-injurierende slægtning blev tvunget til at skifte
advokat i arvesagen og siden stod svagt.
"Men ord kan ikke såre", siger Nietzsche og Glistrup fans - det man
ikke dør af bliver man stærkere af....
Hvis vildledende ord troes af folk med magt, og fører til skævdeling
af arv kan skaden blive større end et brandskadet gulvtæppe.
Motivet til at skade finder jeg særlig alarmerende.
Her kan jo ikke påstås at "det var til en svag persons eget bedste"
eller at en umyndiggørende diagnose er ligegyldig.
Blandt Fremskridtspartiets tidlige fortjenester var at få lov
gennemført, der beskyttede familier mod tvangsfjernelse af børn, i
visse tilfælde.
Det skete i forlængelse af det fremragende idealistiske arbejde, som
præsterne Krarup, Langballe, og Tove og Peter Fergo har gjort imod
socialistiske psykologer, der skader børn værre end nogen pædofil.
Da jeg legede "Kaptajnen fra Köpenick" og flirtede med psykiatrisk
diagnose for at få højere førtidspension, havde jeg først talt med en
række læge-venner for at være sikker på, at jeg aldrig kunne nærme
mig kriterier for tvangs-behandling. De stakler, der rammes af
sådant, er dog ofte ulykkesfugle eller opmærksomhedssøgende og selv
ude om sig, men for nogle er det en skæbne sammenlignelig med
kz-fangers - den totale umyndiggørelse.
Min mor havde giftet sig ind i fin professorfamilie og havde evne for
snu intriger, så da min farbror blev fyret fra universitetet og
ufarligt truede min farmor med knytnæve og ordene "Du har ødelagt mit
liv" fik hun ham et år på Sct Hans i spændetrøje.
Jeg ville være mere stolt af at være gift med en dømt krigsforbryder
end af dette slægtskab, hvis jeg ejede dømmesyge/stolthed. Men min mor
var forpint og vildledt og kunne ikke anderledes. Det var en lærerig
skæbne - og Danmark skal ikke tro, at vi har bedre etik end de lande,
der tvangsindlægger politiske dissidenter.
Garantierne mod tvang i psykiatri påstod Preben Wilhjelm at have
forbedret med den lov, som han fik gennemført i 1986. Men den førte
til forværring, bl.a. fordobling af bæltefikseringer, idet der nu
kræves at een behandler sidder vagt ved hver fikseret patient.
Han sku ha indført gummiceller i stedet for vagter, - som jo så deres
snit til jobskabelse ved at øge antallet af overgreb.
At man kan klage til domstol er til grin - læger og dommere hænger
sammen som ærtehalm.