I følgende meget spændende forsideartikel fra denne uges udgave af
Weekendavisen, beskrives det hvordan moderate muslimer nu bliver
provokeret ind i debatten på grund af at de - heldigvis - ikke føler sig
ordentligt repræsenterede.
Jeg kan personligt kun bifalde udviklingen, da det jo ville være
tiltrængt at se velintegrerede muslimer sige fra over for dè
medieeksponerede fundamentalister, der så at sige synes at have "kapret"
mediebilledets definition af Islam:
"Oprør. Muslimske indvandrere er i færd med at skabe et netværk, der
skal gøre op med fundamentalistiske repræsentanter og markere en anden
stemme i debatten.
VI ER EN SLAGS MUSLIMER
Af Hans Mortensen
NR. 51, 22. - 29. december 2005
VED første øjekast lignede den danske udlændingedebat sig selv i den
forløbne uge.
Regeringen strammede kravene for at opnå dansk statsborgerskab, hvilket
udløste en protestdemonstration foran Christiansborg, Europarådet
bekymredes på opfordring over tonen i debatten, ligesom 12 danske
forfattere lige har gjort det med en manende appel i dagbladet Politiken.
Mere? I Valby Medborgerhus fremviste den muslimske
ekstremistorganisation Hizb ut-Tahrir sin helt egen udgave af
ytringsfriheden, da man endnu en gang udelukkede Jyllands-Posten fra et
af Københavns Kommunes lokaler - et skridt, der så fik resten af pressen
til at udvandre. Og hen mod slutningen af ugen rejste en række ældre
diplomater tvivl om fornuften i statsminister Anders Fogh Rasmussens
håndtering af sagen om Jyllands-Postens profettegninger. Som bekendt
afviste Fogh at mødes med 11 muslimske landes ambassadører om de
provokerende tegninger. En helt normal uge, som vi har vænnet os til
dem, med andre ord.
Men måske var der alligevel noget, der begyndte at flytte på sig i løbet
af ugen. Mandag eftermiddag mødtes en halv snes mennesker med muslimsk
baggrund i det radikale gruppeværelse på Christiansborg. Mødet var det
første skridt i forsøget på at rejse en ny stemme i debatten. En røst
fra de velintegrerede indvandrere, der nok vedkender sig deres
kulturelle og religiøse rødder i islam, men som på ingen måde føler sig
repræsenteret af de imamer og andre talsmænd, der har påtaget sig og har
fået lov at føre ordet på vegne af den muslimske del af befolkningen.
Det radikale folketingsmedlem Naser Khader havde indbudt til mødet for
at samle støtter til et netværk af folk med muslimsk baggrund, der kan
gå op mod den hastigt voksende fundamentalisme. Det foreløbige mål er en
konference i slutningen af januar, hvor en endnu større gruppe skal
etablere netværket med det formål at markere sig i debatten med
synspunkter, der dokumenterer, at de stadig mere højrøstede
fundamentalistiske tilkendegivelser ikke har bred støtte blandt
muslimske indvandrere.
»Der er i øjeblikket en kamp om de muslimske sjæle, og lige nu vinder
fundamentalisterne frem. Jeg arbejder for, at man skal kunne kombinere
en muslimsk baggrund med at være dansk og at være demokrat. På det
seneste har jeg fået mange henvendelser fra mennesker, der er enige med
mig, og som er bekymrede over udviklingen, og som gerne vil vise, at der
også er en anden stemme. For to år siden ville jeg ikke have drømt om at
indkalde til et møde som dette. Men der er brug for et initiativ, så det
ikke altid bliver Fatih Alev og Abdul Wahid Petersen, der udtaler sig.
Tiden er tværtimod kommet til at afvise dem,« siger Naser Khader, der
ofte støder på den påstand, at han med sit synspunkt er en enlig undtagelse.
Usynlige
»Jeg var til en konference om ytringsfrihed for nylig, og her var der
en, der sagde: ’Du er jo den eneste - der er ikke andre.’ Men det passer
ikke. Jeg får masser af henvendelser fra folk med muslimsk baggrund, der
er enige. Problemet er, at mange, der kommer med den påstand, at jeg
står alene, gør det, fordi de har accepteret fundamentalisternes
opfattelse af, hvordan en muslim kan være. Det gælder især
antimuslimerne. På konferencen om ytringsfrihed blev jeg spurgt, om jeg
bad og fastede, og da jeg så svarede nej, sagde vedkommende: ’Så er du
jo ikke muslim.’ Det er den fundamentalistiske definition, og den
accepterer jeg ikke,« siger Khader, der medgiver, at det indtil nu ikke
har været let at få øje på det andet synspunkt i debatten fra andre end
ham selv og nogle ganske få andre.
Samtlige deltagere i mandagens møde i det radikale gruppeværelse var
enige om, at der er et stort behov for, at de ikke-fundamentalistiske
muslimer træder ud af anonymiteten. Når det ikke er sket før, skyldes
det, at mødedeltagerne har det til fælles, at de egentlig helst ikke
fremstod som gruppe, men som enkeltindivider. For grundlæggende har de
ikke noget samlet budskab, udover at de, der i øjeblikket fører ordet, i
hvert fald ikke repræsenterer dem.
Ylidiz Akdogan, der er socialdemokratisk folketingskandidat i
Husum-kredsen, fremhæver netop, at de velintegrerede ikke har haft noget
ønske om at stå frem som en etnisk eller kulturel samlet gruppe -
snarere tværtimod.
»Vi er blevet usynlige, fordi vi ikke har ønsket at definere os ud fra
vores muslimske baggrund. Men ud fra, at vi er borgere i det danske
samfund,« siger hun.
Samme opfattelse har Moustapha Kassem, der er professor og forsker i
genteknologi ved Odense Universitets Hospital.
»Jeg har aldrig brugt min religion til at definere mig selv. Jeg vil
gerne vurderes som individ og ikke på baggrund af min religiøse og
kulturelle baggrund. Men jeg er ved at ændre holdning, for jeg har den
senere tid gjort mig klart, at der er et behov for en anden stemme i
debatten,« siger han.
Hvilken stemme, der ifølge mødedeltagerne er behov for, skæres klart ud
af Osama Al-Habahbeh, der er Danmarks-korrespondent for den arabiske
TV-station, Al-Jazeera.
»Jeg er personlig træt af at blive repræsenteret af Abu Laban & Co. Jeg
har en muslimsk baggrund, og det er jeg stolt af, men jeg vil ikke
repræsenteres af fundamentalister. Vi skal arbejde for en anstændighed i
debatten. Og det mener jeg også, men ikke kun anstændighed fra præsterne
i Dansk Folkeparti. Der skal også vises anstændighed fra de muslimske
repræsentanter.
Lige nu er vi på et skråplan, og hvis det fortsætter, kan det ende med
tilstande som i de franske byer. Vi har allerede set eksempler i Århus
og på Nørrebro. De unge frustrerede, der laver ballade, hører kun, at
det er imamerne, der forsvarer og repræsenterer dem. Hvis der var nogle
andre stemmer i debatten, ville det give et helt andet billede. Derfor
er det vigtigt, at nogle flere står frem i offentligheden. Vi skal være
et alternativ. Vi skal repræsentere et anstændigt synspunkt. Jeg vil
ikke identificeres med en eller anden idiot, der har gjort noget
åndssvagt i London eller Brøndby,« siger han.
Han suppleres af Belma Møller, en muslimsk flygtning fra Sarajevo, der
nu er dansk gift.
»Jeg er også træt af, at nogen udtaler sig på mine vegne. Og da jeg så
hørte Naser Khader i radioen, tænkte jeg. Endelig - her er én, der mener
ligesom jeg og udtrykker det klart,« siger hun.
Finder idioterne
Den irakisk fødte læge Ahmed Majed uddyber med en beretning om
omverdenens reaktioner.
»På gaden har folk ét billede af mig, men når jeg er på arbejde og har
kittel og stetoskop, bliver jeg respekteret, og så er der ingen
problemer med at være en del af det danske samfund. På min afdeling er
der 13 læger. De fem er irakere, og to er palæstinensere, og det giver
ingen problemer. Men udenfor er det anderledes. Og det er blandt andet,
fordi vi altid bliver repræsenteret af dem, der laver ballade. Derfor
skal vi andre være mere synlige på den demokratiske måde. Vi skal være
med til at skabe et nyt image,« siger Ahmed Majed.
»Det er de forkerte stemmer, vi hører i debatten. Når jeg diskuterer med
danskere, hører jeg det samme, som Naser Khader gengiver, at jeg er den
eneste, der har de holdninger, jeg giver udtryk for - at der ikke er
andre. Der er brug for at tilføre debatten nyt blod. Som det foregår
lige nu, er det hele meget bekymrende, og det kan næsten kun ende i
ballade,« supplerer Hassan, der helst ikke vil have sit efternavn nævnt.
Han er palæstinenser og arbejder på Novo Nordisk, hvor han forsker i
insulin.
»Jeg kender utrolig mange velintegrerede muslimer, men det er ikke dem,
vi hører om. Medierne er meget dygtige til at finde de største idioter
blandt indvandrere og så vise dem frem i fjernsynet. Derfor er der behov
for nogle andre, som man kan henvende sig til. Der er lige nu nogle
meget fastlåste fronter. Jeg har levet i Danmark i mange år uden at møde
racisme. Men nogle af de nedladende udtalelser, jeg hører nu fra visse
politikere, er ubehagelige. Men vi må også sige, at der er nogle af vore
egne, som bærer ved til bålet. Jeg hører også påstanden, at alle
danskere er racister. Og da jeg fortalte nogle bekendte, at jeg skulle
mødes med Naser Khader, spurgte de: ’Hvad skal du møde ham for.’ I nogle
kredse bliver du betragtet som værre end Fanden selv,« siger han
henvendt til Khader.
Frustrationen over at medierne altid har held til at finde de mest
uheldige repræsentanter for de muslimske indvandrere, er udbredt i
forsamlingen. Men man er også klar over, at indvandrerne selv bærer en
del af ansvaret, og at en af vejene til et bedre billede er, at man selv
melder sig aktivt i den offentlige debat.
»Vi er meget gode til at give medierne skylden, men der er også blandt
os selv folk, som er meget provokerende. Og dem skal vi have fat i og
have overbevist,« siger Ahmed Majed.
Skæggede mullaher
Hadi Khan, der er IT-ingeniør og tidligere formand for foreningen af
pakistanske studenter, OPSA, er allerede aktiv deltager i debatten om
islam, men også han er bekymret over, hvor meget de forkerte
repræsentanter fylder i debatten.
»Jeg kan ikke adskille islam fra modernitet og demokrati. At det er
blevet anderledes, skyldes den arabiske imperialismes indflydelse i den
muslimske verden. Og jeg er dødtræt af det billede, man får af islam,
når det altid er en skægget mullah, der skal fremstå som repræsentant.
Det billede har ikke noget med mig at gøre.
Vi er enige om, at vi er trætte af den nuværende repræsentation af
muslimer. Derfor skal vi være mere synlige og ytre os, når nogle i vores
eget bagland gør noget forkert, men vi skal også være kritiske over for
de forkerte og stereotype historier. Vi skal være en slags smagsdommere,
der viser, at tingene ikke er sort-hvide. Islam skal bryde med fortiden
- ikke med hele fortiden og traditionen, men vi skal finde en moderne
vej. Vi er oppe mod kræfter, der repræsenterer fortiden og bygger på
frygt og had,« siger han.
Trods dette indlæg skal man ikke forvente, at det nye netværk kommer til
at fremstå med én samlet holdning til islam og fundamentalisme - snarere
tværtimod. Tanken er at vise, hvor stor forskelligheden blandt
indvandrere med muslimsk baggrund i virkeligheden er, og hvorfor man
ikke med udgangspunkt i de religiøse ledere, der udtaler sig, kan tegne
et stereotypt billede.
Der er ikke tale om at iføre sig en ny uniform, men om at afvise
uniformering. Fællestrækket er en afvisning af fundamentalisme og en
vilje til åben, konstruktiv deltagelse i demokratiet. Nogle af
deltagerne er det, man kunne betegne som moderate muslimer - selv om
ingen af dem bryder sig om udtrykket.
»Moderat muslim er en dårlig definition. Det er ekstremt svært at
definere, hvem der er moderat, og hvilke kriterier der afgør, om man er
det,« siger Moustapha Kassem.
Nogle af deltagerne er nærmest ikke-troende og altså det, man kunne
kalde kultur-muslimer, men heller ikke det synes at vinde genklang som
fællesbetegnelse.
Journalist Osama Al-Habahbeh rammer til sidst noget, der nogenlunde kan
samle:
»Vi er en slags muslimer,« siger han."
Hvis jeg ikke tager meget fejl, ser vi netop her den længe håbede - og
tilsyneladende ligefrem umuligt svære - internalisering af Islam fra en
fundamentalistisk teokratisk ideologi med krav om Shariah-indførelse for
hele samfundet til en velovervejet, personlig og inderliggjort, ja
muligvis ligefrem /sækulariseret/ tro på linje med dansk
"kulturkristendom"?
Det er høje forhåbninger, udgangspunktet taget i betragtning. Men det er
alligevel spændende, hvis det rent faktisk kan lade sig gøre for
herboende muslimer på den ene side at praktisere deres udmærkede
religionsfrihed positivt og SAMTIDIG opretholde den nødvendige skelnen
mellem privat tro og det omgivende samfunds sækulære rammer.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
|